Danske aktier brillerede i februar – og fortsætter opturen i marts

I februar vendte inflations- og rentefrygten tilbage til aktiemarkedet og var blandt andet årsag til, at amerikanske aktier og globale obligationer fik tæsk. Men Danmark smøg sig uden om og har onsdag ramt den højeste kurs i næsten 11 måneder.

C25-eliteindekset er steget over 25 procent siden slutningen af september. Mathias Svold (arkiv)

Velkommen til marts, velkommen til foråret og velkommen til opløftende nyheder for det danske aktiemarked.

På sit højeste punkt onsdag var C25-eliteindekset steget over en procent, hvilket var nok til at hive det op i sin højeste kurs siden april sidste år. Det vil sige, at indekset nu er oppe med 26 procent siden sin bund i slutningen af september og er klatret godt fem procent siden nytår.