Børsbarometer: Det værste halvår siden 1970 – sådan kommer aktierne videre

Alle ved vist efterhånden, at 2022 indtil videre har været et elendigt aktieår, men præcis hvor mange klø, markedet har fået, kommer måske bag på nogen. Amerikanske aktier – verdens dominerende aktiemarked – har ikke haft så dårlig en start på året, siden Nixon var præsident. Men det varsler faktisk godt nyt for efteråret.

Da aktiemarkedet senest havde så dårligt et første halvår som nu, var Richard Nixon præsident i USA. Men dér var der gode nyheder for andet halvår. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Heksen er sendt afsted til Bloksbjerg, studenterne skåler og skråler, og danske jordbær har indtaget kølediskene. Der er vist efterhånden ingen tvivl – det er midsommer og dermed også slutningen på ikke bare andet kvartal, men også første halvår.

Det giver altid anledning til markedsstatistikker i alverdens afskygninger, og denne gang er der særligt én, som trækker overskrifter: Udviklingen i det toneangivende amerikanske S&P 500-aktieindeks. Siden nytår er indekset dykket 21 procent, og med kun en lille håndfuld dage tilbage af juni har det kurs mod sit værste første halvår siden 1970. Med andre ord – amerikanske aktier er ikke kommet så dårligt fra start i et nyt år i 52 år.

I Danmark er det samme nedslående billede, der tegner sig. C25-eliteindekset har mistet godt 20 procent i værdi siden 1. januar og knap 13 procent i andet kvartal. Dermed har vi nu rundet både det værste første halvår og værste kvartal i hele C25s levetid. Okay, indekset går kun tilbage til 2016, men alligevel.

Allerværst er det gået for Ambu i år med et fald på næsten 60 procent siden nytår, men også Netcompany, GN Store Nord, Rockwool og Pandora har fået klø på over 40 procent. Faktisk er det kun Novo Nordisk og Jyske Bank, der i øjeblikket er i plus for 2022. Det viser krystalklart, at der i øjeblikket er enorm stor forskel på aktievindere og aktietabere – og på en måde, vi ikke har oplevet i mange år.

Håb forude

Årsagerne til dette herrens år på de globale aktiemarkeder har været vidt beskrevne – høj inflation, en eksplosion i renter, krig i Ukraine, galopperende råvarepriser, en forsyningskrise og coronanedlukninger i Kina. For bare at nævne nogle af de største modvinde indtil videre i 2022. Men bare fordi årets første måneder har været elendige for aktier, betyder det ikke, at vi skal frygte resten af 2022. Snarere tværtimod, hvis vi bruger historiebøgerne som en guide.

Ifølge en opgørelse fra Ryan Detrick, chefmarkedsstrateg for LPL Financial, venter der nemlig altid klækkelige stigninger i andet halvår, når det kommer efter et første halvår med fald på over 15 procent. Sådanne episoder er – heldigvis – ret sjældne. Kigger vi på data tilbage fra 1928, er det kun sket fem gange, at S&P er faldet 15 procent eller mere fra januar til juni. Det skete i 1932, 1939, 1940, 1962 og 1970.

Fælles for alle årene er, at efter de første måneders kurslussinger er markedet i løbet af andet halvår vendt og har i de fleste tilfælde endda leveret nogle solide gevinster. I 1932 steg indekset for eksempel 56 procent mellem juli og december, mens afkastet i 1970s sidste seks måneder endte på 27 procent. I gennemsnit har det amerikanske indeks scoret en 24 procent stigning i andet halvår, når det ligger i forlængelse af et sølle første halvår.

Kan 2022 gøre kunsten efter?

Nu er det store spørgsmål selvfølgelig, om 2022 kommer til at bekræfte statistikken eller skyder huller i Ryan Detricks analyse.

Lad os bare være ærlige og sige, at de store finanshuse er ikke super optimistiske på den korte bane. Verdens største kapitalforvalter, BlackRock, forudser for eksempel, at aktieturbulensen langtfra er slut endnu, og fraråder, at man bruger de seneste kurstæsk som en mulighed for at købe sig ind i markedet.

I samme lejr ligger banken Wells Fargo, der nu er sikker på, at der kommer en recession, og aktier som følge deraf vil falde endnu mere. Wells Fargo argumenterer for, at aktier først begynder at vende, når centralbankerne stopper med at stramme pengepolitikken, og at dømme ud fra de seneste mange udmeldinger lader det ikke til, at vi lander dér lige foreløbig.

Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, har igen i denne uge bekræftet, at der venter store rentestigninger henover sommeren, mens Norges Bank – der ellers har været på autopilot – tog et overraskende skridt og fordoblede sin renteforhøjelse i torsdags.

Hos Société Générale lyder advarslen, at aktiemarkedet godt kan dykke yderligere 30 procent, mens Morgan Stanley forventer, at S&P 500 stadig gemmer på et 15 til 20 procent fald. Bank of America bider sig fast i, at vi allerede er i et såkaldt bjørnemarked – et mere end 20 procent fald fra den seneste top – og at sådanne bjørnemarkeder i gennemsnit varer 289 dage og fører til et 37 procent aktiefald. Skal denne nedtur følge samme formular, rammer markedet bunden 19. oktober efter et yderligere 20 procent kurssmæk herfra.

Alt kan ske i aktieland

Får eksperterne ret, er det altså ikke ligefrem en lys sommer, vi kigger ind i. Der er dog lang tid til nytår, og som de seneste seks måneder har vist, kan det gå rigtig stærkt på aktiemarkedet, når først investorerne får færten af enten panik eller eufori. Derfor er udsigterne heller ikke helt så dystre, når vi spoler frem til udgangen af året.

Ifølge en opgørelse fra Bloomberg forventer de store finanshuse i gennemsnit, at S&P 500 vil være oppe i en kurs på 4.617, når nytårschampagnen popper. Det svarer til en stigning på cirka 23 procent fra det nuværende niveau omkring 3.800 – næsten helt i overensstemmelse med Ryan Detricks analyse.

Konklusionen fra Wall Street er altså denne: Aktienedturen er ikke slut endnu, og de kommende måneder kan blive ret så turbulente. Men hvis man spænder sikkerhedsselen og klarer sig igennem en hæsblæsende sommer, står vi over for et langt mere festligt efterår. Det kræver dog is i maven.

Først skal vi igennem en potentielt skelsættende regnskabssæson, endnu en kæmpe renteforhøjelse i USA og den første rentestigning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i 11 år.

Held og lykke – og god fornøjelse derude.