Børsbarometer: Aktieeksperter er dybt uenige – her er de fire ting, der afgør resten af 2023

En bankkrise, en uventet OPEC-beslutning og masser af spekulation om renter. Finansverdenen tager så mange uventede drejninger i øjeblikket, at det selv for de professionelle er svært at komme med bud på fremtiden.

Første kvartal endte overraskende godt for aktiemarkedet. Men hvad byder resten af året på? Arkivfoto: Mathias Svold  Mathias Svold

Det er påske. Solen er begyndt at skinne. Og aktiemarkedet har genfundet topformen efter at have lagt bankkrisen bag sig.

På den måde er der alle mulige grunde til at være optimistisk for foråret og resten af 2023, men lige præcis når det kommer til finansmarkedet, er det desværre ikke så lige til.