Oliechok skubber renter i vejret: »Regningen havner hos danskerne«
Inflationen var endelig på vej ned, men nu har OPEC+ pustet til frygten for, at forbrugerpriserne kommer til at forblive høje i endnu længere tid. Det skubber renterne op.

Inflationen var endelig på vej ned, men nu har OPEC+ pustet til frygten for, at forbrugerpriserne kommer til at forblive høje i endnu længere tid. Det skubber renterne op.

Som et lyn fra en klar himmel.
Sådan kan man godt beskrive chokmeldingen fra den udvidede sammenslutning af olieproducerede lande, det såkaldte OPEC+, da landene søndag aften kollektivt besluttede at skære i produktionen. For selvom olieprisen de seneste uger er dykket i kølvandet på bankkrisen, havde de olieproducerende lande så sent som i sidste uge været ude at afvise, at de ville ændre deres strategi.