Udviklingen i topcheflønninger i de største danske selskaber bør ikke fortsætte, som den har gjort i de seneste år. Så klar er udmeldingen fra den øverste chef for landets absolut største investor, ATP, Christian Hyldahl. Reaktionen kommer oven på et år, hvor top­cheferne har hentet en lønstigning på 8,6 pct.

»Niveauerne for aflønningen af topchefer er steget betragteligt. Ser man fem-ti år tilbage, så er det vel fordoblet. De danske niveauer kom fra et lavere niveau i forhold til sammenlignelige nordeuropæiske lande. Det hul er i store træk ved at være lukket,« siger han.

En kynisk betragtning

Når ATP har en holdning til topchefers lønpakker, er det, fordi pensionskassen er interesseret i at få et højt afkast i virksomhederne, og det kræver ifølge Christian Hyldahl dygtige ledere.

»Det er ikke af moralske eller ideologiske årsager, at vi har fokus på topchef­lønninger. Det er en helt kynisk betragtning om, at vi vil skabe det bedst mulige afkast.«

Det, der ifølge ATPs topchef driver problem­stillingen, er benchmark-øvelserne, hvor man foretager sammenligninger med lignende virksomheder i ind- og udland.

»Der er en uheldig indbygget mekanisme, når man foretager bench­marking i forbindelse med rekruttering af topledere, og den kan man godt være bekymret for. Det er naturligt at forholde sig til gennemsnittet af det bench­mark, man har udvalgt, og så er det blevet naturligt, at man ender på den positive side af det gennemsnit. Det er en trend, der rent logisk medfører stigning i lønninger.«

ATP-topchefens synspunkt bliver bakket op af professor ved CBS Ken Bechmann, der har forsket i direktøraflønning. Hvis alle stræber efter at ligge i den bedste halvdel, så bliver det »skruen uden ende«.

»Det er sjældent, at man går ud som virksomhed og etablerer et benchmark for der­efter at meddele, at man ønsker at ligge i den nederste kvartil. Også selv om det giver mening, fordi man måske er en mindre virksomhed fra Danmark med en anden sammensætning af lønpakken og andre traditioner. Man vil gerne sende et signal om, at man kan være konkurrence­dygtig på lønnen.”

Derfor giver det ifølge professoren god mening, hvis investorerne er på vagt over for, hvorledes benchmark bliver udvalgt og brugt i forhold til at bestemme direktørernes aflønninger.

Vær modig og ærlig

Bestyrelser og topchefer bør ifølge Christian Hyldahl være modige og ærlige nok til at beslutte sig for, at det ikke er nødvendigt at betale topcheferne over gennemsnittet.

»Man kan også honorere under gennemsnittet nogle gange og alligevel tiltrække den rigtige topchef, fordi der er andre ting, som spiller ind. Vi vil ikke være trygge ved, at HR­politikken er, at man skal være lønførende for at tiltrække medarbejdere til virksomheden. Man skulle gerne kunne konkurrere på andre parametre. Dér må ledelsen af virksomheden også være en rollemodel.«

Den anden faldgrube er, at virksomhederne ikke altid får sammenlignet sig selv med de korrekte virksomheder, når de foretager deres benchmark. Der kan ifølge ATP-topchefen være en tendens til at sammenligne sig med for mange amerikanske eller angelsaksiske virksomheder.

»Det afspejler ikke det, der er nødvendigt og rigtigt for danske virksomheder. Danske og nordiske virksomheder har en kultur, hvor der er en mindre afstand mellem medarbejdere og topledere. Det ser vi som en styrke.«

ATP-topchefen understreger, at landets største investor vil fortsætte med at gøre opmærksom på det til generalforsamlinger, når man som aktionær er uenig med bestyrelsen i fastsættelsen af lønpakkerne.

»Du vil ikke opleve, at vi ikke vil investere, hvis ikke vi kan lide lønpakken i et givet selskab. Men vi vil bide os fast i haserne på de virksomheder, vi synes, bør justere på området af hensyn til varetagelsen af aktionærernes interesse.«