Aktiestrateger efter årets hidtil værste dag for europæiske aktier: Det er inflationsspøgelset, der sætter retningen

Frygten for stigende inflation og højere renter udløser store skvulp på de globale aktiemarkeder. Tirsdag blev årets hidtil værste dag for det europæiske Stoxx 600-indeks.

Det amerikanske aktiemarked har været præget af nervøsitet de seneste dage. Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Bølgerne går højt på aktiemarkedet.

Mandag lukkede det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, i en ny all time high, men allerede tirsdag var den gode stemning forduftet, og de europæiske aktier sluttede dagen med et fald på to procent. Tirsdag noterede sig dermed for årets hidtil største kursfald på en enkelt dag.