Ole Christian Madsens film om Besættelsestiden får overvejende positive anmeldelser, men kritiseres også for manglende psykologi i sin skildring af af modstandsfolkene.

Af Kristian Lindberg, krl@berlingske.dk
Torsdag den 27. marts 2008, 11:56

Dagbladenes filmanmeldere er afmålt positive overfor Ole Christian Madsens storfilm »Flammen og Citronen« som har premiere fredag.

Der er ros til skuespillerne Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt i hovedrollerne som håndlangere for modstandsbevægelsen med likvideringer som speciale.

Peter Mygind og Stine Stengade i de vigtigste biroller får venlige ord, ligesom filmens genskabelse af tid og miljø bliver positivt fremhævet. Til gengæld halter det med den psykologiske baggrund for personernes handlinger, mener flere anmeldere.

Hårdest er Jyllands-Postens anmelder Johs. H. Christensen, der giver filmen 3 stjerner ud af 6 mulige.

»Et problem, for ikke at sige handikap er det dog, at der aldrig opstår nogen egentlig forbindelse, ingen spænding, ingen vekslevirkning, intet skæbnefællesskab mellem Flammen og Citronen, skønt de er uløseligt forbundet og op ad hinanden det meste af tiden. Faktisk er de bare et par gangstere, der finder sammen, men aldrig hinanden, og nu engang er modstandsfolk. Der antydes begrundelser for deres had til nazisterne, men de indarbejdes hverken i deres væsen eller handlinger. Måske har de to farlige gutter virkelig været sådan, hvem ved? Men også svært at acceptere i et kunstværk, der fordrer pointerede motivationer,« skriver Jyllands-Postens anmelder, der også finder et nøglepunkt i manuskriptet utroværdigt, nemlig at Frihedsrådet skulle have overset en dobbeltagent i egne rækker.

Kim Skotte i Politiken giver filmen 4 hjerter ud af 6, og noterer, at filmens instruktør opererer med nogle symbolske figurer snarere end psykologiske, men mener, at filmens mest kontroversielle greb er den politiske afmytologisering af forestillingen om Modstandsbevægelsen »som en samling heltemodige danskere, der trods indbyrdes uoverensstemmelser, var fælles om at bekæmpe fjenden.«

Han mener, at skildringen af Flammen og Citrionen kommer tæt på at ligne en ren gangsterfilm, og at filmens miljøskildring er flot, men ikke flot nok, idet han påpeger at filmens budget ikke har rækket til tilstrækkeligt mange location-optagelser. I sidste ende er anmelderen overvejende positiv:

»Derfor er ’Flammen & Citronen’ en usædvanlig oplevelse. En voldsom film i det store format med indlysende ridser i lakken. Men også en kraftpræstation, som i sidste ende fortjener at blive bedømt på andet og mere end ridserne i lakken,« skriver Kim Skotte.

Berlingske Tidendes anmelder Ebbe Iversen ligger omtrent på linie med Kim Skottes vurdering af filmens manglende psykologi, og selvom han fremhæver enkelte scener som elementært spændende, oplever han filmens grundtone »som mere elegisk end dramatisk, for »Flammen & Citronen« er en tung, dyster og melankolsk historie, hvis vigtigste aktører ikke selv regner med en lykkelig slutning«.

»Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen investerer tonsvis af anspændt og plaget følsomhed i de to roller, og Ole Christian Madsen har lavet en film, der i sin beskrivelse af den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig balancerer fornemt mellem hyldest og kritik. Stor respekt for det og en lille ærgrelse over, at denne lange, dyre og ambitiøse film aldrig kryber helt ind under huden på sin imponerede, men køligt observerende tilskuer,« skriver Ebbe Iversen, der giver filmen 4 stjerner ud af 6.

Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch er uforbeholdent rosende, og giver »Flammen og Citronen« 5 stjerner ud af 6.

»Filmen er simpelthen en fryd for øjet. Det rekordstore budget på 46 millioner kan heldigvis ses i hvert eneste billede, uden at der er tale om et prangende udstyrsstykke. Men der er kælet for detaljerne, så man ind imellem nærmest føler, at man er til stede selv. Selv actionscenerne er niveauer over, hvad vi er vant til herhjemme.

Og så yder både Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen nogle præstationer, som allerede nu godt kunne tyde på, at Bodil-statuetten næste år skal være et tvillingepar.

»Flammen og Citronen« er ikke bare en dansk storfilm. Det er også en stor dansk film. Og langt det bedste vi endnu har set om krigen herhjemme. Skal ses, simpelthen,« lyder den afsluttende opfordring fra Ekstra Bladets Henrik Queitsch.