Stakkels Rolando Villazón! Stakkels publikum!
Der var ellers lagt op til en festlig aften i Tivolis Koncertsal. Den 38-årige mexicanske stjernetenor kiggede forbi for at synge italiensk og fransk opera, og han havde et par kolleger med, sopranen Sté-phanie Loris og mezzosopranen Audrey Kessedjian, plus Marco Zambelli i spidsen for Tivolis Symfoniorkester.
Det var ikke noget dårligt oplæg, skønt der kun stod fire solonumre på programmet, for lidt har også ret, og har man hørt Villazón i topform, ved man, at han har det hele, når han er bedst: Klang, glød, maskulinitet, ubesværet højde, dramatisk indlevelse...
En forkølet stjerne
Det kunne have været så godt, men det gik så galt. Allerede inden koncertens begyndelse måtte Tivolis musikchef, Henrik Engelbrecht, gå på scenen og fortælle, at stjernen var forkølet. Så spillede Tivolis Symfoniorkester Berlioz »Romersk karneval«, og så kom Villazón ind, og han så godt ud, men da han åbnede munden for at synge Gounods »Ah lève toi soleil« fra »Romeo og Julie«, kunne man høre problemerne, og man sad snart som på nåle, for hvordan skulle det nu gå? Værre endnu, desværre...
I duetten »Nuit d´hyméné, ô douce nuit d´amour«, også fra »Romeo og Julie«, som han sang med Stéphanie Loris, blev der blev tændt og slukket for stemmen, man kunne se frustrationerne i Villazóns ansigt. Det var et drama, og det gentog sig i »N´achevez pas« fra Massenets »Werter«, hvor Audrey Kessedjian var hans makker.
Hovedpersonen trak sig
Musikchefen forsøgte at holde modet oppe hos publikum; en duet var allerede blevet droppet for at skåne Villazón, der blev pause, koncerten begyndte igen, der blev byttet om på programmet, så Villazón kunne nå at komme sig, men alt forgæves: Efter knap to timers koncert med en mestendels fraværende Villazón meddelte musikchefen, at hovedpersonen allerede var taget tilbage til sit hotel. Der var ikke mere at komme efter.
Gik publikum så forgæves? Ikke helt. Særligt Stéphanie Loris var en skøn overraskelse, sublimt nærværende med en vidunderligt klar og egal stemme, der nåede helt ud over rampen, allerede en stjerne. Hun er mindst de tre stjerner værd. Men en amputeret aften, ikke desto mindre - og bekymrende. Villazón har haft to sygeperioder i de seneste år, inklusive en operation i halsen, og var det mere end blot en forkølelse, der var på spil denne aften? Har man drevet rovdrift på hans talent? Har man i for høj grad forsøgt at fortælle ham, at han er den sande arvtager efter vennen og protegeen Plácido Domingo? Måske.
Ét er, at publikummerne havde betalt op til 1.250 kroner for nogle få minutter med deres helt, og at de, ifølge Tivoli, ikke får deres penge tilbage. Det er en trist historie. Hvis én af verdens bedste tenorer vitterlig er på vej ud, er det mere end trist, det er en tragedie. Var det her begyndelsen til enden?
