»Det er meget umyndiggørende at få at vide, at der er noget, man ikke må i sit eget hjem,« siger Karina Willumsen, der har boet på Øresundskollegiet, nordens største med 1500 beboere, siden 2007, til Urban.
Rygeforbuddet blev for nylig stemt igennem ved en urafstemning, hvor blot ca. en tredjedel af beboerne afgav deres stemme. 341 beboere i alt stemte for forbuddet. 221 stemte imod. Men én ting er fællesarealerne, noget andet er folks private boliger, mener Karina Willumsen, som ikke selv er ryger:
»Det her ikke er et spørgsmål om at være for eller imod rygning. Det handler om, at jeg vil have lov til at bestemme, hvad jeg gør i mit eget hjem. Hvis man først beslutter, at man ikke må ryge i hjemmet, hvad bliver det næste så?«,
Naboer skal ikke blande sig
Hos Venstres Ungdom mener man heller ikke, at ens naboer skal blande sig i, hvad man gør indenfor egne fire vægge. Også selvom det er besluttet på demokratisk vis:
»Det er noget pjat. Hvis man lejer en lejlighed, bør man selv bestemme, om man må ryge der eller ej. Og hvis folk har lyst til at skade deres egen krop, skal de have lov til det,« siger Morten Dahlin, der er politisk ordfører i ungdomspartiet, til Urban.
Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, vil ikke forholde sig til den konkrete sag, men er dog grundlæggende positiv overfor beboerdemokratiet:
»Det er ganske fantastisk, at man fastholder demokratiske procedurer på kollegierne i Danmark. Jeg synes, det er smukt, at man har en struktur, hvor beboerne selv bestemmer hvilke regler, der gør sig gældende. Hvorvidt man er gået over grænsen her, kan jeg ikke forholde mig til.«
Er næste skridt rygerpoliti?
Det mener Karina Willumsen, der frygter forbuddet kan føre til mistillid blandt beboerne:
»Skal vi så også have et rygerpoliti? Skal vi til at gå rundt og stikke hinanden på kollegiet?«
I protest mod forbuddet har hun hængt et opsigtsvækkende opslag op på alle oplagstavler og omdelt det til 250 postkasser på kollegiet. Det handler om en fiktiv beboerafstemning vedrørende et ’forbud mod brug af krydderiet karry på Øresundskollegiet’.
»Jeg vil bare gerne have en saglig debat om det her. Er vi villige til at afgive vores frihed for det her? Vi skal ikke bruge demokratiet til at bestemme, hvad en person må gøre alene i sit eget hjem. Der stinker virkelig tit af klam mad på et kollegium. Men folk skal jo have lov til at lave mad alligevel.«
