EU-kommissær Connie Hedegaard

Når Connie Hedegaard bevæger sig rundt mellem parti­fællerne på weekendens konservative landsråd, vil det stå lysende klart, at hun er en af partiets mest populære politikere. Klapsalverne vil runge gennem salen efter hendes korte tale, og når hun hilser på tillidsfolkene, vil hun blive mødt med respekt.

Det er ganske vist langtfra alle partifæller, som vil være parat til at skrive under på den form for konservatisme, som Connie Hedegaard er eksponent for, men hendes rolle som rejsende ambassadør og utrættelig forkæmper for FN-topmødet i København er ikke til diskussion. I denne funktion er Hedegaard en kilde til stolthed for partifællerne, som kan konstatere, at klimaministeren er begyndt at rage op i det store udland, hvor hun skaber kontakter til verdens magtfulde politikere og kæmper for at skabe de optimale rammer for et succesrigt klimatopmøde.

Det foruroligende spørgsmål for mange konservative er, om Connie Hedegaard efter afslutningen på landsrådet vil dreje ind på en bane, som vil føre hende på afstand af Det Konservative Folkeparti, væk fra dansk politik og direkte til EU-Kommissionen i Bruxelles.

Det er paradoksalt nok Connie Hedegaards nære alliancepartner og mentor, udenrigsminister Per Stig Møller, som har åbnet diskussionen om hendes fremtid. I fuld offentlighed har han udtalt, at Connie Hedegaard kan blive en strålende kommissær. Meldingen har udløst lige dele forbløffelse og syrlighed. Forbløffelse fordi regeringstoppen ikke ligefrem står og tripper for at få åbnet for spekulationerne om kommissærposten. Og syrlighed, fordi en del politikere mener, at Per Stig Møller kan have en personlig interesse i at eksportere Connie Hedegaard til Bruxelles. Dermed mister han en væsentlig konkurrent til posten som udenrigsminister, lyder den barske analyse.

Sagen er dog snarere den enkle, at Per Stig Møller rent faktisk mener, hvad han siger – nemlig at klimaministeren kan blive en fremragende kommissær – og han ønsker derfor at markere, at de Konservative står med en uhyre kompetent kandidat til kommissærposten.

Om Connie Hedegaard rent faktisk ender med at komme til Bruxelles, er dog højst usikkert, for mange brikker i et stort og kompliceret puslespil skal falde på plads. I første omgang skal Lars Løkke Rasmussen og V-toppen afgøre, om de overhovedet vil gå med til at lade kommissærposten gå til en konservativ kandidat. Som bekendt har Venstrekvinden Mariann Fischer Boel i dag sæde i EU-Kommissionen, og for Løkke er det i udgangspunktet vigtigt at fastholde posten til en Venstrepolitiker.Dels er posten betydningsfuld for et parti, som gennem årene har plejet et europæisk engagement. Dels råder Venstre over topkvalificerede kandidater. Hvis Mariann Fischer Boel vil fortsætte, kender hun maskinrummet indefra og behøver ingen indkøring. Men blandt de hjemlige V-ministre sidder desuden Eva Kjer Hansen med erfaring fra Europa-Parlamentet og især Bertel Harder, som kender parlamentet indefra og har et vidtforgrenet internationalt netværk. Dertil kommer, at Bertel Haarder har en drøm om at slutte sin lange og imponerende karriere i Europa. Paradoksalt nok er hans største minus, at Løkke nødig vil undvære ham på ministerholdet, hvor Haarder fortsat er en dynamo internt og en profil udadtil.

Hvis posten skal i spil i forhold til en konservativ politiker, vil Lars Løkke og V-toppen kræve, at vedkommende har en position og gennemslagskraft som Connie Hedegaard. Derudover skal Lene Espersen og Brian Mikkelsen være villig til at betale en relativ høj pris for kommissærposten, og den pris skal i givet fald betales i forbindelse med den omfattende regeringsrokade, som ventes omkring årsskiftet. Sidst, men ikke mindst skal kommissærposten selvfølgelig også matche Connie Hedegaards interesser og engagement.

Kommer vi så langt frem i forløbet, vil Lene Espersen og Brian Mikkelsen sluttelig blive kastet ud i svære overvejelser, for slår Connie Hedegaard ind på en international karriere, vil de Konservative ved næste valg stå uden en ekstremt populær politiker med stærk appel til mange borgerlige midtervælgere. Endnu er spillet åbent, og mange brikker vil blive flyttet rundt, inden puslespillet skal være lagt færdigt i slutningen af oktober. Lige nu venter alle på resultatet af den irske folke­afstemning i begyndelsen af oktober. Når den afstemning er overstået, vil slutspillet om kommissær­posterne folde sig ud.