Det hører til sjældenhederne, at man på vores breddegrader kan komme til at læse en egyptisk. roman. Alene af den grund er Alaa al-Aswanys »Yacoubians Hus« et besøg værd. Den giver et spændende og interessant blik ind i en verden, som vi ikke er særlig bekendt med, nemlig den arabiske verden.
Hvad de menneskelige grundfølelser angår, tegner den et billede af kærlighed og had, af længsler og angst, som vil være enhver bekendt. Men når det kommer til miljøet og de kulturelle normer, så er der temmelig langt til Cairo.
Romanen lukker op for en verden, der både virker æggende eksotisk og erotisk – og skræmmende voldelig og korrupt. Det er en roman, der kan minde lidt om Gabriel Garcia Marquez’ historier om Colombia, men som litterært set ikke kommer på højde med den gamle nobelpristager. Mindre kan også gøre det – om Gud vil, som islamisterne siger i ét væk.
Romanen handler om beboerne i et hus i det centrale Cairo. Her bor de fattigste i rummene på taget, og de mere velhavende i de regulære lejligheder. Man stifter bekendtskab med både høj og lav, mænd og kvinder. Børn og helt almindelige hjemmegående hustruer hører vi dog ikke meget om.
Men ellers får man et bredt billede af livet i Cairo i tiden omkring Kuwait-krigen i begyndelsen af 90erne. Det er en politisk og religiøs heksekedel, hvor økonomi, erotik og vold går op i en højere enhed.
Levemand
Den første person, man stifter bekendtskab med i romanen, er den 65-årige levemand Zaki, der lever af de afdøde forældres formue. Han hører på mange måder kolonifortiden til, da hans privilegerede liv begyndte før præsident Nasser og revolutionen. Han er blandt de veluddannede og velhavende, som ikke flygtede fra Egypten for at leve i Frankrig eller andre vesteuropæiske lande. Arbejde gør han til gengæld ikke. Han bruger sit liv på at forføre kvinder, og det er han god til.
Centralt i romanen står det unge par Taha og Busayna. Han er en ung student, der søger ind til politiet, men som bliver afvist, fordi hans far kun er portner. Denne sociale uretfærdighed bliver afgørende for hans dramatiske skæbne, der fører ham i armene på radikale religiøse prædikanter og en militant islamistisk gruppe. Hans liv er fuld af muligheder, som det egyptiske samfund ikke forstår at bruge og værdsætte, og det fremstår som en alvorlig anklage mod det egyptiske samfund.
Hans kæreste Busayna kommer også fra husets fattige afdeling. Hun prostituerer sig i det små ved at tillade, at butiksindehaveren, hvor hun arbejder, tager sig visse erotiske friheder over for hende. Den lille prostitution viser sig dog at være et eksempel på en langt større. Den findes nemlig i hele samfundet. Kvinderne især må prostituere sig i alle forhold, selv i ægteskabet. Og så er prostitutionen ikke bare seksuel, men også politisk og økonomisk. Her hedder det bare korruption, men det går ud på det samme: At man køber og sælger ydelser. Og holder det ikke med pekuniær pression kommer det til vold, som anvendes flittigt.
Korruption
Politisk tegner romanen et billede af ekstrem og ødelæggende korruption. Rigmanden Azzan køber sig til en plads i parlamentet, ligesom han køber sig til en ekstra kone. Han gifter sig hemmeligt med sin elskerinde og gør på den måde forholdet legalt, mens det i virkeligheden er udtryk for hans dobbeltmoral. I medierne har han nemlig en kampagne i gang mod unge pigers dans på TV, mens han altså selv nyder en yngre kvindes krop – fordi han er i stand til at betale for den.
»Egypten er ikke sakket agterud på grund af homoseksualitet, men på grund af korruption, diktatur og social retfærdighed«. Det belærer den homoseksuelle avisredaktør en ung provokatør om, og det står til troende i romanen, som selv rummer et sandt frisind, hvad det erotiske angår. Det er ikke mindst det, der bereder læseren en stærk og fin oplevelse – om Gud vil!
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
