Ytringsfriheden blev den store vinder af valget omkring Rasmus Paludan

Den danske retsstat behandlede Rasmus Paludan på forbilledlig vis, og vælgerne lod sig ikke lokke af hans meninger, men afviste ham på en måde, så han ikke kunne indtage et martyrium.

Paludan
Rasmus Paludan efter valget, hvor det stod klart, at han og Stram Kurs ikke fik plads i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efter ethvert folketingsvalg (og fodboldslutrunde) har kommentatorer altid travlt med at udlægge udfaldet som en bekræftelse af egne holdninger. Den stolte tradition vil jeg gerne hædre, og denne klumme skal naturligvis handle om, at vælgernes afvisning af Stram Kurs og Rasmus Paludan viser værdien af at beskytte ytringsfriheden for selv hadefulde ekstremister.

Jacob Mchangama SH Jacob Mchangama Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Mchangama SH Jacob Mchanga.

For før og under denne valgkamp er ytringsfrihedens grænser, og danskernes opbakning til denne frihedsrettighed blevet grundigt stresstestet. Da Rasmus Paludan blev overfaldet på Nørrebro, og Stram Kurs hurtigt blev opstillingsberettiget og endog lå til at komme i Folketinget, opstod der straks krav om, at myndighederne burde skride ind.

Jurister, politikere og debattører beklagede ophævelsen af blasfemiparagraffen, som de mente havde banet vejen for Stram Kurs (uanset, at det var voldelige moddemonstranter og ikke Paludan, der satte Nørrebro i brand). Andre luftede ideer om at forbyde Paludans demonstrationer, og nogle ville endda gå så langt som at forbyde partiet. I en klart politisk motiveret fælles aktion politianmeldte en række organisationer Rasmus Paludan for overtrædelse af racismeparagraffen.

Men på trods af dette pres behandlede den danske retsstat Rasmus Paludan på forbilledlig vis. Hans ytrings- og forsamlingsfrihed var ikke blot uantastet fra myndighedernes hold. Der blev brugt endog rigtigt mange ressourcer på at beskytte Paludans ret til at udbrede holdninger, som provokerede og krænkede både minoritetsgrupper og almindelige danskere. Grundlovens og politilovens pålæg om at beskytte forsamlingsfriheden blev taget særdeles alvorligt. Politibetjente, der af Paludan blev kaldt for kujoner, fascister og møgsvin og udsat for, hvad der minder om chikane, stillede velvilligt op og risikerede deres fysiske sikkerhed for at give en upopulær ekstremist retten til at udbrede sine ekstremistiske ideer. Et utænkeligt scenario i størstedelen af verdens øvrige lande, hvoraf mange ville have gjort kort proces med en person som Paludan.

Det var dog ikke sådan, at Stram Kurs ikke mødte modstand. Mange – herunder jeg selv – brugte vores egen ytrings- og forsamlingsfrihed til på fredelig og demokratisk vis at imødegå Stram Kurs' etno-nationalistiske platform. Disse offentlige meningstilkendegivelser samlede typisk langt flere deltagere end Stram Kurs’ oftest temmeligt ynkelige demonstrationer. Danske medier anvendte på forbilledlig vis pressefriheden til på saglig og faktuel vis at afdække de sorte juridiske huller i Stram Kurs' partiprogram samt stadigt flere og mørkere kapitler fra Paludans fortid. Danskerne fik altså mulighed for frit at lytte, debattere og tage demokratisk stilling til et parti, hvis platform var på kollisionskurs med både grundloven og det liberale demokratis grundprincipper om tolerance og lighed for loven. Og 98,2 pct. af vælgerne vendte tommelfingeren nedad, da Stram Kurs blev tryktestet i valglokalet.

Derfor kunne Rasmus Paludan i nederlagets stund heller ikke indtage det martyrium, som et forbud mod hans holdninger ville have skabt med risiko for en dolkestødslegende om, hvordan eliten og det officielle Danmark med vold og magt undertrykte Danernes Lys. Nej, Danernes Lys fik lov til at brænde frit, men det store flertal af danskere afviste at give det næring, da de så, at lyset ikke var vejen til et nyt daggry, men snarere ledte til åndelig og politisk formørkelse. Dermed viste det danske samfund, at de traditionelle lovprisninger af ytringsfrihedens særlige værdi som demokratiets leveblod ikke blot er abstrakte falbelader, men praktisk virkelighed.