Vild bestyrelsesfeber: Tager du ubetalte bestyrelsesposter?

Du kan ikke åbne en laksefarvet eller grå avis uden at se ordet: Årets bestyrelse, årets bestyrelsesperson, bestyrelsesredskaber, bestyrelsesuddannelse. Alle vil ind, og kandidaterne er yngre og yngre. Er du en af dem, der har bestyrelsesfeber? Det er tabu, men det vrimler med ubetalte poster, som mange tager for at pynte cv’et, selvom man nok kunne finde sig et mere værdiskabende velgørenhedsjob.

Seriøse cykelture med det rette netværk er godt for karrieren, men flere og flere går ind i bestyrelsesarbejde, der ikke kaster penge af sig, men bare sluger en masse tid. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle prioriteter er vigtige. Du har arbejde, du har familie, og du har tiden imellem. For mange karriereryttere er der en ret ensformig opskrift. Arbejde som »direktør dillerdaller«, cykle med netværket eller lidt ironman, og så skal man have poster.

Og det kan godt være, det lyder opslidende med dillerdallerstillingen og alle de kalorier, der brændes af på træningen til Vättern Rundt, men af de tre fritidstilvalg, som tager tid fra familien, er bestyrelsesposten, som man gerne vil flotte sit cv med, potentielt den farligste og mest risikofyldte aktivitet af dem alle. Og det er der ikke mange, der tænker på, når de er forblændede af posten.

Det er ikke mange, der lander en bestyrelsespost i en C25-virksomhed. Og det er i øvrigt en helt anden diskussion, at mange af dem, der gør, og som også har et arbejde, har så mange andre poster, at det egentlig burde være fysisk umuligt at nå alt det arbejde. Men det til side – den forventningsafstemning synes egentlig at være klar for de fleste.

Stor forskel på virksomhederne

Det, de fleste muligvis ikke er helt afklarede omkring, er, hvor stort et formmæssigt gap, der er imellem de store, meget professionelt drevne bestyrelsers arbejde, og de mellemstore – for ikke at tale om de mindre og helt smås.

I en stor virksomhed er der tænkt på forsikring af medlemmerne og formanden, der er en klar proces til afholdelse af møder, og grænserne mellem bestyrelse og direktør og ledelse overholdes, information er korrekt, afleveret til tiden mv. Det er ikke nødvendigvis sådan med de små.

»Den første post baner vejen for den næste,« siger man ofte. Men når man sidder der på sadlen – klemt helt ind i spandex, solen står rigtigt, og kystvejen ligner den franske riviera – og ivrigt fortæller sidemanden om sine planer om at gøre sig lækker på bestyrelsesmarkedet, bidrage med sine kompetencer et andet sted og komme op i den strategiske helikopter, så falder man ofte i, når sidemanden så har en ven, der har startet noget i en kælder, hvor de laver noget med noget computerspilgrafik eller T-shirtdesign i tie-dye, vasket i hamp.

Så ender man ikke med en rigtig bestyrelsespost. Man ender i en gratisarbejdende sælger-slash-advisor-rolle med økonomisk ansvar for en virksomhed i et marked, man ikke ved en pind om, og hvor de ledende figurer ikke giver nok eller korrekt information.

Og det kan faktisk være opskriften på en katastrofe, der ikke bare begrænser sig til den virksomhed, du hjælper gratis, men strækker sig til dig, dit omdømme, din økonomi og din familie, hvis du da ikke selv har sørget for at forsikre dig.

Pointen er, at rigtig mange tager uddannelser, kurser, går til temadage, netværker og læser for at gøre sig klar til en bestyrelse og præsenterer sig som bestyrelsesmoden. Og gudskelov for at man i dag gør sig den umage. Men mange ender alligevel med en anden type poster – hvis de overhovedet får nogen – end dem, de som udgangspunkt gik efter. Og så bliver der pludselig ikke bare helikopter, men også inddrag-og-sælg-til-dit-netværk-arbejde.

Så når folk fortæller dig, hvor mange poster de har, hvordan de indtrådte på bestyrelsesmarkedet, så spørg om, hvor mange af posterne der er betalt. Lad os få mere åbenhed omkring det, så der ikke kommer falske forventninger.

Bliv hellere hospitalsklovn

Hvis du har ubetalte bestyrelsesposter med økonomisk ansvar, så kunne du lige så godt komme i helikopteren ved at lave andet velgørenhedsarbejde, blive hospitalsklovn, dyreven eller samle ind til frimærkehjem. Men det lyder ikke så fint vel?

Jeg blev selv utroligt overrasket over, hvor mange poster som er ubetalte og med relativt store forventninger til aktiv indsats – og hvor let man kommer til at tage disse, fordi man gerne vil have en post. Og jeg er chokeret over, hvor mange jeg kender, som er gode bestyrelsesprofiler, men som har mange ubetalte poster.

Hvorfor vil virksomhederne ikke betale for en omsætningsøgende indsats, hvor andre lægger hovedet på blokken for dem. Ville jeg gøre det igen? Nej. Og det skal man tænke over, når man er sulten på poster.

Hvis du bliver præsenteret for noget, som sandsynligvis ikke er særligt professionelt, og hvor indsatsen ikke anerkendes nok til betaling, så ender du som gratiskonsulent.

Der skal virkelig være noget ved posten, der kan retfærdiggøre, at du ikke bruger din tid på noget bedre. For tiden går, klokken slår. Og tid er den eneste valuta, du kun kan bruge – aldrig tjene. Så brug den der, hvor du får mest for den.

Esther Dora Rado er iværksætter og brandingekspert