Vibeke Manniche afblæser den offentlige udskamning: »Det, jeg gerne vil, er, at vi har en offentlig gabestok«

For fem dage siden truede læge og blogger Vibeke Manniche med at offentliggøre navne på personer, der gennem tiden har sendt hende grove, voldsomme og truende beskeder. Men i dag, hvor listen skulle offentliggøres, har Manniche ombestemt sig.

Vibeke Manniche foreslår et netpoliti, der har til opgave at reagerer hurtigt og med hård hånd på chikane og grove beskeder på nettet. Derfor skrev hun en kontant udmelding til sine chikanører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

Læge, Ph.D og blogger Vibeke Manniche har vakt opsigt med et indlæg, som hun postede i tirsdags, for at gå til kamp mod nethad og de mange mails, som lægen efter eget udsagn modtager i store mængder.

I blogindlægget, som siden er blevet taget ned, skrev lægen:

»Send mig en oprigtig undskyldning på vibeke@vibekemanniche.dk. Hvis dette er sket indenfor 5 dage – undgår du at få dit navn offentliggjort. Alternativt må du jo bare stå på mål for din opførsel – til glæde for dig, din familie og arbejdsgiver. Så må du jo stå ved din chikane.«

Planen var, fortalte Vibeke Manniche til bt.dk, at hun ville offentliggøre en liste over de personer, der gennem tiden har skrevet grimme beskeder til den 57-årige influencer.

Men nu har Vibeke Manniche ombestemt sig, fortæller hun til Berlingske. Hendes hensigt med at lægge så klar en udmelding ud har været at tydeliggøre, hvordan en klar konsekvens får folk til at tænke sig om, inden de går til tasterne.

Selv har Vibeke Manniche modtaget en række undskyldninger efterfølgende, og de voldsomme beskeder er stort set stoppet næsten med øjeblikkelig virkning, fortæller hun i telefonen til Berlingske.

Jeg kan ikke længere finde det indlæg, hvor du meldte ud, at du vil offentliggøre navne på folk, der har sendt grove beskeder? Har du taget det ned igen?

»Jeg har erstattet det med andre, fordi hele min pointe med indlægget har været at skabe denne her debat om netpoliti. I de andre indlæg udpensler jeg, hvad det er, jeg er interesseret i og vil have.«

Hun lover dog, at der vil komme et indlæg i løbet af lørdagen.

»Jeg har ikke haft et ærinde, der hed, at nu skal en liste med 100 eller 200 navne op på min blog. Jeg har haft et ærinde om, at nu skulle vi altså have denne her diskussion. Og den må man sige, at vi har fået.«

Har du stadig tænkt dig at lægge navne ud på dem, der har sendt dig fæle beskeder?

»Nej. Jeg har besluttet mig for ikke at lægge navne op. Jeg synes, at jeg har skabt så meget debat, og jeg har også fået undskyldninger fra folk. Netpoliti er kommet på folks nethinder, bogstavelig talt. Og det var egentlig det, jeg ønskede. De mange stakler, som måtte have chikaneret mig og mange andre, har ikke interesseret mig. Det har mere været, at vi skal få stoppet det her nethad.«

Så det var mere en trussel, der skulle sparke gang i en debat?

»Ja, og det er jo lykkedes må man sige.«

Så du havde aldrig tænkt dig at lægge det op i virkeligheden?

»Det er svært at sige, hvad jeg havde tænkt mig. På den ene side kunne jeg godt tænke mig det. Og på den anden side kunne jeg ikke drømme om at bruge tid på det. Så på den måde kan man sige, at jeg har ville gøre det her personligt, men det er jo alment gyldigt. At jeg gjorde det personligt fik den effekt, at vi fik den alment gyldige diskussion. Så på den måde har det haft et ærinde, men nej. Jeg har aldrig reelt tænkt, at nu lægger jeg en liste op. Også fordi jeg ikke vil spilde min tid på det. Det er jo også tidskrævende. Jeg kan jo ikke være hele Danmarks netpoliti, men jeg vil gerne have, at vi har en offentlig gabestok.«

I sine mange indlæg om nethad på sin blog beskriver Vibeke Manniche den proces, hun ønsker, et netpoliti skal udfylde i forhold til hadefulde ytringer i private beskeder og på de sociale medier.

Hendes konkrete forslag er, at et offentligt netpoliti skal reagere inden for 24 timer, og chikanen skal udløse omgående bøde - jeg så gerne, at offeret fik en erstatning. Efter et vist antal gange at have skrevet grim, så ryger du på den offentlige gabestok i form af en liste med dit navn »til spot og spe for dine omgivelser, familie, venner, kolleger og så videre.« Og så skal der være en regel for, hvornår du efter god skik kan fjernes igen.

»Det vil virke regulerende for rigtig mange, fordi man bliver udskammet i forhold til venner, kolleger, arbejdsgivere og så videre. Og det vil afholde rigtigt, rigtigt mange fra nethad.«

Men synes du det virker som en særligt dansk måde at håndtere den slags, ved at udskamme folk offentligt? Passer det ind i vores samfundsmodel for straf?

»Ja, det er da uhyre dansk. Vi har en gabestok for sundhedspersoner. Hvor tandlæger, læger og så videre ligger på, og hvor det bliver offentliggjort, at de har fået helt eller delvist indskrænket deres autorisationer eller andet. Så det er meget dansk. Det har vi haft i mange år, og det er der mange, der har været rigtigt glade for - ikke mindst patienter og fagfolk.«

Den liste, Vibeke Manniche henviser til, er autorisationsregisteret, som man kan finde på Styrelsen for Patiensikkerheds hjemmeside. Liste består af personer, der har fået delvist eller fuldstændigt indskrænket deres dansk autorisationsstatus, og den opdateres og kontrolleres af Styrelsen for Patientsikkerhed selv.

Men der ligger vel en forskel i, hvad formålet er med de to typer lister - gabestokke som du kalder dem. Den, som lægger sundhedspersoners navne ud, har det formål at hjælpe eksempelvis patienter eller arbejdsgivere I at undgå, at personer, som har mistet eller misbrugt deres autorisation. Mens dette, du foreslår, kun har hævn til formål - eller hvad?

»Men du kan jo sige det samme her. Nogle af de her mennesker er jo livsfarlige. De kommer jo også med dødstrusler og så videre. Det er jo fuldstændigt det samme. Du får en liste af navne, som du skal undgå. Det er præcis den samme funktion, nemlig at det her er en kollega, en mand, en ven osv. du skal undgå. Så sigtet er det samme.«

Det, der fik Vibeke Manniche til at tage diskussionen op, var da den 23-årige influencer Fie Laursen for få uger siden forsøgte selvmord på grund af mobning på internettet.

»Nethad fører faktisk til selvmord og selvmordsforsøg. Derfor er det vigtigt at sige, at det her har meget alvorlige konsekvenser for folk, og kan have have dødelig fatal udgang for dem, der bliver udsat for nethad.«

Så regulering er i virkeligheden noget, der skal forebygge?

»Præcis. Jeg mener det vil stoppe nethad omgående. Det er fuldstændig på samme måde, som når vi prøver at regulere folks fart på motorvejen med bøder og klip i kørekortet. Her er det fuldstændig samme regulering, jeg er ude efter. Bare denne her trussel, at nogen kan tænke »Gud nej, offentliggører hun mit navn, og dermed kan min kone, min kæreste, min kollega, min arbejdsgiver se, hvad jeg er for en skidt karl.«

Hvad har effekten af indlægget været indtil nu?

»Det har jo gjort, at jeg har fået undskyldninger, og det har gjort, at det er stort set stoppet næsten fra den ene dag til den anden. Og det bekræfter effekten af, at når det har konsekvenser for dig, så stopper du.«

Så du har ikke fået nogen grimme henvendelser siden?

»Jeg har fået nogen, lige da jeg havde sat indlægget på min blog. Men her de sidste dage, hvor diskussionen også er blevet tydeligere, og folk har forstået hvad hele projektet gik ud på, og hvad der kan blive konsekvensen, der er det stoppet.«

Men hvad kan du bruge de her undskyldninger til?

»Egentligt bare til at bekræfte mig i, at jeg har ret. At i det øjeblik, nethad får konsekvenser, så stopper det. Og i, at lige så snart, det får konsekvenser, så vender du spejlet.«

I Vibeke Manniches tilfælde, fortæller hun, er det næsten udelukkende mænd, der chikanerer hende. Og hun kan allerede nu se, at indlægget har haft en mærkbar effekt.

Hun understreger i kraftige vendinger, at konsekvenserne for de, der bliver udsat for nethad, bør være i centrum. Og det er for dem, man skal finde en løsning.

»Det har jo store implikationer, at folk går og udspyr had, chikane og injurier fuldstændigt konsekvensløst. Men for offeret har det psykiske, sociale, arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Og så kan man sige, at det kan du anmelde - jo, tak for det. Men jeg ved ikke hvor mange af os, der har tid og kræfter til at anmelde den ene injurie eller dødstrussel efter den anden. Nu er jeg selv oppe på 12 dødstrusler. Det er jo ikke rimeligt, at jeg skal bruge tid på, at anmelde og køre sager. Der skal være en meget hurtigere umiddelbar konsekvens.«

Hvad er det, folk er så vrede over, der skriver til dig?

»Det kan være en blanding af mange ting. Ofte bare fordi du stikker næsen frem. Det er for mig at se i stor grad et spørgsmål om kvindehad. Det er sådan set bare det, at du tillader dig at have en mening. Du tillader dig at have en viden. Og du tillader dig at tage del i diskussionen og være en offentlig person. Det er jo skæbnen for de fleste offentlige personer, der bare får alt mulig had, uden på nogen måder at have gjort sig fortjent til det.«

Har du anmeldt nogen af de her beskeder?

»Jeg har anmeldt fire dødstrusler, ja. Som kom efter det første døgn, som diskussionen køre.«

Så du har fået dødstrusler på baggrund af det her konkrete indlæg?

»Jeg har fået omtrent 12, men jeg er stoppe med at tælle. Og det er jo ikke rimeligt, for det eneste problem er, at jeg er gået ud og har sagt, at vi skal have et netpoliti. Det er dét, der har gjort mig fortjent til, at få al den had. Men det bekræfter jo netop, at vi har brug for at få det reguleret. Og den kurs, den vil i løbet af få dage stoppe nethad - more or less - fuldstændigt.«

Det mener du ud fra din erfaring her med indlægget?

»Ja, og ud fra erfaringer i det hele taget med bøderegulering. Som eksempelvis når vi kører pænt, fordi vi kan få bøder, når vi kører for hurtigt.«

Vibeke Manniche afviser, at hendes beslutning om ikke at gøre alvor af sin trussel, kan få bagslag.

Tror du, folk vil skrive mere uhæmmet nu, hvor de kan se, at truslen ikke var reel?

»Nej, det er der ingen fare for. Nu ved folk, at det er en mulighed, og at nethad kan få konsekvenser for dem nu og i fremtiden. Det kan jo fortsat blive nødvendigt for mig at offentliggøre chikanen. Så hvis folk skriver noget grimt til mig skal de regne med at det kan blive offentliggjort.«