Ugen på kanten: Umodenhed og krisehåndtering i og uden for børnehaven

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Hidsig umodenhed kommer i alle størrelser. Tag eksempelvis de 22 københavnske institutioner, hvor det viser sig, at et udsnit af det voksne personale opfører sig langt mindre alderssvarende end børnene. TV 2 dokumenterede tirsdag en lang række kritisable episoder, blandt andet hvordan pædagoger ignorerede grædende børn og til et ulykkeligt barn, der savnede sine forældre, erklærede: »Ved du hvad, jeg kan ikke høre, hvad de andre børn siger. Du er en kæmpe egoist.«

Dokumentaren udløste massiv kritik af kommunen, som øjeblikkeligt iværksatte tjenstlige tiltag mod de ansvarlige. Mens flere, ikke mindst på den igangværende valgkamps venstrefløj, istemte det sædvanlige refræn om, at problemerne skulle løses ved at sende flere penge og forhøje normeringerne, modstod pædagogernes fagforening, BUPL, på respektaftvingende vis fristelsen til at bruge sagen til at hyppe egne fagpolitiske kartofler.

I stedet erklærede pædagogernes formand: »Når vi kæmper for bedre normeringer, handler det om at skabe de bedste betingelser for omsorg, trivsel og børnenes udvikling – IKKE om at forhindre situationer som denne. For det må aldrig ske – uanset hvad.«

Massivt valgnederlag

Nu vi er ved aggressivt forarget opførsel. I løbet af de sidste mange årtier har Dansk Folkeparti haft dansk politiks mest effektive teflonbelægning. Selv når partiet oplevede, som oftest midlertidig, tilbagegang eller møgsager, var det, som om det aldrig for alvor formåede at ridse dem. Men efter partiets massive valgnederlag ved EP-valget i søndags virker noget til at være knækket.

Først formåede Pia Kjærsgaard at beskylde »klimatosser« for partiets massive nederlag, hvilket partiets modstandere i løbet af nanosekunder tog til sig og anvendte som en hædersbetegnelse. Lige netop Dansk Folkeparti, som i den grad har demonstreret, hvor tåbeligt det er at beskylde andre for skingert ubehagelige ting – som eksempelvis at være ikke-stuerene – burde have forudset, at så ramsaltede anklager ville falde tilbage på dem selv.

Ved samme lejlighed langede Kjærsgaard ud efter de forsamlede pressefolk, som ifølge hende burde være søde ved den stakkels nederlagsramte Thulesen Dahl, der ville ankomme senere: »Jeg kender jer jo, I pressefolk. Jeg kender jer jo. Spydige smil. Man fryder sig sådan en lille bitte smule, man kan se det på jer. Og det kan I faktisk ikke være bekendt,« erklærede den tidligere partiformand bittert.

Vi iler videre mod et andet børnehavelignende optrin, denne gang i SF, hvor det viste sig, at en af deres kandidater til Europaparlamentsvalget slet ikke havde lyst til at blive valgt, da det kom til stykket. Selv om Karsten Hønge først erklærede, at han skam ville prioritere Europaparlamentet over Folketinget og derefter brugte flere uger på at tale udenom, hvad han ville vælge, kom det tirsdag frem, at de knap 20.000 danskere, der ville sende ham til Bruxelles, fik en lang næse.

I et mindeværdigt interview fortalte et medlem af lokalbestyrelsen i Hønges egen valgkreds desuden, at han havde undladt at ophænge Hønges valgplakater til EU-valget. Bestyrelsesmedlemmet kom da også snublende nær at svare bekræftende på Berlingskes spørgsmål om, hvorvidt Hønge snød vælgerne:

»Nu har jeg spurgt dig et par gange, om Karsten Hønge har taget vælgerne ved næsen, og du har sagt »nej, ja, nej, ja« og »vrrrbababa«. Vil du ikke give et klart svar: Synes du, at han har fuppet vælgerne?«

»Hvis man kender Karsten, så ... Det kan godt være, at han har lidt. På en måde,« lød det i interviewet.

I en Facebook-opdatering, som Hønge kalder for »en evig påmindelse til mig selv«, erkender han, at han har »håndteret situationen idiotisk«.

Jokeren og den grønne dagsorden

Meget kan man beskylde den gode Jesper Dahl, bedre kendt som Jokeren, for, men noget barn er han ikke. Til gengæld formår manden, der er kendt for at introducere gangsta-rappen i Danmark, at gå til det politiske med en, vil nogen nok hævde, naivitet, der er et barn værdig. I dag er Jokeren nemlig færdig med at synge om, hvordan han har flere ho's (damer) end alfonserne, og har i stedet kastet sig over den grønne dagsorden.

I Ekstra Bladet har han derfor forklaret, at man burde droppe alt det med demokrati og bare sætte de klogeste mennesker til at styre landet for at redde klimaet. Den idé har flere gennem verdenshistorien fået, men beklageligvis synes historien også rig på eksempler på, hvordan det fører til voldsomme uenigheder, når folk skal enes om, hvem der er de klogeste, og hvem der skal have retten til at udpege dem.

De spørgsmål synes Jokeren ikke at have stillet sig, men det kan selvfølgelig tænkes, at svarene udkommer i form af en rap. Den tidligere frontmand for Den Gale Pose har i hvert fald allerede i samarbejde med en kandidat for Alternativet udgivet en rap, der slår til lyd for noget så gangsta som genbrug af plasticposer.