Ugen på kanten: Ugen, hvor slapperne blev strammere og strammerne slappere

Både når det kommer til arbejdsløse og indvandrere kører regeringen en hård linje, imens Venstre har venstre travlt med at diskutere tonen og genopføre de udlændingepolitiske fløjkrige, der plejede at hærge Socialdemokratiet.

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

En opposition, hvor centrale personer er dybt forargede over tonen i udlændingedebatten, og en regering, der holder fast i en hård strammerlinje og retten til ramsaltet at fremhæve problemer med integrationen. Umiddelbart lyder det som et flashback til 2001, men det er såmænd dansk politik anno 2019.

I et indlæg i Jyllands-Posten torsdag erklærede fem Venstre-folk, heriblandt Jan E. Jørgensen og Bertel Haarder, at vi ikke skal »finde os i, at de mennesker bliver udsat for en nedrig og udskammende retorik, alene fordi de er muslimer eller tilhører en hvilken som helst anden trosretning«.

Det kunne man let forledes til at opfatte som et retorisk smølfespark til Inger Støjberg og et indlæg i den interne Venstre-konflikt om linjen i udlændingedebatten, som også kampvalget om partiets næstformandspost blev udlagt som.

Naturligvis benægtede Inger Støjberg i P1-programmet Slotsholmen, at de fem Venstre-folk var ude på at rette en kritik mod hende, hvilket de utvivlsomt også selv vil gøre, når de bliver spurgt om emnet. Men mon ikke indlægget er lige præcis dét alligevel? Den uenighed skal journalister utvivlsomt få rig lejlighed til at more sig med at interviewe Venstre-folk om, når partiet holder landsmøde i denne weekend.

Mens Venstre således kan forlyste sig med fortsat murren på bagsmækken, er der anderledes entydige strammerudmeldinger fra den socialdemokratiske regering. I et indlæg i Berlingske langer partiets integrations- og udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, hårdt ud efter Jan E. Jørgensen og erklærer, at »udfordringerne med integrationen er store i Danmark, og det hjælper ingen, når Jan E. Jørgensen fejer dem ind under gulvtæppet«.

Således drejer hjulet i dansk politik, hvor Dansk Folkepartis linje i udlændingepolitikken har sejret partiet halvt ihjel, og det nu er Venstre i stedet for Socialdemokratiet, der er hærget af interne slagsmål om tonen i debatten.

Job i kassen

Ikke kun på indvandringspolitikken viser den socialdemokratiske regering sig som hardlinere: De er det også på beskæftigelsespolitikken. For skal akademikere egentlig tage et job ved kasselinjen i det lokale supermarked i stedet for at vente på, at det rigtige job dukker op?

Det spørgsmål blev aktualiseret af et indlæg i Politiken fra en dagpengemodtagende cand.mag. i kulturformidling, der ikke havde haft held til at finde en arbejdsgiver, der ville betale hende for at formidle kultur eller lavet noget andet uddannelsesrelevant. Som svar erklærede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at han skam selv havde siddet ved kassen i Netto, og at hvis »man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl«.

Ifølge Michael Løve, der er Group CEO i Netto, er et job i supermarkedet slet ikke så ligetil. »Det er faktisk svært at blive en dygtig butiksmedarbejder, men man kan gøre en kæmpe forskel, og karrieremulighederne er fantastiske,« erklærede han på LinkedIn. Om det er sværere at blive en god kassemedarbejder end en god kulturformidler, fremgår ikke.

Vrangforestillinger

Og så formåede repræsentanter for en af verdenshistoriens mest miskrediterede taberideologier i form af nazismen at rette et anslag mod egne vrangforestillinger om verdensjødedommen. Det skete gennem hærværk mod en jødisk kirkegård i Randers, da selv afdøde danskere af jødisk herkomst åbenbart er en trussel mod drømmen om et fjerde rige med udspring i Kronjylland.

Heldigvis er nazister af den moderne variant typisk noget mere ubegavede end deres afdøde idoler fra 1940erne, hvorfor det ikke tog politiet lang tid at finde to mistænkte med tilknytning til den nazistiske bevægelse med det tragikomiske navn Den Nordiske Modstandsbevægelse, der ifølge presserapporter blev fundet med samme type maling, som blev anvendt til hærværket.

Afslutningsvis skal vi runde Metroringen, hvor det viser sig, at der ikke bliver kontrolleret billetter. Det fortalte B.T. torsdag, efter at en af avisens medarbejdere overhørte følgende konversation mellem en metromedarbejder og en passager.

»Brormand. Lad være med at købe billet, de tjekker alligevel ikke i den nye metro, fordi der ikke er noget dækning.«

Udmeldningen om, at metroen indtil videre har været kontrollørfri zone på grund af manglende internet, blev ifølge avisen bekræftet af fem andre metroansatte. Metroselskabet bekræfter over for avisen, at der ganske rigtigt ikke har været billetkontrol i Cityringen, men fortæller, at det ikke skyldes manglende netadgang, men at personalet havde fokuseret på at hjælpe passagererne på plads på de nye stationer. Fremover skal man da heller ikke satse på at få en gratis tur, da kontrollørerne angiveligt godt kan kontrollere Rejsekort uden at være online.

»Fremover vil de også tjekke passagerernes billetter, som man kender det fra de øvrige metrolinjer,« erklærede en repræsentant for metroselskabet og satte dermed en stopper for dén fest.