Ugen på kanten: Radioredning og racekonflikter

Collage: Wunderkind Fold sammen
Læs mere

Det er ikke noget så ærgerligt som at glæde sig for tidligt. Det må den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen nok erkende, efter han i den forgangne uge på ironisk vis fik udtrykt sin glæde ved udsigten til, at Radio24syv lukker.

For efter massiv kritik af planer om, at den radio, som fremover kan sende på Radio24syvs frekvens, skal have hovedsæde mindst 110 kilometer fra Rådhuspladsen, har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti besluttet at stikke de mange utilfredse lyttere og højlydt brokkende radiofolk et hold-kæft-bolsje på 70 millioner kroner årligt i fire år til at drive en radio på det digitale DAB-bånd.

Socialdemokraterne har tidligere ytret, at de ingen intentioner havde om at redde radioen, men ønsker partiet radioen lukket efter en eventuel valgsejr, vil det kræve opbakning fra en samlet venstrefløj, hvoraf størstedelen uden for S har erklæret deres ønske om det modsatte. Så meget tyder på, at Henrik Sass Larsen også fremover må leve med at blive opsøgt af stationens politiske reportere og blive udsat for satire fra kanalens fiktive stjernereporter Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Partiformandsdebut

Det er ikke hver uge, at Danmark bliver beriget med et opstillingsberettiget parti, som går ind for etnisk udrensning af mindst 500.000 danske muslimer, der skal tvangsudsendes eller på anden vis overtales til at forlade det land, de er borgere i.

Så i et vue ud over den forgangne uges begivenheder må Stram Kurs’ entre på den landspolitiske scene siges at være en nyhed af de lidt større. I bedste protestpartitradition, som den blev grundlagt af Mogens Glistrup, er Stram Kurs’ stifter jurist. Men hvor Mogens Glistrup primært var kendt for sin lave trækprocent, inden han kom i Folketinget, er det på lidt andre områder, Paludan markerede sig inden sin partiformandsdebut.

Den i dag ytringsfrihedselskende islamkritiker, hvis underskriftindsamling for alvor fik fart, efter at han blev angrebet af moddemonstranter på Nørrebro, gjorde sig i nullerne bemærket ved at føre injuriesager mod folk, som kaldte ham grimme ting.

De søgsmål var en udløber af en strid om retten til navnet Rasmus Paludan. Partistifteren var dengang medlem af Radikal Ungdom og stærkt kritisk over for en anden Paludan – sidstnævnte medlem af Konservativ Ungdom – der også brugte deres fælles for- og efternavn. Striden førte til knubbede ord i det ungdomspolitiske miljø, og i den forbindelse fik den nuværende Stram Kurs-formand rettens ord for, at han ikke må kaldes en »nasty slickboy« – omend retten dog ikke vurderede betegnelsen »slikfrille« ulovlig.

Paludan har også været i mediernes søgelys, da han dokumenterede trafiksynder på hjemmesiden kriminelle.dk. Her udstillede han – som beskrevet af Politiken i 2007 – folk, som gik over for rødt, kørte uden hænder på styret eller ligefrem kørte to på én cykel. Hans kamp mod lovløsheden foregik dengang primært på Østerbro, men som bekendt er han i dag bedre kendt for sine aktiviteter på Nørrebro.

Paludans vision om et Danmark stort set uden muslimer ligger dog i nogen grad i tråd med Mogens Glistrups på dennes senere dage. I 2001 erklærede Glistrup, der da var blevet genvalgt som formand for et noget hensygnende Fremskridtsparti, at han ville udvise 420.000 muslimer fra Danmark. En unægteligt ambitiøs vision, da der ikke var 420.000 muslimer i Danmark i 2001.

Udklædning i hedebyen Herning

Det er ikke kun Nørrebro og Christiansborg, som har været ramt af racismerelaterede kontroverser. Også i hedebyen Herning har der været ballade, der blev udløst af noget så ellers – i udgangpspunktet – uskyldigt og opbyggeligt som en temafest  først i april om »verdens helte«.

To elever valgte at klæde sig ud i deres pæneste tøj og male sig mørke i ansigtet for at hylde deres forbilleder: den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og hans hustru Michelle. Men følsomheden over for udklædning til temafester findes ikke kun på Københavns Universitet, hvor mexicanske hatte tidligere har udløst furore, den har tilsyneladende også bredt sig til Uldjyllands hovedstad.

Jyllands-Posten fortæller, at flere andre til festen protesterede mod udklædningen, og den formastelige elev, som var udklædt som Michelle Obama, forklarede til avisen: »Jeg talte med tre-fire lærere, som syntes, at det havde et racistisk udtryk eller i hvert fald godt kunne forstå, hvis andre ville opfatte det som racistisk. De talte om »blackface«.«

»Blackfacing« er en praksis fra amerikanske minstrelshows fra begyndelsen af det 20. århundrede, hvor hvide mennesker iført sort ansigtsmaling på nedladende vis gjorde grin med de nyligt frisatte amerikanske slaver.

Denne praksis har imidlertid, så vidt vides, aldrig været udbredt i det midtjyske. Men i en globaliseret verden, hvor kulturelle tendenser spredes med lynets hast, er det tydeligvis også muligt at overtage en amerikansk krænkelseskultur, selv i Herning. Tiden vil så vise, om nogen kan tænkes at opfatte denne overtagelse af et særegent amerikansk fænomen som upassende kulturel appropration.