Trump må ikke blokere kritiske brugere på Twitter – må de danske politikere?

En kendelse har slået fast, at den amerikanske præsident ikke må blokere brugere fra sin Twitter-profil. Og det samme gør sig måske gældende for danske politikere på offentlige embedsposter.

En kendelse har afgjort, at præsident Trump ikke må blokere brugere fra sin Twitter-profil af hensyn til ytringsfriheden. Og der kan meget vel gælde nogle af de samme regler for visse danske politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

I USA må den amerikanske præsident ikke blokere brugere på Twitter.

Det står klart efter en kendelse i en appeldomstol i New York i sidste uge, da blokering er i strid med den amerikanske forfatning, fordi man derved udelukker kritikere fra at læse og kommentere præsidentens tweets.

Et enigt panel af dommere fandt, at fordi Donalds Trumps Twitter-konto bliver brugt som kommunikationskanal for Trump-administrationen, er det i strid med ytringsfriheden, når præsidenten blokerer brugere på Twitter.

Kendelsen sikrer dermed, at alle kan deltage i den offentlige debat uanset synspunkt, og at disse digitale rum ikke forvandles til ekkokamre.

Det amerikanske justitsministerium udtrykte efter dommen skuffelse, og ifølge The New York Times har man endnu ikke besluttet, om man vil appellere kendelsen.

Må folkevalgte blokere?

Også herhjemme i Danmark har vi flere folkevalgte politikere, der undertiden har set sig nødsaget til at blokere brugere fra deres profiler på sociale medier.

Eksempelvis fandt den daværende uddannelsesminister, Søren Pind, i februar 2018 det nødvendigt at blokere Facebook-brugere. Det skete, fordi brugerne ikke var enige med budskabet på en propagandaside, som venstremanden havde oprettet på Facebook for at samle folk, der også ønskede et højere vandtryk i Københavns vandhaner.

Og Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, har tidligere sagt til Berlingske, at »kan folk ikke opføre sig ordentligt, må de finde et andet sted. Man skal have en ordentlig tone – særligt over for andre, og hvis man går efter at såre eller fornedre andre, så skal man ikke have lov at forpeste min side«.

Sten Schaumburg-Müller, der er professor i medieret og beskæftiger sig med online medier, mener, at der faktisk godt kan være nogle overvejelser, de danske politikere skal gøre sig, før de blokerer brugere.

Ligesom i Trumps sag vil det også spille ind, at profilen bliver brugt som kanal til politiske budskaber og ikke blot til private opslag.

Kunne denne kendelse også være en rettesnor, der blev aktuel i Danmark?

»Ja, det kunne det godt. Hvis man er ansat i den offentlige forvaltning og bruger profilen som en offentlig person, så træder der nogle andre regler om saglighed i kraft, som der ikke er for almindelige private profiler. Der kan man ikke bare smide folk af, fordi man ikke gider snakke med nogen, eller fordi de har en anden politisk opfattelse. Det kan man som udgangspunkt ikke.«

Og hvem gælder det her for? Er det alle folkevalgte politikere?

»Nej. Det er eksempelvis ministre eller borgmestre. Fordi de er en del af den udøvende magt – altså en del af den offentlige forvaltning. Og når man arbejder i forvaltningen, skal man være saglig, og man må ikke tage uvedkommende hensyn – altså eksempelvis det uvedkommende hensyn, at man ikke vil kommunikere med nogen, man er politisk uenig med.«

Ikke alle forvaltningsretlige retningslinjer er nedfældede, understreger Sten Schaumburg-Müller.

»Det er almindelige forvaltningsretlige principper. Som ansat i forvaltningen har man en forpligtelse til at handle sagligt og uden uvedkommende hensyn.«

Er der noget, der kan retfærdiggøre, at man blokerer en profil som minister eksempelvis?

»Det er klart, at hvis der er én, der truer ministeren groft eller kommer med andre strafbare ytringer eller urigtige beskyldninger, så vil jeg mene, at det er sagligt, at ministeren siger, at den slags ikke skal foregå på hendes eller hans profil. Men blot at skrive, at man er uenig, vil ikke være saglig grund.«

Hvis vi tager udgangspunkt i eksemplet med Søren Pind, der blokerede profiler fra sin side om det københavnske vandtryk, ville den holde i retten?

»En minister er minister, men kan også have andre hatte på. Og her vil jeg sige, at hvis denne side er adskilt fra hans øvrige virke som minister, og hvis de blokerede stadig kan gå ind på hans profil og debattere, så virker den o.k. Men igen, vi har ikke nogle specifikke regler på området, andet end de her forvaltningsretlige principper.«

Dilemmaet om, hvad politikere skal finde sig i på deres egne profiler på sociale medier, er ikke ligetil. Sociale medier skaber nye gråzoner og blander grænser, når mennesker bliver medier, mener medie- og uddannelsesrådgiver Camilla Mehlsen.

Hun ser en tendens til, at grænsen for ytringsfrihed på sociale medier forskubber sig.

»Trump-eksemplet er også interessant i forhold Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding om, at influencere skal følge de presseetiske regler. Hvis en bloggers personlige medie når en vis størrelse, betragtes det som en offentlighed og skal underlægges krav, hvor for eksempel sociale medier kan fjerne indhold.«

Men modsat eksempelvis bloggere ser man ikke politikere som influencere på samme måde, selv om de ofte har tusindvis af følgere på de sociale medier.

Camilla Mehlsen anerkender de mange store dilemmaer om at lovgive på området, men har også et forslag til de danske politikere.

»Når man sidder på den anden side af skærmen og er dybt uenig, så tænker man, at de er professionelle, og de kan godt tåle det. Men de er jo også mennesker, og der er også en del politikere, som er begyndt at vælge sociale medier fra, fordi de synes, at det er for hårdt. Så hvis man forstår bevæggrundene for, at de har blokeret de her profiler, vil det gavne politikerne mere, end hvis de bare blokerer, og man så får en mistanke om, at de gør det, blot fordi de er uenige med dem.«

Netop den transparente fremgangsmåde kan ikke blot skabe forståelse for den enkelte politiker, der vælger at blokere. Det kan også være et opdragende signal om tonen på de sociale medier, mener Mehlsen.