USAs præsident, Donald Trump, har endnu ikke ønsket Joe Biden tillykke, og muligvis gør han det heller ikke. Hvis ikke, bliver det en af de sidste normer, Trump bryder som USAs siddende præsident.
Siden demokraten William Jennings Bryan i 1896 sendte et telegram med en lykønskning til republikanske William McKinley, som vandt præsidentvalget, har der været en uskreven regel ved det amerikanske præsidentvalg.
En regel, som tilsiger, at taberen erklærer sit nederlag over for den kommende præsident – og over for befolkningen.
»Jeg haster med at ønske dig tillykke. Vi har spurgt det amerikanske folk, og deres vilje er lov,« stod skrevet i telegrammet for flere end 120 år siden.
Nederlagstaler til Trump
Da Donald Trump kom til magten, gik der blot et døgn, før Hillary Clinton stod på talerstolen og ønskede ham tillykke. Dette på trods af bitterheden over, at hun havde fået op mod tre millioner flere stemmer end Donald Trump.
»Jeg håber, at Donald Trump bliver en succesfuld præsident for alle amerikanere,« lød det fra Hillary Clinton efterfulgt af en opfordring om at tage godt imod ham:
»Vi skal møde Trump med et åbent sind og give ham en chance for at lede.«
Ligeledes modtog den dengang nyvalgte præsident Trump et brev fra Barack Obama i forbindelse med overdragelsen af præsidentembedet i Det Hvide Hus. Flere siddende præsidenter har gjort det samme. Lige nu er det svært at forestille sig, at Donald Trump vil gøre Obama kunsten efter.
Præsidenten er gået under jorden
Donald Trump været tavs, siden Joe Biden blev udnævnt som vinder af præsidentvalget. Han har undgået al offentligt spotlight og er kun blevet fanget i at spille golf i det øjeblik, som Biden blev udnævnt til præsident.
Manden, der kan sende op til 200 tweets på en dag, har postet to opslag i løbet af det seneste døgn. Og det er det eneste.
Til gengæld varsler hans kampagne om, at verden vil høre fra ham i en anden sammenhæng end en nederlagstale. Trump-kampagnen meddeler, at den mandag indleder den »juridiske kamp mod valgsvindel«.
En nederlagstale, som står i kontrast til Donald Trumps tavshed, og som af netop denne grund er gået viralt i løbet af de seneste dage, er talen fra John McCain, der i 2008 tabte præsidentvalget til Barack Obama.
Da John McCain nævner Barack Obamas navn i begyndelsen af sin tale, begynder McCain-tilhængere at buhe og råbe, hvorefter John McCains ord gør noget særligt. Han siger til sine vælgere, at indsættelsen af en afroamerikansk mand er et historisk øjeblik, og at han tror på, at Obama vil forene frem for at splitte befolkningen.
I løbet af få minutter blev tilhørernes buhråb forvandlet til jublende bifald.
McCain fik personer, der førhen havde foragtet Barack Obama, til at anerkende deres kommende præsident. Netop dette er særdeles vigtigt ved traditionen om at afholde en nederlagstale, mener USA-ekspert Søren Dal Rasmussen:
»Tonen i en nederlagstale er så vigtig for at få de mest loyale og standhaftige støtter til at acceptere, at deres fortrukne kandidat har tabt valget.«
Hør dagens afsnit af Berlingskes podcast »Kampagnesporet«, som netop diskuterer, hvorvidt Donald Trump vil erkende sit nederlag: