To ud af tre pensionsselskaber bryder nye risikogrænser

Pensionsopsparing Pensionister
RB plus. Pensionsopsparingen giver grå hår. Mange er utrygge ved deres pensionsopsparing. De tvivler på, om de sparer nok op. Nye reformer øger forvirringen. Arkivfoto: Et pensionistpar arm i arm i Aalborg. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Betegnelsen »middel risiko« betyder vidt forskellige ting i de danske pensionsselskaber.

Forskellene er så store, at to ud af tre pensionsselskaber bryder branchens grænser for, hvad der kaldes middel risiko, som pensionsselskabernes egen brancheforening, Forsikring & Pension, for nylig har fastsat. Det viser tal for pensionskundernes risici.

Det skriver Børsen.

»Risikoen for kunder med middel risiko og meget lang tid til pension er på nuværende tidspunkt en lille smule højere end den øvre grænse, som Forsikring & Pension netop har fastsat. Vi vil i løbet af foråret se nærmere på, hvilke mindre justeringer det vil indebære for at løse dette,« skriver Ander Hjælmsø Svennesen, investeringsdirektør i Danica, i en mail til Børsen.

Avisen har indsamlet selskabernes tal, og forskellene mellem disse er markante. I et selskab kan en kunde, der er ved at gå på pension, stå til at miste otte pct. af formuen på et år, mens en anden kunde i et andet selskab kun står til at miste fire pct., hvis markederne dykker.

Produkterne er indrettet sådan, at kunder med lange udsigter til pension har investeret deres penge mere risikofyldt. Her spænder det maksimale forventede tab fra 10 til 15 pct. på et år, selv om det alle steder kaldes middel risiko.

Aktuar og indehaver af rådgivningsvirksomheden Fpension, Søren Andersen, efterspørger en mærkning, så betegnelsen fremadrettet får én betydning.

»Det er super vigtigt at få den her mærkning, for det er ikke nok bare at sige, at noget er middel risiko. Det kan betyde noget helt forskelligt,«siger han til Børsen.