Thulesen er på vej hjem til blå blok – og han sprinter

Der skal ikke længere være tvivl om retningen for DF: Kristian Thulesen Dahl er på vej tilbage til blå blok. Og det sker i løb.

DF sommergruppemøde
Partiformand Kristian Thulesen Dahl har lagt kursen hårdt om: Der skal ikke længere være tvivl om, at DF hører til i blå lejr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der var en vis symbolik i, at statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag eftermiddag dominerede mediefladen, mens Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup holdt pressemøde ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde.
Det er ikke længe siden, at DF-formanden fremstod som den stærke mand i dansk politik, der kunne diktere rammerne for den tidligere VLAK-regering og indgå aftaler med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
At det er fortid, satte pressemødet onsdag eftermiddag en tyk streg under.
Mens Mette Frederiksen som Danmarks nye statsminister håndterede situationen efter det uhørte attentat mod Skattestyrelsen i København, kæmpede Kristian Thulesen Dahl for en vej tilbage efter forsommerens ydmygende nederlag ved valget.
Ved indgangen til den nye politiske sæson er det tydeligt, at Thulesen, Skaarup og den øvrige DF-ledelse – i fuld sprint – er på vej tilbage til blå blok efter de seneste års flirt med Mette Frederiksen, der var med til at svække blå lejr og give Socialdemokratiet nye muligheder.
På pressemødet beskrev Thulesen Dansk Folkeparti som et borgerligt og nationalkonservativt parti, og han lagde an til, at DF skal spille rollen som et klassisk oppositionsparti, der er klar til at angribe den nye S-regering i udlændingepolitikken.
Ifølge Thulesen er der klare tegn på, at Mette Frederiksen vil slække på udlændingepolitikken, og han kritiserede også, at Mette Frederiksen stadig ikke har beskrevet, hvordan hun vil leve op til sit centrale valgløfte om at give nedslidte danskere en ret til tidlig pensionering.

Klar til hård kampagne

Uden at sige det direkte er Thulesen Dahl klar til at køre en hård kampagne, der skal udstille Frederiksen som løftebryder, hvis hun svækker udlændingepolitikken og ikke fremlægger en realistisk pensionsplan.
Det var dog ikke det eneste udfald, som Thulesen kom med.
På pressemødet lagde han ikke skjul på, at han er usikker på, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen reelt vil stå i spidsen for Venstre ved næste valg. Thulesen vil have en garanti for, at V-formanden bliver, og han vil også have sikkerhed for, at Løkke dropper budskabet fra valgkampen om, at Venstre er klar til at samarbejde med Socialdemokratiet og de Radikale i en regering.
På dette punkt blev Thulesen særdeles spids. For DF er – som han understregede – modpolen til de Radikale, og derfor er det afgørende for DF, at Venstre ikke gør klar til et tættere samarbejde med Morten Østergaard & co. i Radikale Venstre.
Thulesen Dahl brugte ligefrem sit pressemøde til at analysere mandagens heftige magtkamp i Venstre, hvor Inger Støjberg blev holdt ude af Venstres nye ledelse. Set med DF-formandens øjne kan det være et urovækkende signal om, at Venstre vil slå ind på en ny kurs i udlændingepolitikken.
»Skal vi bygge et borgerligt alternativ op, skal vi vide, hvor vi har Venstre,« fastslog Kristian Thulesen Dahl.
I samme åndedrag konstaterede han, at DF ikke længere betingelsesløst vil pege på en V-formand som partiets foretrukne statsministerkandidat. Fremover vil udpegningen blive gjort betinget af politiske krav, der skal opfyldes.

Det bedste forsvar er et angreb

Alt i alt kørte Kristian Thulesen Dahl pressemødet efter recepten om, at det bedste forsvar er et angreb. Med sine budskaber fik han sat spot på Socialdemokratiets sårbare flanker – som han vil angribe – og lagt pres på Venstres topledelse med Løkke i spidsen.
Sagen er blot, at Thulesen ikke kan være sikker på, at angrebet vil ende med en sejr.
Langtfra alle vælgere vil være enige med Kristian Thulesen Dahl i, at den nye S-regerings justeringer af udlændingepolitikken er udtryk for en større svækkelse. Mette Frederiksen vil uden tvivl være ekstremt påpasselig på det felt, for hun ved, at det kan komme til at koste S dyrt, hvis hun for alvor ruller stramningerne tilbage.
Derudover vil Venstre ikke nødvendigvis være så lydhøre over for DF fremover. Mange Venstre-folk er dødtrætte af DF-toppen, som ifølge Venstre-folk har haft al for stor magt til at kommandere rundt med både Venstre og resten af blå blok i de seneste år. I dele af Venstres folketingsgruppe er der oparbejdet en udbredt mistillid til Thulesen og et ønske om større manøvrerum i forhold til netop DF.
Endelig er det afgørende spørgsmål, om vælgerne overhovedet vil belønne, at DF nu i løb er på vej hjem til den borgerlige lejr.
Når Thulesen med troskyldig mine siger, at han blot ønsker, at vennerne i Venstre kommer »tilbage i folden« – altså hjem til blå lejr – vil det ikke kun være Venstre-folk, der vil have svært ved at afgøre, om de skal le eller græde. Det samme vil gælde for mange af de vælgere, som har forladt DF.
Det er med andre ord tvivlsomt, hvor meget Thulesen vil få ud af at udstille sårbarhederne og de politiske skift hos Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. For hvad med ham selv?

Kolossalt reparationsarbejde venter

Uden at det blev adresseret tydeligt af DF-formanden på pressemødet, er sandheden, at DF står over for et kolossalt reparationsarbejde. Thulesen og Skaarup er ganske vist fortsat to drevne politikere, og de har dygtige folk omkring sig. Men det ændrer ikke ved, at de om nogen sidder med ansvaret for DFs nedsmeltning. Og de sikrer næppe et comeback for DF ved blot at angribe konkurrenterne.
På afgørende felter skal DF kunne levere overbevisende svar:

  • I udlændingepolitikken viste valget blandt andet, at mange vælgere har mistet troen på stramninger, som først og fremmest har karakter af symbolpolitik, og som hverken stopper tilstrømningen eller løser integrationsproblemerne, når det kommer til stykket. Her skal DF finde sit ståsted i et landskab, hvor S er rykket til højre, og hvor DF udfordres af Nye Borgerlige.
  • DF skal også finde balancen mellem de borgerlige partiers reformkrav til den økonomiske politik og den offentlige sektor, mens Socialdemokratiet i dag satser på en mere klassisk velfærds- og fordelingspolitik, der ligger et pænt stykke vej fra tiden med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon.
  • Nye politiske temaer er rykket frem i forreste række – ikke mindst når det handler om miljøet og klimaet – og her har DF snorksovet. Det skal ændres, og fremover vil DF gøre en dyd ud af at føre »klimapolitik med omtanke«. Men vil det lykkes for Thulesen at få tag i vælgerne på et felt, hvor andre partier står langt stærkere?

Spørgsmålene er mange, og Thulesen skal give gode svar for at kunne få vælgerne tilbage og skabe afsæt for det comeback til Dansk Folkeparti, som han selv og partiet tørster efter.