Thomas Bernt: Tre klare budskaber fra vismændene til Mette F – og ét uden hoved og hale

Vismændene leverer sprængstof i debatten om, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) vil indfri løfterne i sit forståelsespapir. S-regeringen kunne i princippet bygge en Storebæltsbro om året i al fremtid, men problemet er, at fremtiden ligger på den anden side af 2040.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervsredaktør. Fold sammen
Læs mere

Overvismand Michael Svarer er tilbage i den økonomiske debat. Omsider.

Den urgamle praksis med, at vismændene går i hi op til deres rapport for at undgå slør i signalerne, har parkeret vismændene på sidelinjen i den økonomiske debat, mens regeringen har fremlagt finanslov og præsenteret kasseeftersyn.

Tavsheden er slut. På et pressemøde tirsdag præsenterede vismændene deres nye efterårsrapport med flere budskaber, der udfordrer centrale dele af regeringens økonomiske politik. Her er fire bud på, hvad der er værd at holde øje med i vismandsrapporten.

1. Klar besked til Mette Frederiksen – find ti mia. kroner årligt

På papiret ser alt rosenrødt ud for regeringen. Så enkelt er det ikke.

Det kan godt være, at finansminister Nicolai Wammen (S) kunne præsentere et kasseeftersyn, der skulle sælge budskabet om ubetalte regninger for 3,5 mia. kroner. Sandheden om statsfinanserne er snarere den omvendte. I Økonomisk Redegørelse blev det finanspolitiske råderum både opjusteret i 2020 og opjusteret frem mod 2025.

Og Wammen har til overflod klart givet besked om en ny og anden reformretning end i de foregående årtier samt et opgør med Finansministeriets regnemodeller, som Berlingske beskrev for nogle uger siden.

Vismændene leverer ikke en bombe, men en gang politisk sprængstof, når de i deres efterårsrapport minder regeringens og dens støttepartier om dens egen politik, nemlig sætningen i forståelsespapiret om, at »en ny regering vil basere sin økonomiske politik på følgende forudsætninger: a) At der er balance på de offentlige finanser i 2025 og 2030 ...«.

Det er ikke bare ord, når man læser vismandsrapporten. Kravet om balance i 2030 repræsenterer en markant opstramning af finanserne, fordi udgangspunktet ellers var, at man kunne »nøjes« med at operere med et underskud på 0,5 pct. af BNP.

Vismændene slår fast, at kravet om balance på de offentlige finanser i 2030 betyder, at »der skal gennemføres reformer eller traditionelle finanspolitiske stramninger, der kan forbedre de offentlige finanser med omkring ti mia. kroner.«.

Et reformkrav på ti mia. kroner vil svare til, at regeringen skal nedjustere den planlagte vækst i det offentige forbrug i de kommende år fra 1,2 pct. til 0,7 pct eller hæve pensionsalderen med omkring et år ekstra eller helt udfase efterlønnen svarende til ca. 22.000 ekstra sæt hænder.

Nogen bør konfrontere regeringen med realiteterne.

2. Mette Frederiksen har penge til mindst en Storebæltstro om året – hun kan bare ikke bruge dem

Det kan lyde sært, at vismændene både advarer om skrappe reformkrav og samtidig i den nye rapport fortæller, at pengene på langt sigt vil vælte ind i statskassen. Det er svært at gøre ordet »overholdbar« håndgribeligt.

Nuvel, holdbarhed siger noget om, hvor godt statsfinanserne udvikler sig på meget langt sigt som i efter 2100. På et år er overholdbarheden opjusteret fra 0,9 pct. af BNP til 1,8 pct. af BNP, vurderer vismændene. Det svarer i kroner og øre til 42 mia. kroner årligt, hvilket vil sige, at Mette Frederiksen i princippet kan bygge mindst en Storebæltsbro om året i al fremtid. Det kan hun bare ikke.

Problemet er nemlig, at overholdbarheden skyldes, at det går forrygende med finanspolitikkens holdbarhed efter 2040 – ja, 2040 – og så er alle pengene pludselig meget teoretiske. Alt muligt kan gå galt mellem i dag og 2040.

3. Hov, raske og rørige ældre sender tre mia. ekstra i statskassen – er det begyndelsen til enden for Mette Frederiksens ønske om ret til tidlig pension?

Hvem har ikke hørt politikerne fortælle om den store belastning, flere ældre vil være for statsfinanserne?

Spis brød til, siger vismændene i deres nye efterårsrapport. Vismandsøkonomerne har gravet dybt og giver nye vurderinger af, hvad flere ældre vil koste statskassen, et grundigt serviceeftersyn. Og der er gode nyheder:

Vismændenes nye modeller for sundhedstilstanden blandt de ældre forbedrer statsfinanserne med 0,3 pct. af BNP i al fremtid svarende til ca. seks mia. kroner. Indrømmet, størstedelen af effekten ligger på den anden side af 2025, men en fjerdedel af effekten ligger på denne side af 2025. Sund aldring bidrager til at forbedre statsfinanserne mere end hidtil antaget.

En god nyhed. Det er imidlertid et åbent spørgsmål, hvilke konsekvenser vismandsrapporten kan få for Socialdemokratiets krav om ret til tidlig pension.

Hvorfor skal en del af arbejdsmarkedet sikres en generel rettighed til tidlig tilbagetrækning, lyder det gode spørgsmål, når der er udsigt til sund aldring for de fleste? Det må Socialdemokratiet svare på.

Foruden de klare budskaber er vismændene også blevet mere uklare i mælet, når det gælder den ophedede debat om generationsskifteskatterne:

4) Vismændene sniksnakker om generationsskifteskatterne – stik os en enarmet vismand

Den amerikanske præsident Harry Truman ønskede sig engang en enarmet økonom, fordi han var træt af kloge økonomer, som altid skulle belære ham om »på ene hånd og den anden hånd« (på den ene side og den anden side).

Man kan godt efter i dag drømme om en enarmet vismand i debatten om generationsskifter. Det gik vist lidt for hurtigt, da vismændene i foråret klart anbefalede, at man rullede nedsættelsen af generationsskifteskatten fra 15 pct. til seks pct. tilbage. Synspunktet er det fornuftige, at det ikke er klogt med forskellige arveskattesatser.

Men det var før balladen om, hvad der konkret skal betales skat af, når man værdiansætter en virksomhed i forbindelse med generationsskifte. Derfor skriver vismændene nu også, at der kan være argumenter for at fastholde den lempelige beskatning ved generationsskifte.

Vismændene har med andre ord nu helgarderet sig i en debat af stor betydning for alle de familieejede virksomheder.

Kom nu, vismænd: Skær den ene arm af og hjælp politikerne med at træffe en klog beslutning om generationsskifteskatterne.