Tesfaye stævnes af Syrien-jihadist, der vil have sit pas tilbage

Københavns Byret skal i 2020 tage stilling til en historisk sag. Er det lovligt, at en ung Syrien-jihadist, der har erkendt at være kriger for Islamisk Stat, fik frataget sit statsborgerskab uden rettergang, uden at kunne forsvare sig. Selve retssagen rejser et hav af interessante spørgsmål, fordi hverken personen selv eller hans advokat nødvendigvis kan få at vide, præcis hvorfor netop han mistede sit pas.

En 25-årig Syrien-jihadist, der som den første er blevet administrativt frataget sit danske statsborgerskab, anlægger nu sag mod den danske stat. Loven om administrativ fratagelse af statsborgerskab, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fik hastevedtaget i oktober, straffer med tilbagevirkende kraft, lyder argumentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Den 25-årige terrorsigtede SK, der 25. november i år som den første administrativt fik frataget sit statsborgerskab, har nu stævnet staten Danmark med påstand om, at afgørelsen er ulovlig.

Det oplyser hans advokat Mette Grith Stage.

»Vi har anlagt sag med påstand om, at den administrative fratagelse af statsborgerskavet er ulovlig og skal ophæves,« siger hun.

Finessen i sagen er, at det er den person, der har mistet sit statsborgerskab, der selv skal hyre – og betale – en advokat, udarbejde et langt dokument med påstande og anlægge sagen efter grundlovens paragraf 63, hvoraf det fremgår, at »domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser« – øvrigmyndigheden er her Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Advokat Mette Grith Stage argumenterer i de dokumenter, der nu er indleveret til Københavns Byret, for, at der allerede er indledt en strafferetlig proces, idet hendes klient SK i oktober 2016 blev sigtet for terrorisme og fængslet in absentia – uden at være tilstede – og at denne strafferetlige proces skal gennemføres. Her vil en domstol så kunne frakende det danske statsborgerskab.

Mette Grith Stage argumenterer yderligere for, at fratagelsen af det danske statsborgerskab er en indgribende og bebyrdende »straf« – men straf for forhold, der er begået flere år tilbage, og at det er i strid med dansk og international ret at indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft.

»Og det er reelt dét, der er tale om i denne sag. Min klient straffes efter en lovgivning, der først for nylig trådte i kraft,« siger Mette Grith Stage.

Et andet argument vil være, at en administrativ fratagelse af statsborgerskab vil være i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

Historisk sag

Stævningen betyder, at Københavns Byret i 2020 for første gang skal bedømme, hvorvidt administrativ fratagelse af et dansk statsborgerskab – som aldrig før har været muligt – er lovlig. Hidtil har alene domstole kunne fradømme danskere med dobbelt statsborgerskab deres danske indfødsret.

Den proces kommer til at rejse en lang række spørgsmål:

Skal den sigtede SK være til stede under retssagen? Og i givet fald hvordan? Han kan ikke rejse til København, idet han er uden pas, så hans deltagelse i retssagen ville skulle ske på videolink fra Tyrkiet, hvor han opholder sig. Får SK – og hans advokat Mette Grith Stage – adgang til det materiale, som Politiets Efterretningstjeneste har brugt i sin indstilling til Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at netop SK udgør en trussel mod Danmarks »vitale interesser«, som det ifølge den den nye lovgivning kræves for at statsborgerskabet kan inddrages? I tilfælde af, at det materiale, der skal fremlægges, er klassificeret, skal der udpeges en ny, særlig advokat, der får adgang til dette materiale, i hvert fald som udgangspunkt, for det er der heller ingen garanti for.

Med andre ord er det meget sandsynligt, at hverken SK eller hans egen advokat Mette Grith Stage får adgang til det materiale, der er brugt som grundlag for at fratage ham statsborgerskabet.

Del af Islamisk Stat

SK, der indtil sidste måned var dansk-tyrkisk statsborger, blev i 2016 varetægtsfængslet in absentia i Københavns Byret, sigtet for terrorisme ved at lade sig hverve til Islamisk Stat. Retten har nedlagt forbud mod at nævne den sigtedes navn.

SK var den første til at blive ramt af den hastelov, regeringen gennemførte med en kort høringsfrist på en uge, og som blev vedtaget 24. oktober med opbakning fra de blå partier i Folketinget.

Loven giver den siddende udlændinge- og integrationsminister, som i dag hedder Mattias Tesfaye (S), beføjelser til administrativt – uden en rettergang – at inddrage en borgers statsborgerskab, hvis en borger »har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser«.

Den formulering dækker ifølge lovteksten over »eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger«.

Som udgangspunkt skal man også – som SK, der var både dansk og tyrkisk – have dobbelt statsborgerskab.

Den 25-årige SK er stadig omfattet af et navneforbud, og vi nævner ham derfor alene med sine initialer.

Han var 19 år gammel, da han – som han har fortalt i et interview med Radio24syv sidste år – var så optændt af had, at han i 2013 krydsede grænsen til Syrien og udfyldte en indmeldingsblanket hos Islamisk Stat.

Han fortalte også til radiostationen, at han skrev sig op som »kriger«, fordi han »kom for at kæmpe«.

»Dengang var jeg glad for, at jeg var taget afsted. Det var ens drøm. Tage ned og være kriger og være en helt – kæmpe mod de vantro,« som han sagde til Radio24syv sidste år.

Ifølge Berlingskes oplysninger har SK de seneste år været på fri fod i Tyrkiet, selv om han har været efterlyst internationalt af dansk politi. SK forsøgte forgæves i måneder, inden han blev frataget statsborgerskabet, at få lov til at komme til Danmark for at tage sin straf, men en udlevering var ikke praktisk muligt, og de danske myndigheder søgte aktivt at modarbejde en udlevering.

Da Tyrkiet af princip aldrig udleverer egne statsborgere – og SK er også tyrkisk statsborger –  til strafforfølgelse i andre lande, har SK flere gange forsøgt at få udstedt et provisorisk dansk pas, så han selv kunne stige på et fly i Tyrkiet, flyve til Danmark og melde sig selv, men myndighederne har ikke ønsket at udstede et pas.

Ialt tre personer er indtil videre administrativt frataget deres statsborgerskab.