Se Wozniackis vilde årsløn: Tjener nu mere på sponsorater end pengepræmier

Foto: Vaughn Ridley

Ganske vist har Caroline Wozniacki det seneste år ikke klaret sig specielt godt på tennisbanen.

Siden nytår er den 29-årige danske tennisspiller på grund af manglende topresultater, sygdom og skader droslet fra tredje- til 18. pladsen på verdensranglisten i damesingle.

Ikke desto mindre tjener hun stadig kassen.

Onsdag offentliggjorde det amerikanske erhvervsmagasin Forbes en top 15-liste over de kvindelige eliteidrætsudøveres samlede indtjening fra 1. juli 2018 til 30. juni i år.

Caroline Wozniacki deltager i denne uge ved Rodgers Cup i Toronto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zou Zheng, via www.imago-images..

Her fortælles det, at Caroline Wozniacki - på sjettepladsen efter blandt andre Serena Williams - har haft en årsløn på intet mindre end 7,5 mio. US-dollars (cirka 50 mio. kroner).

Af disse indkasserer hun fire mio. US-dollars fra sine sponsoraftaler med blandt andre Adidas, Babolat og Rolex, mens de resterende 3,5 mio. US-dollars er hentet fra deltagelsen i turneringer WTA Touren.

I forhold til den opgørelse, som Forbes foretog i fjor, har Caroline Wozniacki dog tjent væsentlig mindre.

Dengang havde hun en årsløn på 13 mio. US-dollars (cirka 84 mio. kroner), hvilket primært skyldes at hun i januar 2018 vandt karrierens første Grand Slam-titel ved Australian Open i Melbourne, mens hun stadig er uden turneringssejre.

Sådan ser Forbes' netop offentliggjorte top 15-liste ud:

1. Serena Williams, USA (tennis)
Samlet indtjening: 29,3 mio (cirka 195 mio. kroner)
Fordeling: 4,2 mio. US-dollars i pengepræmier og 25 mio. US-dollars i sponsorater

2. Naomi Osaka, Japan (tennis)
Samlet indtjening: 24,3 mio. US-dollars (cirka 162 mio. kroner)
Fordeling: 8,3 mio. US-dollars i pengepræmier og 16 mio. US-dollars i sponsorater

3. Angelique Kerber, Tyskland (tennis)
Samlet indtjening: 11,8 mio. US-dollars (cirka 79. mio. kroner)
Fordeling: 5,3 mio. US-dollars i pengepræmier og 6,5 mio. US-dollars i sponsorater

4. Simona Halep, Rumænien (tennis)
Samlet indtjening: 10,2 mio. US-dollars (cirka 68 mio. kroner)
Fordeling: 6,2 mio. US-dollars i pengepræmier og 4 US-dollars i sponsorater

5. Sloane Stephens, USA (tennis)
Samlet indtjening: 9,6 mio. US-dollars (cirka 64 mio. kroner)
Fordeling: 4,1 mio. US-dollars i pengepræmier og 5,5 US-dollars i sponsorater

Caroline Wozniacki i diskussion med tennisdommeren Nacho Forcadell under dette års Wimbledon-turnering. Fold sammen
Læs mere
Foto: GLYN KIRK.

6. Caroline Wozniacki, Danmark (tennis)
Samlet indtjening: 7,5 mio. US-dollars (cirka 50 mio. kroner)
Fordeling: mio. US-dollars i pengepræmier og US-dollars i sponsorater

7. Maria Sharapova, Rusland (tennis)
Samlet indtjening: 7 mio. US-dollars (cirka mio. kroner)
Fordeling: 1 mio. US-dollars i pengepræmier og 6 US-dollars i sponsorater

8. Karolina Pliskova, Tjekkiet (tennis)
Samlet indtjening: 6,3 mio. US-dollars (cirka 42 mio. kroner)
Fordeling: 4,5 mio. US-dollars i pengepræmier og 1,7 US-dollars i sponsorater

9. Elina Svitolina, Ukraine (tennis)
Samlet indtjening: 6,1 mio. US-dollars (cirka 41 mio. kroner)
Fordeling: 4,6 mio. US-dollars i pengepræmier og 1,5 US-dollars i sponsorater

Selvom resultaterne ikke er så gode som tidligere indkasserer Venus Williams, billedet, en god årsløn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vaughn Ridley.

10. Venus Williams, USA (tennis)
Samlet indtjening: 5,9 mio. US-dollars (cirka 39 mio. kroner)
Fordeling: 900.000 US-dollars i pengepræmier og 5 US-dollars i sponsorater

10. Garbine Muguruza, Spanien (tennis)
Samlet indtjening: 5,9 mio. US-dollars (cirka 39 mio. kroner)
Fordeling: 2,4 mio. US-dollars i pengepræmier og 3,5 US-dollars i sponsorater

12. Alex Morgan, USA (fodbold)
Samlet indtjening: 5,8 mio. US-dollars (cirka 38 mio. kroner)
Fordeling: 250.000 US-dollars i pengepræmier og 5,5 US-dollars i sponsorater

13. Pursala V. Sindhu, Indien (badminton)
Samlet indtjening: 5,5 mio. US-dollars (cirka 36 mio. kroner)
Fordeling: 500.000 US-dollars i pengepræmier og 5 US-dollars i sponsorater

13. Madison Keys, USA (tennis)
Samlet indtjening: 5,5 mio. US-dollars (cirka 36 mio. kroner)
Fordeling: 2,5 mio. US-dollars i pengepræmier og 3 US-dollars i sponsorater

15. Ariya Jutanugarn, Thailand (golf)
Samlet indtjening: 5,3 mio. US-dollars (cirka 35 mio. kroner)
Fordeling: 3,3 mio. US-dollars i pengepræmier og 2 US-dollars i sponsorater