Private hospitaler i Danmark er ved at blive delt op i to grupper

Der er to fortællinger om private hospitaler i Danmark. På den ene side de mindre specialhospitaler og på den anden side de store private hospitalskoncerner.

»De private sygehuse kan fint være en del af det offentlige sundhedsvæsen, men det må ikke ske på bekostning af den skandinaviske sundhedsmodel med fri og lige adgang til sundhedsydelser,« skriver Andreas Printzlau. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Private hospitaler udgør en forsvindende del af det offentlige danske sundhedsvæsen, og det kan man naturligvis have forskellige holdninger til.

Hvis man er mest optaget af den frie og lige adgang til sundhedsydelser, er man sandsynligvis tryg ved privathospitalernes minimale rolle, men er man klassisk liberal, holder man sandsynligvis på, at sund konkurrence kun kan gavne et sundhedsvæsen, som tydeligvis har sine udfordringer.

ccc Fold sammen
Læs mere

Men der er også en mere pragmatisk tilgang til privathospitalernes rolle i sundhedsvæsenet. Den handler om at værne om den skandinaviske sundhedsmodel og samtidig udnytte de private hospitaler til at nærme os de visioner, som både politikere og den danske befolkning har for sundhedstilbud i Danmark. Vi ønsker den højeste patientoplevede kvalitet, vi ønsker et sammenhængende sundhedsvæsen, vi ønsker størst mulig nærhed, når det er fagligt forsvarligt, vi ønsker optimal udnyttelse af ressourcer, og vi ønsker et sundhedsvæsen, der er drevet af faglighed frem for økonomi.

Private hospitaler i Danmark er ved at blive delt op i to grupper. På den ene side de mindre specialhospitaler og på den anden side de store private hospitalskoncerner.
De mindre specialhospitaler er lette at indpasse i den skandinaviske sundhedsmodel. På mange måder fungerer de som speciallægeklinikker, blot med større kapacitet og mulighed for at behandle mere komplekse lidelser. Danmark har en stærk tradition for udvikling af monofaglige specialhospitaler med Steno Diabetes Center og Filadelfia som de mest prominente.

Den anden gruppe af private hospitaler i Danmark består af store internationale private hospitalskoncerner. Disse koncernstrukturer er derimod meget sværere at indpasse i en traditionel skandinavisk sundhedsmodel. De har ofte et mere internationalt fokus og ambitioner om at overtage mere vitale dele i sundhedsvæsenet, og det kan være svært at gennemskue deres motiver bortset fra det rent økonomiske.

Mere ideologisk end reel

Det er lidt underligt, når private hospitaler i Danmark tilbyder at overtage driften af hele eller dele af offentlige sygehuse i Danmark. Det som en privat hospitalskoncern kunne hævde at bidrage med, ville en offentlig ledelse naturligvis lige så godt kunne præstere, og de problemer som de offentlige sygehuse aktuelt må slås med, ville på samme måde ramme et privat drevet »offentligt« sygehus.
En skelnen imellem offentligt og privat på denne baggrund er mere ideologisk end reel.

Vi skal ikke lade nogen bilde os ind, at det offentlige ikke har evnen til at løfte de offentlige opgaver. Og vi skal ikke stræbe efter, at der skal være en konkurrence mellem de offentlige og private sygehuse. De private sygehuse kan fint være en del af det offentlige sundhedsvæsen, men det må ikke ske på bekostning af den skandinaviske sundhedsmodel med fri og lige adgang til sundhedsydelser.

Derfor er det vigtigt, hvordan det offentlige sundhedsvæsen benytter sig af de private hospitaler. Store tværfaglige udbud, som enkelte regioner har benyttet sig af, er en gave til de internationale hospitalskoncerner, men udelukker de mange monofaglige specialhospitaler, som ellers præger det danske landskab af privathospitaler.

Der ligger store muligheder i udbygningen af samarbejdet mellem de offentlige og private sygehuse. Det gælder ikke kun inden for behandling, men også inden for uddannelse og forskning. Erfaringer viser, at de faglige fællesskaber fungerer fint på tværs af det offentlige og private. Det kræver en gensidig tillid at opbygge disse samarbejder, en tillid som kun skabes, når begge parter bidrager til løsning af de fælles udfordringer, som vores sundhedsvæsen står med.

Forudsætningen for den frie og lige adgang til sundhedsydelser er, at det offentlige sundhedsvæsen »ejer« den enkelte patientbehandling. Selv om dette til tider kan føles meget begrænsende både for den enkelte patient og i særdeleshed for privathospitalerne, udgør det selve kernen i et offentligt sundhedsvæsen. Dette giver mulighed for politisk prioritering og sikring af den faglige kvalitet. Hvis ejerskabet til behandlingerne glider over til private aktører, risikerer vi, at andre hensyn som eksempelvis økonomi bliver styrende for kvalitet og prioritering.