Passagerfly lander i havet: Alle om bord overlever

Af endnu ukendte årsager ramte en rutefly fredag havet i i Mikronesien stedet for landingsbanen, da det skulle land. Alle om bord meldes dog i god behold.

Lokale i både var hurtigt fremme efter mavelandingen i havet. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Passagererne fik sig et chok, og det samme gjorde piloterne og besætningen.

Men alt gik godt, omtændighederne taget i betragtning, da landingen for et Boeing 737-passagerfly fredag gik alt andet end planlagt i Mikronesien.

Flyet fra Papua Ny Guineas nationale luftfartsselskab, Air Niugini, var ved at lande i lufthavnen på øen Weno, da det ifølge en udtalelse fra selskabet »landede lidt fra landingsbanen«.

Med andre ord: flyet landede i havet med op til 57 personer ombord.

 

Maveplaskeren er blevet filmet, og vidner og passagerer fortæller på de sociale medier om deres oplevelser.

En lokal redaktør, Bill Jaynes, fortæller på Facebook, hvordan han troede, at »landingen var meget hård«, indtil det gik op for ham, at der strømmede vand ind i flyet fra et hul i siden.

»Jeg tænkte, well, sådan skal det da ikke være,« siger han.

Han beretter også, hvordan alle om bord angiveligt kom ud af flyet iført redningsveste. Enkelte skal have skader, da de ikke var forberedt på det hårde nedslag.

De fik hurtigt hjælp fra lokale fiskere.