Ordfører: Regeringen bluffer og begår vælgerbedrag i sag om muslimske bederum
Socialdemokratiet og Venstre har ladet sig kue af Moderaterne i sagen om muslimske bederum på danske skoler. Sådan lyder det fra Danmarksdemokraterne, der mener, at regeringen bluffer og begår vælgerbedrag, når den vil have rummene forbudt uden at handle.




