Medina er stadig de knuste hjerters ambassadør..

Der er ikke nogen sprækker på Medinas fjerde dansksprogede album. Men når hun åbner op for hele følelsesregistret på »Det Ku' Være Mig« er der få herhjemme, der når hende til stilletterne.

Grim

Siden sit gennembrud for ti år siden er Medina ofte blevet kritiseret for at være banal og egocentreret i sine tekster. Hendes hit er fast centreret omkring jeg'et med titler som »Kun For Mig«, »Vi To« og senest »Det Ku' Være Mig«.

Men Medina er også millennial-generationens (der er født fra starten af 80'erne og frem til 2000, red.) største danske stemme. Den generation, der kommunikerer via selfies, giffer og sociale medier, og af Time Magazine er blevet betegnet som Generation Mig Mig Mig. Det store fokus på selvet kan virke narcissistisk, men man kunne også spørge, hvad Medina skulle tage udgangspunkt i, hvis ikke i sig selv og sine følelser.

Melankolsk grundklang
Hendes stærkeste kort er den blåtonede længsel, der er vævet ind i hendes stemmebånd og trækker tråde til 80'ernes sangskat som Lis Sørensen og Thomas Helmig. Medinas melankolske grundklang har siden gennembrudshittet »Kun For Mig« har skaffet hende fans i alle aldre landet over.

For når hun på kæmpehittet synger at »Nu er det forbi/ Jeg skal more mig/ Jeg sagde jeg har det meget bedre uden dig«, så resonerer det i alle, der har fået knust deres hjerte og forsøgt at drukne sorgerne i bassen på dansegulvet.

Medina fortsætter i det melankolske spor på »Grim«, som er hendes første dansksprogede album i syv år. Temaerne er velkendte – længsel, usikkerhed og selvopofrelse på grænsen til selvudslettelse som på den følelsesladede klaverballade »Elsk Mig«: Hvis jeg lover ikke at brokke mig/ Hvis jeg aldrig siger dig imod/ Hvis jeg hver dag bakker op om dig/ Du vil mærke at jeg er god

Det er pop med højt til loftet blandet med dansable tropical bass-produktioner, som på et af albummets største hit »Væk Mig Nu«, der er stærkt inspireret af Justin Biebers kæmpehit »Sorry«.

Ingen sprækker i produktionerne
Rent musikalsk tager »Grim« ikke nogen chancer, og der er ikke nogen grimme sprækker i de polerede dancepop-produktioner. Man kunne godt savne alternativer til den larger than life-dancepop, som har været Medinas varemærke i et årti.

Tricks som euforiske synthesizere, trap-agtige trommer og nedpitchet vokal er populære virkemidler på hitlisterne, men man må give Medina og hendes producere, at de forstår at skrue et popnummer solidt sammen. Et nummer som »Det Ku Være Mig« der er Medina, når hun er allerbedst.

Man bliver grebet fra allerede af de første linjer: De der smukke øjne/ Ser de andre, når jeg ikke er her/ De der pæne læber/ Kysser de på andre, jeg ik' ser/ De der pæne hænder/

Det kunne være mig, synger Medina. Ja, men det kunne også være mig, eller hvilken som helst anden kvinde, der har oplevet at længes efter en anden, der ikke tilhører os. Og Medina er fortsat de knuste hjerters stærkeste danske ambassadør.