»Kom Bamse, nu balletter vi« fik mig til at græde – og det er godt for Danmarks innovationskraft

Politikere og det globale samfund har i lang tid været optaget af innovation. Men vi har forsømt den personlige evne til at innovere – og her har vi noget at lære af Bamse.

Kreativitet og personlig innovation er en muskel, der ligesom alt andet kan trænes – og det kan Bamse og kunsten hjælpe os med, skriver Mette Højen Wiik i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nogle uger siden var jeg i Det Kongelige Teater med mine børn på to og fem år. Vi skulle se »Kom Bamse, nu balletter vi«, og jeg kunne sige mange fantastiske ting om både musikken (»Svanesøen«, selvfølgelig – hvad ellers, når Ælling er med), Bamses vante evne til at ramme både børn og voksne på samme tid og den empati og interaktion, man kunne mærke fra hele publikummet. Men det, jeg for alvor blev ramt af, handler om klassisk business.

Midt i Kyllings jazzballet-tema indså jeg noget om innovation, som jeg synes, vi har forsømt. Vi taler ofte om det på samfunds- og virksomhedsniveau, men mangler det personlige perspektiv og daglig træning i netop innovativ tænkning.

Innovation er afgørende for både det danske og internationale samfund og virksomheder. Innovation er evnen til at udfordre det gamle og etablerede, at skabe nyt. Innovation har vi brug for på alle måder i samfundet, når vi skal gøre tingene smartere, grønnere – og frem for alt gøre verden til et bedre sted for vores børn.

Det handler om konkurrencekraft, branding og eksport. Selvfølgelig findes der metoder, systemer teknikker, der kan hjælpe os med at innovere i de store sammenhænge, men lige dér midt i den gule jazzballet-dans kom jeg til at tænke på:

Hvad er innovation egentlig på det personlige plan? Kan man træne det? Hvordan?

»Personlig innovation« vil jeg oversætte med kreativitet. Børn er født kreative og eksperimenterer helt naturligt med alt. Det er ikke, fordi det er en hæmsko at blive klogere, slet ikke. Men jo mere fastlåste vi bliver i vores viden og ideer om verden, desto sværere er det at vende alting på hovedet. Og dermed se nye muligheder og være innovativ. Og vi er oppe imod selveste hjernen, som er et vanedyr. Hjernen elsker mønstre og vaner, så hvis vi vil være innovative, må vi skabe en vane omkring det. Tænk, hvis vi alle sammen kunne træne den evne – at se nye sammenhænge – i bare fem minutter om dagen? Eller en gang om måneden?

»Innovation har vi brug for på alle måder i samfundet, når vi skal gøre tingene smartere, grønnere – og frem for alt gøre verden til et bedre sted for vores børn,« fastslår Mette Højen Wiik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Netop evnen til at se tingene på nye måder og eksperimentere er helt essentiel i kunst: teater, musik, ballet, billedkunst. Skærer man kunstnerisk virksomhed ind til benet, er det »innovér eller dø«.

Når vi oplever kunst og ser Bamse »bamlette«, ser vi ikke bare Bamse: Vi spejler os i Bamse. Når vi får gåsehud over musikken eller kan mærke følelserne røre os, er det empatien, der er på spil i vores nervesystem (i retorisk fagsprog hedder det spejlneuroner og gør netop, at vi adapterer andres følelser og oplevelser). Når vi glemmer tid og sted og bliver opslugt, træner vi vores evne til at fokusere, som ellers kan være gevaldigt udfordret i en Teams-back-to-back-mødehverdag.

Empati og fokus er nøglekompetencer, som vi bør og skal mestre, hvis vi vil gøre alvor af at være innovative og lykkes som virksomheder og samfund. Når fremtiden bliver mere og mere digital og global, er der behov for mennesker, som kan fokusere og er empatiske; som kan sætte sig ind i, hvordan andre mennesker tænker og agerer. Det kan hjælpe med at skabe de bedste løsninger. Og de banebrydende produkter og løsninger skal laves af dem, der er vant til at eksperimentere.

Kunst er pr. definition eksperimenterende og kan få os til at stoppe op. Være et spejl for os på vores liv, tanker og adfærd. Man behøver ikke gå i teatret, på udstilling eller til koncert og tænke, at »nu skal jeg træne min personlige innovationsevne«, men den kommer helt automatisk, når man oplever, overraskes og bliver opslugt.

Kreativitet og personlig innovation er en muskel, der ligesom alt andet kan trænes – og det kan Bamse og kunsten hjælpe os med.