Københavns Hovedbanegård er åbnet igen

jeve
Hovedbanen evakueres Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Københavns Hovedbanegård er nu åben igen, og de rejsende er på vej ind. Det sker efter, at politiet for en halv time siden evakuerede Hovedbanegården. En brandalarm gik i gang ved en fejl. Det betød, at knudepunktet blev evakueret, og al togtrafik var aflyst.

Berlingskes journalist Helene Kirstine Holst oplyser, at der stadig er stadig politi og brandvæsen på Hovedbanegården.

Togtrafikken kører nu igen, skriver Københavns Politi på Twitter.

Berlingske journalist fortalte kl.10.00,  at stedet var fyldt med politi i skudsikre veste, som var i gang med at guide de rejsende væk fra stedet.

»Jeg var netop kommet til hovedbanen med S-tog, da der bliver sagt i højttalerne på dansk, engelsk og fransk, at alle skal forlade hovedbanen og gå til den nærmeste udgang,« sagde Helene Kristine Holst.

»Personalet i den forretning, jeg stod i, smed, hvad de havde i hænderne, og gik ud. Det var tydeligt, at de vidste, hvad de skulle gøre. Al togtrafik blev indstillet, og dørene til Hovedbanen er blevet lukket nu. Der står en masse passagerer uden for Hovedbanen nu og venter,« fortalte hun.

Politiets indsatsleder på stedet oplyste til Berlingske, at der var tale om en alarm, som var gået.

På Twitter skrev Københavns Politi efterfølgende, at brandalarmen var udløst ved en fejl.

 

 

 

Opdateres....