Kirkeformand med »halv trussel« til kritisk præst i overgrebssag: Tag et års fri med løn

Opsigtsvækkende lydoptagelse viser, at kritisk præst i Københavns Domkirke blev tilbudt et års løn og fritstilling efter overgrebssag. Ifølge ekspert kan tilbuddet ses som en »halv trussel«. Menighedsrådets formand afviser, at det var et tilbud.

Christian Monrad er præst ved Vor Frue Kirke og rettede hård kritik af ledelsen for håndteringen af advarsler om overgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En åbenmundet, kritisk præst i Københavns Domkirke fik i sidste uge et højst opsigtsvækkende tilbud af formanden for kirkens menighedsråd:

Bliv fritstillet og få et års fri med betalt løn.

Præsten, Christian Monrad, havde få dage forinden i et interview med Berlingske langet hårdt ud efter kirkens ledelse, der ifølge ham havde reageret helt utilstrækkeligt på advarsler om, at en centralt ansat for år tilbage havde forgrebet sig seksuelt på et barn. En sag, Berlingske kunne beskrive i maj.

I kølvandet på sagen mødte formanden for menighedsrådet, Jeppe Hedaa, op i domkirken, mens Monrad var til stede. Under samtalen foreslog Hedaa blandt andet, at Monrad blev fritstillet med et års løn.

Det fremgår af en lydoptagelse, Monrad selv tog under mødet. Flere eksperter vurderer over for Berlingske, at Hedaas udtalelser til Monrad kan ses som en skjult trussel mod en åbenmundet kritiker.

»Det er naturligvis opsigtsvækkende, for i det tilbud ligger også en halv trussel om, at hans stilling bliver nedlagt, hvis han ikke tager imod tilbuddet. Det virker ret tydeligt, at menighedsrådet vil af med præsten,« siger retsteolog Kristine Garde.

Ifølge professor mso Ulla Schmidt fra Aarhus Universitet er tilbuddet til Christian Monrad et udtryk for, hvor dårligt overgrebssagen ved domkirken er håndteret af menighedsrådet og den øvrige ledelse ved kirken.

»Det er forstemmende at se, hvordan sagen håndteres og udvikler sig. Er der ingen voksne hjemme, fristes man næsten til at spørge,« siger Ulla Schmidt, der forsker i kirkeordning og – organisation.

Fejl i redegørelse

Sagen tog sin begyndelse i maj, da Berlingske kunne fortælle, at en centralt ansat i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, for år tilbage havde krænket et barn seksuelt gennem flere år.

Sagen vakte særlig opsigt, fordi den pågældende fortsat var ansat i kirken, hvor han blandt andet havde tæt kontakt til unge i samfundstjeneste.

Sagen lagde pres på kirkens ledelse, da det kom frem, at både biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard samt den daværende formand for menighedsrådet, Ole Ehlers, var blevet advaret om sagen i 2014, men alligevel havde ladet manden beholde sit betroede job ved domkirken.

Efter afsløringen pålagde Kirkeministeriet menighedsrådet at udarbejde en redegørelse om forløbet. Men denne redegørelse var fyldt med upræcise oplysninger, kunne Berlingske senere afdække. Blandt andet var ledelsen langt tættere orienteret om sagen, end det fremgik af redegørelsen.

Kritik fra præst

Efterfølgende stod Christian Monrad frem i Berlingske. I et interview kritiserede han blandt andet, at biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst Anders Gadegaard samt den tidligere formand for menighedsrådet, Ole Ehlers, allerede var blevet bekendt med sagens detaljer tilbage i 2014, men undlod at reagere over for den ansatte, der beholdt sit job.

Få dage senere, sent forrige fredag, troppede den nuværende formand for menighedsrådet, Jeppe Hedaa, så op i domkirken, mens Christian Monrad var i domkirken som såkaldt natkirkepræst.

På optagelsen af samtalen mellem de to, Berlingske har hørt, spørger Hedaa blandt andet Monrad, hvad han vil med sit liv. Derefter finder følgende ordveksling sted:

Hedaa: Det kan godt være, at din ambition var, at få et års fri med betalt løn.

Monrad: Hvorfor det?

Hedaa: Ja, fordi du ikke gad mere?

Monrad: Et års fri – som i at man går, eller hvad?

Hedaa: Ja, eller bliver fritstillet, hvad ved jeg. Der er alle muligheder.

Monrad: Hvorfor skulle jeg lade mig fritstille? Det er sgu da mig, der har bevist, at der er noget galt.

Hedaa: Jamen, det er fair nok, det er fair nok. Jeg ved ikke, hvor jeg har dig.

En »vis pression«

Flere eksperter finder ordvekslingen opsigtsvækkende. Blandt andet fordi menighedsrådsformand Jeppe Hedaa slet ikke har mandat til at tage sådan en samtale med præsten. Det påpeger blandt andet adjunkt Rasmus H.C. Dreyer, der forsker i kirkehistorie ved Københavns Universitet:

»Kun en biskop eller en provst bør formelt føre en sådan samtale med en præst om hans eventuelle ønske om fratrædelse. Det særlige i denne sag er dog, at præsten kan få svært ved at gå den normale vej med sin frustration på grund af den konflikt, der er mellem præsten, biskoppen, domprovsten og nu også menighedsrådsformanden,« siger Rasmus H.C. Dreyer.

Han tolker samtalen som om, der har været en »vis pression« over for præsten.

»Ud fra det oplyste er det ret tydeligt, at samtalen drejer sig om Monrads fremtidige ansættelse ved domkirken,« siger han.

Professor mso Ulla Schmidt vurderer, at det ud fra ordvekslingen er uklart, om menighedsrådsformanden giver et egentligt forpligtende tilbud, eller blot »har undersøgt mulige ønsker«.

Men, tilføjer hun:

»Hvis menighedsrådsformanden forestiller sig, at der ville kunne være støtte til et års fri med fuld løn på det grundlag, er det i hvert fald et udtryk for, at pengene i nogle tilfælde sidder ualmindeligt løst i folkekirken,« siger Ulla Schmidt.

En hånd til dialog

Berlingske har forelagt oplysningerne for Jeppe Hedaa, der i en mail afviser, at han gav et tilbud til Monrad.

»Jeg kan lodret afvise, at jeg på noget tidspunkt skulle have tilbudt Monrad en fritstillelse med et års løn – blandt andet af den indlysende årsag, at jeg som formand for menighedsrådet ikke på nogen måde har mandat til at ansætte eller afskedige præster. Det er alene biskoppens og Kirkeministeriets bord. Og det er Monrad udmærket klar over,« skriver han til Berlingske.

Berlingske har lyttet til optagelsen af hele samtalen, hvoraf det flere steder fremgår, at samtalen handler om netop Morads ansættelse og mulighed for fratræden. Men Jeppe Hedaa afviser pure, at det var hensigten med samtalen, skriver han:

»Mit formål med samtalen med Monrad var som formand for menighedsrådet et ærligt forsøg på at forstå og afdække Christian Monrads ønsker og i den forbindelse række en hånd ud til dialog – et tiltag, jeg må konstatere, ikke er lykkedes,« skriver Jeppe Hedaa, der ved siden af posten som formand i menighedsrådet blandt andet er kendt for at have stiftet den milliardstore IT-virksomhed 7N.

Forsøg på pres

Christian Monrad selv fortæller, at han oplevede samtalen som »voldsomt grænseoverskridende« og som et forsøg på at presse ham ud af kirken.

»Det er helt klart et forsøg på at lukke munden på mig. Det vil kun være et plus for kirkens ledelse, hvis de kommer af med mig, fordi de er så trætte af, at jeg kritiserer dem offentligt.«

Hvorfor valgte du at optage samtalen?

»Jeg var overbevist om, at der var noget under opsejling, og jeg ville ikke have, at det skulle være en diskussion om ord mod ord. Derfor optog jeg samtalen.«

Kunne man ikke blot se samtalen som et venligt tilbud, der kunne få dig videre fra en arbejdsplads, hvor du er havnet i konflikt med menighedsrådet, domprovst og biskop?

»Der har ikke været en venlighed i det. Jeg ved, at tilbuddet allerede har været diskuteret med den erhvervspsykolog, som kirken har ansat, efter sagen brød ud. Så jeg kan ikke se tilbuddet som andet end en del af den konflikt, der er.«

Men er du ikke også selv for opsat på en konflikt, når du kritiserer ledelsen offentligt?

»Det her en sag af større principiel betydning. Det handler om offentlig forvaltning, og hvordan man forvalter kirkens midler. For mig handler det ikke om konflikten, men om at fortælle sandheden.«