Det bliver formentlig den hårdeste dag, du har oplevet. Først vil knæene gøre ondt, så ryggen og til sidst hele kroppen. Som timerne går, vil vabler pible frem under huden på fødderne, og du vil føle, at du ikke kan mere.

Til gengæld kommer du til at vandre gennem de smukkeste nordsjællandske landskaber. Du kommer til at se solen gå ned og stå op. Mennesker, der før var fremmede, vil blive dine venner.

På et tidspunkt bliver du tavs, du kan ikke andet, og din sjæls inderste blottes. Alle forsvarsværker falder. Måske græder du.

Vi står ved Vedbæk Havn i Nordsjælland med sand mellem tæerne og misser mod solen over Øresund. Her på stranden mellem spredte klynger af marehalm vil godt 1.000 mennesker forsamle sig 31. august 2019. Når klokken bliver 15, vil de begynde at gå. Og så vil de gå og gå og gå. I alt 100 kilometer på 24 timer.

For til august kommer den ekstreme vandringssevent, Mammutmarch, for første gang til Danmark  På baggrund af udenlandske erfaringer forventes cirka 1.000 deltagere. Flere danske vandreforeninger arrangerer ligeledes 100 kilometer-ture.

Du skal bare tage et skridt mere

Bag initiativet står den 32-årige Kalle Eberhardt, der har været med, siden den første Mammutmarch fandt sted ved Berlin i 2013 med blot 17 deltagere - primært venner og bekendte, der kendte hinanden i forvejen. Siden er deltagerantallet vokset støt, og Kalle Eberhardt og hans ven og partner, Bastian Krönert-Ferron, har indtil videre arrangeret 14 lignende events med op til 2.500 deltagere ved flere tyske byer og i Østrig.

»Folk deltager, fordi de vil finde ud af, om de kan. Det var også det, der i 2013 gjorde, at mine venner og jeg selv for første gang ville prøve at gå 100 kilometer på et døgn. Det er udfordringen, der lokker,« siger Kalle Eberhardt og lyser op i smil, der er bredere end de fleste.

»Det handler bare om at blive ved med at gå. Det er det eneste. Gå ét skridt mere. Du kan godt. Og så ét til.«

Ultraløbere må opgive

Tilsyneladende en simpel opskrift, men det er langt fra alle, der fuldfører. Normalt er det kun 20-40 procent af deltagerne, der kommer i mål.

»Der er fire ting, der afgør, om det lykkes. Du skal undgå skader, du skal spise nok, og du skal drikke nok. Men den fjerde ting er den vigtigste - 80 procent handler om det mentale.«

Derfor kan det på forhånd være stort set umuligt at gætte, hvem der fuldfører, og hvem der må give op. Kalle Eberhardt fortæller, at der ved en af de tidligere vandreture deltog en toptrænet ultraløber, der normalt kan løbe 100 kilometer i træk. Men han måtte give op, da han var nået halvvejs. Tanken om de mange timer var ubærlig.

Andre deltagere er overvægtige og ville på grund af deres vægt aldrig kunne løbe et marathonløb. Men de kan godt gå. Den ældste, der har gennemført, var 70 år.

Du føler, du kan klare alt

For alle gælder det, at det er en god idé at forberede sig. Hvis man har prøvet at gå 30, 50 eller måske 70 kilometer, så har man en idé om, hvad der kræves, fortæller Kalle Eberhardt.

»Når man har gået 40-50 kilometer, synes alle, at det gør sindssygt ondt. Samtidig er det mentalt svært at overskue, at man skal gå i 13 timer mere, når man allerede har givet alt.«

Men hvad giver det at gå så langt?

»Hvis du gennemfører og kommer i mål, føler du, at du kan klare alt. Hvis du kan overvinde noget så sindssygt hårdt, er der ikke noget som helst, der vil kunne knække dig. Du kan a-l-t, og dét er en vild følelse. Derfor ser vi også, at folk lægger deres liv om efter en Mammutmarch - de får styrken til at tabe 20 overflødige kilo, skifte arbejde eller uddannelse.«

Ved den første Mammutmarch gennemførte fem ud af 17, heriblandt Kalle Eberhardt og en af hans venner. Vennen havde været igennem en hård periode både følelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Men efter Mammutmarchen fandt han styrken til at lægge sit liv om. Han gennemførte flere marathonløb, begyndte på en ny uddannelse og senere et nyt arbejde.

Når alle bliver tavse

For når man går så langt, kommer man uundgåeligt på en rejse ind i sig selv. Den rejse kan være pinefuld.

Selv om folk ofte følges ad i grupper, bliver der altid meget stille, når man når ud omkring de 50 kilometer. Man glider ind i sine egne tanker, kæmper med sig selv, alle forsvarsværker falder, og der kommer følelser op til overfladen, som har været holdt nede i årevis.

Kalle Eberhardt, eventmanager, Mammutmarch

»Jeg får gåsehud nu. Det er det største, at folk græder, når de er kommet i mål. Det er derfor, vi gør det.«

---

Det kan gøre ondt. Og det kan gøre godt.

»Ved hvert event er der folk, der græder, når de kommer i mål og har fuldført. De har kæmpet så hårdt for at fuldføre, at det betyder alt for dem at komme i mål.«

Kalle Eberhardt stryger sig over armene og smiler.

»Jeg får gåsehud nu. Det er det største, at folk græder, når de er kommet i mål. Det er derfor, vi gør det.«

En vandringsrevolution

Han er vokset op i Kreuzberg i Berlin, hvor han fra barndomshjemmet kunne kigge lige over til Muren ovre på den anden side af floden Spree. Han uddannede sig inden for økonomi og business på forskellige tyske og udenlandske universiteter, men da han blev færdiguddannet og kom ud at arbejde i forskellige virksomheder, skete der noget i ham.

»Jeg kunne bare mærke, at det ikke var noget for mig. Det føltes ikke rigtigt.«

Han rejste rundt nogle år, mødte sin danske kæreste på en rejse til Argentina og har nu i fem år boet sammen med hende i Danmark. Sammen har de tre små børn.

Kalle Eberhardt var som barn og ung en dygtig konkurrencesvømmer og var bl.a. Berlin-mester for sin årgang. Som voksen har han løbet flere marathonløb og har i mange år ment, at vandring var noget for gamle og midaldrende mennesker, der fik sig en kop kaffe og en mellemmad undervejs. Det var i hvert fald ikke noget for unge.

Men på Mammutmarcherne er de fleste deltagere mellem 25 og 40 år.

»Jeg talte med mine venner om, at vi ville gennemføre en vandringsrevolution. Mammutmarcherne skulle gøre vandring til noget positivt for yngre mennesker. Noget, man kan være fælles med sine venner om, og ikke kun noget, man gør med sine forældre eller bedsteforældre.«

Artiklen er 22. juni klokken 18.45 blevet rettet til med oplysning om, at flere danske vandreforeninger også arrangerer 100 kilometer-vandreture.