Ingen kendte til hul i Blumes hjerte

Silver medallist Denmark's Pernille Blume poses on the podium during the medal ceremony for the Women's 50m freestyle swimming final at the Tollcross swimming centre during the 2018 European Championships in Glasgow on August 4, 2018. Oli SCARFF / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: Oli SCARFF

Ingen vidste, at Pernille Blume havde et hul i hjertet, før hun fik nerveproblemer og en blodprop af hjertefejlen. Hvis hun havde været fodboldspiller, var hun allerede blevet undersøgt for sådan en hjertefejl.

I fodboldverdenen er det nemlig obligatorisk at tjekke raske spilleres hjerter mere kontinuerligt, fortæller flere kilder til B.T.. Det vender vi tilbage til.

For 18 måneder siden fik Pernille Blume 'nerveforstyrrelser i armen', lød det forleden. Det viste sig efter flere undersøgelser, at Blume havde hul i hjertet, hvilket blandt andet kostede hende en blodprop. Hvornår blodproppen indtraf, vides ikke, men hun blev opereret og fik lukket hullet i januar.

Et hul i hjertet kan være ganske farligt, hvis blodpropperne bliver store, som B.T. har beskrevet. I 2008 fik den professionelle fodboldspiller Daniel Stenderup en større blodprop i hjernen som følge af hjertefejlen, og i december sidste år døde et ungt dansk svømmetalent i bassinet som følge af hjertestop.

Men alligevel vidste Team Danmark eller Dansk Svømmeunion, som Blume træner under, ikke noget om Blumes hjertefejl, før hun fik nerveforstyrrelser i armen. Disse forstyrrelser har formentlig været en blodprop som følge af hullet i hjertet, fortalte en hjertelæge til B.T. onsdag.

Og årsagen, til at ingen vidste noget før uheldet var ude, er simpel: Atleterne i de to organisationer bliver ikke ultralydscannet, før der er symptomer at se. Blume har formentlig konkurrencesvømmet, efter hun har fået en blodprop.

Christoffer Brushøj er læge hos Team Danmark. Han ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om Pernille Blume, men fortæller, at Team Danmark ikke har rutinescreeninger af raske atleters hjerter, ligesom man har i fodbold.

»Vi er på forkant på den måde, at hvis der er den mindste mistanke om noget, så har vi et godt samarbejde med hjertelæger, og så tjekker vi op på det,« siger han og tilføjer:

»Men folk, der ikke har nogen symptomer eller noget i deres historie, der vækker mistanke, dem undersøger vi ikke for hjerteproblemer.«

Blume vandt sølvmedalje ved langbane-EM i Glasgow i 2018. EPA/PATRICK B. KRAEMER Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick B. Kraemer.

Team Danmark følger retningslinjerne fra Den Internationale Olympiske Komité og Dansk Cardiologisk Selskab i forhold til, hvornår man skal screene atleter, fortæller Brushøj.

Men kunne det være en ide - når vi ser på tidligere sager om kollaps og dødsfald - at man screenede på forhånd som i fodboldverdenen?

»Vi arbejder ud fra den viden, der er på området, og vi er i dialog med andre nationer, om blandt andet retningslinjer for hjertescreeninger. Anbefalingerne lyder, at man ikke per automatik skal ind at screene alle. Hvis vi skulle screene alle, ville vi fange mange 'falsk positive', men vi vil ikke kunne opdage alle hjertetilfælde,« siger læge Christoffer Brushøj. Han afviser, at der er et økonomisk hensyn bag, at man ikke screener på forhånd i Team Danmark.

Og det er her, vi for alvor vender tilbage til, at man kontinuerligt hjertescreener raske atleter i fodboldverdenen.

Jan Hede er uddannet læge og arbejder blandt andet som klublæge i superligaklubben FC Midtjylland. Hos midtjyderne foretager man hvert år et generelt sundhedstjek, hvor man blandt andet lytter til hjertet.

»Og minimum hvert andet år skal vi som klub foretage en ultralydscanning af hjertet, og der vil man fange eksempelvis et hul i hjertet,« siger han.

Ultralydscanningerne (såkaldt EKKO-cardiografi) foretages af hjertelæger, som er vant til at lave risikovurdering af hjertet, fortæller Jan Hede.

Pernille Blume er en af Danmarks absolut bedste svømmere. På billedet ses hun med sin OL-guldmedalje, som hun vandt i Rio i 2016. / AFP PHOTO / Odd Andersen Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN.

Det årlige helbredstjek, som Jan Hede står for, er pålagt samtlige superligaklubber af DBU og Uefa, og tjekkene skal være i orden, før klubberne kan få licens.

Tidligere formand og administrerende direktør, læge Per Bjerregaard er i dag formand for DBU's medicinske gruppe, hvor der sidder læger og specialister. Gruppen rådgiver DBU om gældende regler på sundhedsområdet og holder DBU ajour med internationale regler fra blandt andre Uefa på området. Han er glad for, at man fra DBU's side kræver hjertetjekkene.

»Hvor meget man fanger, det ved man ikke. Men der, hvor man fanger (hjerteproblemer, red.), der er det jo vigtigt,« siger han og tilføjer:

»DBU har været i god tid med at kigge på de her ting inden for sundhedsvæsnet.«

Dansk Svømmeunion ønsker ikke at kommentere sagen om Pernille Blume, men oplyser, at alle svømmere under Det Nationale Træningscenter - hvor Blume blandt andet træner - gennemgår helbredstjek én gang hvert fjerde år, ligesom staben følger op, hvis svømmere melder om problemer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pernille Blume. Hendes agent har tidligere oplyst B.T., at Blume ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Her kan du læse fodboldspilleren Daniel Stenderups historie om sit hul i hjertet. Han mener nu, at alle forbund bør screene atleteter for at undgå kollaps.

Her kan du læse, hvad Team Danmarks direktør siger til sagen.

Hør seneste episode af B.T.s podcast 'Bettingklubben' herunder, og husk, du også kan høre den i vores helt nye app HER