»Hvis Niels Bohr havde været en kvinde, så havde det påvirket den måde, som folk vælger uddannelse«

Ingrid Maria Christensen holdt sin interesse for computere hemmelig i folkeskolen. I dag tager hun en fremtidssikret uddannelse på IT-Universitetet. Dermed er hun en af de alt for få unge kvinder, der tager en teknisk, videregående uddannelse.

Ingrid Maria Christensen - topbillede
Ingrid Maria Christensen er godt i gang med sin bachelor på softwareuddannelsen på IT-Universitetet. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen  Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

I folkeskolen skulle Ingrid Maria Christensen og hendes skolekammerater skrive en stil om deres fritidsinteresser.

»Så skal du da skrive om, at du spiller computerspil,« sagde Ingrids mor.

Me det skulle Ingrid i hvert fald ikke, hvis hun selv kunne bestemme.

Dengang holdt Ingrid Maria Christensen det hemmeligt, at hun spillede computerspil med sin bror og rodede med it. Hun havde altid tænkt, at hun skulle være jurist pga. af sin stærke sans for retfærdighed. Og så ville hun ikke stemples som asocial nørd.

I dag har Ingrid netop overstået sidste eksamen før ferien på tredje semester af softwareuddannelsen på IT-Universitetet (ITU) i København. En uddannelse, der ikke bare har en stor jobsikkerhed efter studiet, men også en vigtig brik i udformningen af fremtidens samfund.

»Jeg har altid syntes, at det var lidt pinligt, at jeg spillede computerspil med min bror og hans venner, og at jeg kunne lide sådan nogle drenge-ting. Der er måske også en fordom om, at computere er for drenge,« fortæller Ingrid Maria Christensen.

Men det er vigtigt, at flere kvinder som Ingrid vælger en uddannelse inden for it, teknik, matematik eller naturvidenskab. Det er budskabet fra en række universiteter, der huser de såkaldte STEM-uddannelser. Men uddannelserne kæmper med kønsskævhed og stereotyper.

Rektor på DTU, Anders Bjarklev, og rektor på ITU, Martin Zachariasen, er mere end opmærksomme på kønsforskellene.

»Det er vigtigt at tiltrække flere kvinder af den ganske simple årsag, at hvis vi ikke tiltrækker lige mange kvinder som mænd, så går vi glip af talent,« forklarer Anders Bjarklev.

Hvor er kvinderne?

På Ingrid Maria Christensens linje er de 22 procent kvinder ud af en årgang. Og på hele universitetet er cirka en tredjedel af de aktive studerende kvinder. Det samme mønster gør sig gældende på softwareteknologi-uddannelsen på DTU, hvis bacheloruddannelse kun tæller 15 procent kvinder.

Og hele studiet er en tredjedel af de studerende kvinder.

»Det jeg er blevet mest overrasket over, det er hvor kreativt softwareudvikling er. En opgave kan laves på tusind måder,« siger Ingrid Maria Christensen, softwarestuderende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Professor og underviser på DTU i statistik og digital læringsteknologi, Helle Rootzén, er ikke i tvivl om, at en større forståelse af, hvad STEM-fagene kan bruges til, er afgørende viden for kvinder, der skal vælge studie.

»Hvis vi taler generelt, så ser jeg en tendens til, at flere mænd end kvinder kan finde på at vælge matematikken, fordi de synes, det er sjovt. Også for deres egen skyld. Kvinder vil gerne være med til at frelse verden. Vi vil i højere grad se en højere mening med det vi laver,« siger hun.

Selv om der er kommet flere kvinder hen over årene på DTU, så mener Helle Rootzén stadig, at der godt kunne være flere. Rollemodeller betyder noget, siger hun. Det er Anders Bjarklev enig i.

»Jeg er da sikker på, at hvis Niels Bohr havde været en kvinde, så havde det påvirket den måde, som folk vælger uddannelse,« siger han.

»Når man bruger statistik på praktiske problemer, så får man en mere afrundet helhed, når der er diversitet indenfor faget. Man kommer til at repræsentere alle de mennesker, der er ude i verden, og ikke kun den ene halvdel.,« siger Helle Rootzén, professor på DTU COMPUTE Institut for Matematik og Computer Science Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Netop manglen på rollemodeller og kvindelige forbilleder fik i sin tid professor og vejleder Anja Boisen til at vælge DTU fra under uddannelsen.

Et åbent hus-arrangement, der bestod af to mænd i et auditorium, fik professoren i nanovidenskab til at vælge RUC i stedet.

»Det var mænd alle sammen, og de stod og fortalte om, hvor svært linær algebra var. Jeg tænkte bare, at her skal jeg aldrig ud,« husker hun.

»Der var ikke så mange kvinder i mit fag, da jeg startede. Og jeg opdagede, at folk husker dig mere,« siger Anja Boisen, professor på DTU Department of Health Technology Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

I dag er hun dog, efter lidt omveje, alligevel endt på DTU og har stort fokus på selv at være rollemodel som vejleder for kvindelige studerende.

»Meget nørdede« piger

Det indtryk, som Anja Boisen fik af DTU, er ikke det, der møder de kvindelige studerende i dag. Siden 2016 har DTU, ITU og andre STEM-universiteter indført en række tiltag, der skal give unge gymnasiepiger et bedre indtryk af disse uddannelserne.

»Jeg tror, meget af det her handler om nedbrydning af fordomme. Jeg selv havde en forestilling om, at der næsten kun var drenge på studiet og så enkelte piger. Og de piger var nok ikke super sociale og meget nørdede,« fortæller Ingrid Maria Christensen.

Det var slet ikke meningen, at Ingrid skulle have værett softwareudvikler. Hun skulle have været jurist, men halvandet semester inde i jurastudiet på Københavns Universitet droppede Ingrid ud. Det var simpelthen bare ikke hende.

I sin søgen efter det nye drømmestudie tog hun til en IT-camp kun for kvinder, på IT-U, og var solgt med det samme.

I dag er Ingrid ved siden af studiet selv underviser på ét af de tiltag, der skal lokke flere kvinder til IT-uddannelserne på ITU.