Hun vidste som barn, hun skulle male

75 år lørdag. Merete Barker rejser verden rundt for at fatte det, man ikke kan gætte sig til.

Merete Barker foran det 12 meter brede værk »Different Worlds – Different Fields« i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mette Mørk / Ritzau Scanpix

1956 var et skelsættende år for billedkunstneren Merete Barker. Hun var rejst med familien til USA, og da den 12-årige pige så Museum of Modern Art i New York, opstod drømmen om at male.

Det var også på den rejse, hun stødte på raceadskillelsen i Sydstaternes North Carolina. En oplevelse, der trængte dybt ind i teenagepigens bevidsthed.

Efter studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1963 begyndte hun studier på Kunstakademiet i København hos malerne og professorerne Egill Jacobsen og Richard Mortensen og tog afgang herfra 1973.

Hun blev tidligt optaget af computeren og eksperimenterede med digitale former, men slog siden over i de ekspressive malerier på de helt store lærreder.

Fra 1980erne og frem til i dag har Merete Barker fundet inspiration på sine mange rejser: Naturen i amerikanske Grand Canyon og Yosemite, indianerne i Mexico og Guatemala og byerne i Asien og Mellemøsten har hun skitseret og fotograferet for at gengive dem med strømmende penselstrøg i stort format, når hun igen var hjemme i værkstedet.

Overraskelsens sus

»Jeg har en voldsom energi. Jeg er videbegærlig og har lyst til at rejse ud i den store verden. Jeg maler det, jeg har set, fattet og sanset og bevæger mig fra det personlige til det almengyldige plan. På rejserne er jeg selvforglemmende. Her drejer det sig om at være modtagelig for overraskelsens sus. Når jeg rejser ud, er det for at fatte noget, man ikke kan gætte sig til. Hvis noget fanger mit blik, skal det også tegnes. Det mangetydige i mine billeder åbner for flere erkendelsesmæssige lag. Det drejer sig om at have et stort sanseapparat og et stort associationsapparat,« sagde Barker til Berlingskes Eva Pohl i 2002.

Fødselaren har udstillet i og er repræsenteret på en overbevisende del af landets kunstmuseer samt i vigtige private og offentlige samlinger.

Hun har udført talrige udsmykningsopgaver, bl.a. på Rigshospitalet, Aarhus Universitet og ATP-huset i Hillerød.

Op gennem karrieren har kunstneren fået flere priser og legater, bl.a. Eckersberg Medaillen i 1995 og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1998.

»I Merete Barkers organisk opbyggede malerier fornemmer man landskaber og monumental arkitektur som bagvedliggende motivisk inspiration. Det giver billederne struktur, ligesom de rummer fortællinger om rejse, forandring, eksistens og andre påtrængende emner, beskueren gerne fortaber sig i. Og skulle man være i tvivl om det figurative udgangspunkt, har man under flere udstillinger kunnet hente hjælp i nogle af de sandslotte, forestillende gamle templer, hun har opført til lejligheden,« som Berlingskes Torben Weirup beskrev fødselaren i 2014.

Merete Barker var gift med nu afdøde arkitekt Thorkil Ebert, som døde 2004.