»Historisk dag«: EU aftaler »banebrydende« beskyttelse af whistleblowere

Ifølge Transparency International skal man blot kigge mod Danmark og hvidvasksagen i Danske Bank for at forstå, hvorfor lovgivningen er nødvendig. »Spektakulære sager over hele verden« har gjort klart, at det er nødvendigt, siger justitsministeren.

Ifølge Transparency International er det på høje tid, at whistleblowere som Howard Wilkinson, der advarede ledelsen i Danske Bank om hvidvask, får bedre beskyttelse mod repressalier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nogle af verdens største skandalesager er blevet afsløret, fordi modige mennesker har turdet at råbe op. Alt for ofte har de imidlertid risikeret alt for meget ved at gøre det.

Derfor er det samlede EU-system tirsdag blevet enige om nye fælles EU-regler: Et direktiv, der skal passe bedre på whistleblowere.

For mennesker, der råber op, må ikke »blive straffet, fyret, degraderet eller retsforfulgt for at gøre det rigtige for samfundet,« siger vicepræsident i EU-Kommissionen, Frans Timmermans.

Senere års kæmpeskandaler som Dieselgate, Panama Papers og Cambridge Analytica har åbnet Kommissionens øjne for, hvorfor der var brug for langt bedre beskyttelse af whistleblowers, supplerer EUs retskommissær, Věra Jourová:

»Vi skal støtte og beskytte de modige mennesker, som bringer illegale aktiviteter frem i lyset.«

»Historisk dag«

De nye regler, der har været undervejs i et år, giver bedre beskyttelse af whistleblowere, som advarer om brud på EU-regler inden for områder som hvidvask, skat, datasikkerhed, fødevaresikkerhed og miljø. Aftalen er provisorisk, den skal endeligt godkendes af Rådet og Parlamentet.

Transparency International, der er en nonprofit organisation med en målsætning om at bekæmpe korruption, kalder aftalen for »banebrydende«.

»I dag er en historisk dag for dem, som ønsker at afsløre korruption og ulovligheder,« skriver politisk rådgiver Nick Aiossa fra Transparency International EU.

Ifølge organisationen skal man blot kigge mod hvidvasksagen i Danske Bank for at forstå, hvorfor det er på høje tid at få den slags regler.

Undervejs advarede en ansat i Danske Bank Estland, Howard Wilkinson, blandt andet ledelsen i København om, at Putin-familien og Ruslands efterretningstjeneste FSB angiveligt hvidvaskede penge i banken.

Under en høring i Europa-Parlamentet fortalte whistleblower Howard Wilkinson i efteråret, at han fik tilbudt en pose penge for at underskrive en tavshedsklausul, da han forlod Danske Bank. Danske Bank har ikke kunnet bekræfte den oplysning, men kaldt det »utilstedeligt, hvis han har fået penge for at tie stille«.

»Whistleblowere i EU, såsom Danske Bank-whistleblower Howard Wilkinson, har alt for længe været udsat for unfair repressalier for at råbe op. Det er lidt af en præstation, at forhandlingerne mellem institutionerne er endt med dette positive resultat,« lyder det fra Nick Aiossa.

Britta og Tibet viser det

Ikke kun EU, men også den danske regering har på det seneste haft fokus på at beskytte mennesker, der råber op.

Britta-sagen om millionsvindel i Socialstyrelsen, sagen om udbytteskat og Tibet-sagen var blandt begrundelserne. Derfor er en anonym whistleblowerordning på vej på statens område.

»Spektakulære sager over hele verden« har gjort det klart, at »vi i Europa har behov for fokus på, hvordan man sikrer whistleblowere bedre,« skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til Berlingske.

»Det handler jo i bund og grund om, at folk tør fortælle, hvis de oplever noget ulovligt, så vi kan få sat en stopper for det. Det er også derfor, vi netop har indført en whistleblowerordning på Justitsministeriets område og er i gang med at indføre det mere bredt i staten.«

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles