Hareide roser Superliga-stjerne: Han er utrolig vigtig

Landstræner Åge Hareide under det danske fodboldlandsholds pressemøde på Vokrri Stadium i Pristina i Kosovo, onsdag den 20. marts 2019. Kosovo og Danmark mødes i en venskabskamp i Pristina i Kosovo, torsdag den 21. marts 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

22 mål i 32 kampe.

Dame N'Doye har været mere end vigtig for FCKs mesterskab, som søndag kom i hus, da hovedstadsholdet besejrede Brøndby 3-2.

Flere stillede spørgsmål ved senegaleserens form, da han i fjor vendte tilbage til Superligaen som 33-årig, men N'Doye har leveret en stor sæson.

Så stor, at han har imponeret en af de vigtigste skikkelser i dansk fodbold.

Dame N'Doye har imponeret den danske landstræner Åge Hareide. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Jeg vil germe rose FCK og spillere som N’Doye, der har været utrolig vigtig for dem. Han tager jo fandeme alle lange udspark også, henter den ned, holder bolden oppe og gør et kæmpe arbejde med ryggen mod mål,« siger den danske landstræner Åge Hareide.

»Samtidig formår han at være farlig for dem.«

Dame N'Doye kom til FCK på en fri transfer i sommeren 2018. Han var tidligere en stor profil for holdet fra 2012-2015, men N'Doye har formået at overraske mange fodboldiagttagere efter sin tilbagevending til dansk fodbold.

Men angriberen er ikke den eneste, der får ros fra Åge Hareide. Flere danske profiler har nemlig spillet en solid sæson.

»Det er glædeligt for mig, at de danske drenge leverer stabile præstationer og gør det godt,« siger Åge Hareide.

Landsholdet skal i aktion igen 7. og 10. juni mod henholdsvis Irland og Georgien, og da FCKs superligasæson først slutter sidst i maj, får landstræneren mulighed for at udtage FCK-spillere i god form til kampene, siger han.

»Vi mulighed til at bruge en del FCK’ere, som er i topform, til den samling. Mange af spillerne var rigtig gode mod Brøndby, det var rigtig godt at se.«

På det nuværende FCK-hold er der en række kandidater til landsholdet, siger Hareide, der dog ikke sætter navn på spillerne. Viktor Fischer, Robert Skov, Andreas Bjelland, Peter Ankersen og Nicolai Boilesen har tidligere været inde i landsholdsvarmen, mens Rasmus Falk var været velspillende de seneste måneder. Angriber Jonas Wind skal til U21-EM.