Der er noget med Midtsjælland og Steen Rasmussen. Han er selv opvokset i Kirke Hyllinge, var forsanger i Hvalsø Spillemændene og har – sammen med makkeren gennem 36 år – Michael Wikke, skabt radiospil som »Særløse Overdrev« og en TV-julekalender, der foregik i og omkring Brorfelde Observatorium.

Der er også noget med maskiner, store, mægtige maskiner, som Brødrene Bisps voldsomme Volvo, grusgrevindens gravemaskine i »Julestjerner« og lastbilchaufførerne i »Søren Kierkegårds Roadshow«.

Og så er der musikken. Om det er i hørespil, TV, film eller senest også teater er makkerparret Wikke og Rasmussen altid god for en fængende sang – hvoraf flere er blevet hængende i årtier, som den om den voldsomme Volvo, sunget af Allan Mortensen.

Hvordan de fandt på at indspille en julekalender – i øvrigt i 25 og ikke 24 afsnit – på observatoriet, fortalte Michael Wikke om til Berlingske i 2012:

»Vi samler på locations, når vi kører rundt i landet for at holde foredrag og den slags. Observatoriet har vi længe haft på lager og tænkt: Hvad pokker kan vi bruge det til? Her faldt det så helt naturligt.«

»Michael er udvandret fra Dragør til Græsted og jeg fra Rødovre til Kirke Hyllinge,« tilføjede Steen Rasmussen, hvis familie rykkede til det midtsjællandske i 1962, hvor faren var blevet ansat som skoleinspektør.

I bilernes eget land

Steen Rasmussen blev student fra Roskilde Katedralskole og derpå uddannet skolelærer. Men så begyndte han som forsanger og tekstforfatter i folkrock-orkesteret Hvalsø Spillemændene, der opstod i byen af samme navn og nåede at få udgivet tre LPer mellem 1972 og 1979. Coveret til »Østen for solen« fra 1978 viser to mænd i førerhuset på en lastbil og har numre som »Volvo Rock« og »Motormania«.

Steen Rasmussen forlod orkesteret i 1979 og tog til bilernes eget land, hvor han i det sydlige Californien blev disc jockey og vært på radioprogrammet »The Great Dane Show« og tillige arbejdede som jeep-mekaniker.

Tilbage i Danmark igen fik han job i Danmarks Radio, hvor han i 1983 mødte den åndsbeslægtede Michael Wikke, og sammen dannede de i 1984 Græsted Film og Fjernsyn.

Kongeligt teater

De lagde i 1980erne ud med en stribe senere TV-klassikere som »Tonny Toupé Show« og »Sonny Soufflé Chok Show«, gik i 90erne videre med spillefilm som »Russian Pizza Blues« og »Flyvende Farmor«, i 00erne kom radiodramaerne »Fredløse Folkeblad« og »Særløse Overdrev«, og her i 10erne gik de på teatret med »Antons højre hånd« på Riddersalen og »Der var engang en sang der hed Arne« på Det Kongelige Teater.

Ligegyldigt om det er radio, TV, film eller teater, er det historier, der taler til både børn og voksne og med såvel spænding som humor.

»Virkeligheden er noget, folk skal være i, så skal vi nok forsyne dem med et eventyr, som kan bringe dem videre i deres almindelige hverdag. Vi skal ikke fortælle folk noget, de ved i forvejen, vi skal få dem til at se, at der faktisk er hudlapper på ryggen af en lille pige, der kan blive til vinger,« sagde Steen Rasmussen til Berlingske i 2015 med henvisning til filmen »Der var engang en dreng, som fik en lillesøster med vinger«, der, ligesom resten af Wikke og Rasmussens produktion har et opbyggeligt budskab:

Det er okay at være anderledes. For selv om man producerer underholdning til hele familien, må der gerne være højt til loftet.

»Vi er meget optaget af livets store spørgsmål. Hvorfor er vi her? Sådan noget,« sagde Steen Rasmussen og fortsatte: »Der er nogle, der siger, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. Men vi har den grundlæggende tanke, at det skal gøre godt, før det bliver godt. Vi tror på, at god energi spreder sig som ringe i vandet. Det er en drivkraft for os.«

Deres parløb gennem nu 36 år sammenfatter de med ordene: »Vi er dobbelt så gode, når vi er to. Nej, fem gange.«