Det er fejl ved et sporskifte ved Svanemøllen, der nu giver »klumper« i trafikken med forsinkelser og længere rejsetid for passagererne til følge. Kun linje F og H kører efter planen.
Det skriver DSB på deres hjemmeside.
Tidligere mandag drejede forsinkelserne sig om sporarbejde mellem Valby og Frederikssund. Oveni kom fejl på et sporskifte i Hellerup, oplyste informationschef i DSB, Tony Bispeskov til Ritzau.
Her til eftermiddag skriver DSB på deres hjemmeside:
Linje A kører med færre S-tog mellem Solrød Strand og Hillerød og er eneste S-tog mellem Svanemøllen og Østerport.
Linje A standser ekstra ved Bernstorffsvej.
Linje B kører med færre S-tog mellem Høje Taastrup og Valby og igen mellem Svanemøllen og Farum.
Linje Bx kører ikke.
Linje C kører med færre S-tog mellem Frederikssund og København H og mellem Hellerup, og Klampenborg kører der Togbusser.
Linje E kører med færre S-tog mellem Køge og København H og igen mellem Bernstorffsvej og Holte.
Linje A kører 3 minutter tidligere fra Hillerød mod Svanemøllen.
Hverken DSB eller Banedanmark kan sige, hvornår S-togene igen vil køre normalt.