FN-chef i København: »Danmark har gjort en fantastisk indsats«
Han anser sig selv for at være en utraditionel FN-chef og roser Danmark til skyerne. Nu er hans opgave at samle 15 milliarder kroner ind til det centrale Sahel, hvor en af verdens værste humanitære kriser er under udvikling.
David Beasley, øverste chef for FNs fødevareprogram, er i København for at deltage i en international konference, der har som mål at samle 15 milliarder kroner til den humanitære katastrofe i den vestafrikanske Sahel-region. Mathias Svold
FNs fødevareprogram modtog for nylig Nobels Fredspris, alt imens den øverste chef, David Beasley, befandt sig i Niger og ifølge ham selv var »uden ord for første gang i hele sit liv«.
Nu, mindre end to uger efter, er FN-chefen på besøg i København. Danmark er tirsdag vært for en international konference, og her skal findes løsninger på, hvordan det internationale samfund i fællesskab hjælper det centrale Sahel ud af den voksende humanitære krise.
Du er i København for at deltage i en konference om krisen i den vestafrikanske Sahelregion. Hvad forventer du som øverste chef for FNs fødevareprogram at opnå?
Tre ting: At vise taknemmelighed for den støtte, vi har fået, at skabe bevidsthed om den virkelighed og de udfordringer, vi står over for i Sahelregionen, og vigtigst af alt: Vi har brug for flere penge for at løse krisen i regionen. Det er det vigtigste.
FNs fødevareprogram har meldt ud, at der er behov for 15 milliarder kroner til Sahelregionen. Er det realistisk?
Jeg tror på, at det er realistisk. Det er nødvendigt. Hvis ikke vi gør nok, vil hungersnød og massemigration stige. Og prisen for ikke at gøre noget ved det vil blive langt højere, især for det europæiske samfund. På et år er vi gået fra at brødføde 300.000 mennesker til 1,2 millioner mennesker i Burkina Faso alene. Tænk hvis vi var gået ind i landet noget før ...
David Beasley, øverste chef for FNs Verdensfødevareprogram: »Hvis ikke vi gør nok, vil hungersnød og massemigration stige. Og prisen for ikke at gøre noget ved det vil blive langt højere.« Mathias Svold
Hvordan kan man ved at donere penge stabilisere en hel region, der lider under terror, sult og klimaforandringer?
Jeg plejer at sige, at det er som at have et hul i loftet. Hvis ikke man reparerer det i tide, vil det dryppe ned med vand og lave skader. Og skaderne vil komme til at koste langt mere, end hvis man startede med at reparere det. Vi bliver nødt til at stabilisere regionen, før det er for sent.
Og hvordan sikrer man, at de penge ikke bliver spildt?
»Nogle af FNs tidligere programmer har ikke været så effektive, som de kunne have været, men vi skal lave programmer, som hjælper de lokale til at hjælpe dem selv. Mit mål er, at vi skal færdiggøre vores arbejde i de lande, vi er i nu. Men der er lang vej. Danmark har gjort en fantastisk indsats og er pr. indbygger en af de største donorer i verden. Tænk, hvis Kina kunne gøre som Danmark. Det ville løse alle vores problemer,« siger han og griner.
Du er tidligere amerikansk politiker og har sagt, at du ikke er en typisk »FN-person«. Hvad mener du med det?
Jeg snakker ikke »FN-sproget«. Da jeg kom ud fra mit første møde med FNs fødevareprogram, forstod jeg ikke en brik af, hvad der var blevet sagt på grund af forkortelser og FN-ord. Da jeg kom ind som chef for FNs fødevareprogram, var FN en smule afkoblet fra normale mennesker, som bidrager til det. Når jeg snakker samme sprog som en dansk eller en amerikansk skatteborger, så får jeg god respons. Og lige nu, hvor der er så mange kriser i verden, bliver vi nødt til at være i øjenhøjde med skatteydere, som bidrager til FN.
Kan afgørelsen af det amerikanske valg have betydning for amerikansk støtte til FNs fødevareprogram?
Det amerikanske præsidentvalg kommer til at påvirke ting overalt i verden, så ja. Men jeg tror ikke, at udfaldet af valget vil have en negativ effekt på støtten til FNs fødevareprogram. Lige meget hvad valgresultatet bliver. Både Joe Biden og Donaldt Trump har ønsket FNs fødevareprogram tillykke med fredsprisen. En ting er sikkert: Jeg kommer ikke til at sige noget, der kan blive fortolket negativt af nogen af dem, for USA er med 21 milliarder kroner årligt den største donor til FNs fødevareprogram.«