Fit & proper-regler i finansen trænger til et eftersyn

Erhvervskommentator Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Røntgensynet af kommende topchefer i finansen har taget et omfang, som det er svært at se fornuften i. Svært at se, hvor man vil kunne finde en direktør - vel at mærke en erfaren en af slagsen - som vil kunne knibe sig igennem det stadigt mindre nåleøje ind til finansens bonede gulve som ufejlbarlig. Uplettet, hvid som sne.

Set udefra ligner ansættelserne af topjobbene i eksempelvis Danske Bank og ATP mere en afkrydsningsopgave på et klinisk skema fra Finanstilsynet end en reel searchopgave, hvor faglighed, personlighed, karisma, visioner og konkret forretningsforståelse er i centrum.

Sat på spidsen er det ikke længere bankbestyrelserne, der har det ultimative ansvar ved ansættelse af direktørerne i finansen. Den rolle er overtaget af staten ved Finanstilsynets bestyrelse. Om tilsynet så også tilsvarende har ansvaret, når en bankdirektør alligevel fejler, er uvist.

»Tolker Finanstilsynet fit & proper-reglerne efter hensigten?«


Ja, man kan gå skridtet videre og tvivle på, om en række af de nuværende topchefer i finansen i grunden ville kunne bestå de markant skærpede fit & proper-krav. At der i dag sidder direktører i den danske finanssektor, som ikke burde sidde der, når man snævert fortolker kravene til hæderlighed og egnethed som udtrykt i fit & proper-reglerne.

Spørgsmålet er, om den tolkning, Finanstilsynet og dets bestyrelse lægger ind over disse fit & proper-guidelines, som de er udstukket i EU-regi (ECB-guidelines), giver mening og dermed matcher virkeligheden.

Efter Finanstilsynets afvisning af Jacob Aarup-Andersen som ny topchef i Danske Bank - overraskende for mange - synes der at være et behov for en afklaring af, om tilsynets bestyrelse virkelig forvalter fit & proper-reglerne efter hensigten. I sidste ende kan det blive en politisk vurdering.

Lønpakke kan være problem

Jeg er helt bevidst om, at den kedelige perlerække af ledelsessvigt i forbindelse med hvidvask- og udbytteskatteskandaler har skabt vrede og frustrationer i samfundet og dermed også på Christiansborg.

Derfor må der reageres, og derfor må der selvfølgelig strammes op. Spørgsmålet er dog, om den snævre fortolkning af fit & proper-reglerne får de bedste folk frem på topposterne, eller om det ender med, at disse poster besættes af folk, der kommer igennem nåleøjet, alene fordi de ikke har begået fejl.

Som tidligere beskrevet i disse linjer er der brug for et holdningsskift i den øverste top i finansen. Det har sektoren lovet. Eller som FinansDanmarks formand, Michael Rasmussen, erkendte det på årsmødet i december: »Vi må aldrig sætte profit før etik.« Ord alene gør det dog ikke, sektoren må så at sige over de kommende år bevise sin uskyld.

Det er overraskende, at hverken Danske Bank eller ATP endnu har kunnet finde deres nye topchefer. Hverken i ind- eller udland. Måske holder man hesten lidt for at komme henover valget og dermed undgå at blive et evt. varmt emne i en følelsesladet valgkamp om topcheflønninger. Lønpakken kan være et problem både i Danske Bank og ATP.

Internationalt købes topchefer ofte fri med engangssummer i tocifret millionklasse. Det vil være svært at forklare omverdenen, især med institutioner som Danske Bank og ATP.

Det vil sige, at Danske Bank og ATP står med to meget store udfordringer. Dels udfordringen med at få presset den kommende topchef igennem fit & proper-nåleøjet, dels udfordringen med lønpakken.

Disse udfordringer bliver ekstra store, hvis de kommende topchefer i Danske Bank og ATP bliver en del af valgkampen.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Frygten er, at topjob i Danske Bank og ATP kan blive hvirvlet ind i en følelsesladet valgkamp«