Efter EM-fiaskoen: Den næste slutrunde er altid den vigtigste

De danske håndboldherrer måtte forlade EM-slutrunden og tage skammens flugtrute over Øresundsbroen. Til selvransagende evaluering og OL i Tokyo som næste destination.

Ved VM 2019 i Herning blev det til guld til Danmark og en af holdets helt store stjerner Mikkel Hansen. Onsdag aften måtte herrelandsholdet rejse hjem fra EM – slået ud efter indledende runde. Det har ført til selvransagelse og kritik, og Mikkel Hansen var en af dem, der som et såret sportsdyr bed fra sig og rettede en kritik mod landstræner Nikolaj Jakobsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F-16-flyene blev i hangaren. Sådan en bustur fra Hotel Scandic i Malmø til København levner ikke ligefrem meget luftrum til at gå på vingerne, og i stedet for triumftogets akkompagnement måtte de danske håndboldherrer denne gang ty til skammens returbillet henover Øresundsbroen efter den utidige EM-exit onsdag aften.

For et år siden landede de i Københavns Lufthavn for at fortsætte i samlet flok ind til folkets hyldest og pandekager på Københavns Rådhus. Torsdag middag måtte de samme sted hver især tage afsked med hinanden og på egen hånd begive sig ud over det ganske Europa i sportens uforløste og ensomme skuffelse.

Hjemover for at bearbejde fiaskoen og finde modet til måske en af de kommende dage at trykke på remoten og følge EM-slagets videre gang blandt de konkurrenter, der sendte danskerne ud af slutrunden.

Tømmermænd

Noget af en klatøjet kontrast til de festtømmermænd, spillere og stab stod ud af sengen med i Herning langt længere henne i VM-slutrunden sidste år. Den apatiske tomrumsfornemmelse, sport har for uvane også at generere. Både blandt aktører og tilhængere. Og TV-stationer.

Prøv lige at stå med rettighederne og fuldt programlagt håndboldskrue på alle TV 2-platforme i endnu ti dage uden dansk deltagelse. Prøv lige at stå som håndboldforbund med et par hundrede inviterede sponsorer og samarbejdspartnere til VIP-priser til fire mellemrundekampe med forventet dansk deltagelse.

Den fornemmelse kan Dansk Håndbold Forbunds generalsekretær, Morten Stig Christensen, og TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, sikkert sagtens bruge et enkelt ægteskabeligt fællesmåltid på at bearbejde.

At den næste kamp altid er den vigtigste, er næppe den mest opbyggelige sportskliché i de danske håndboldherrers evalueringsbog lige nu. Både de og landstræner Nikolaj Jacobsen er i sagens natur fokuseret på, at den sidste kamp var den værste.

Eller den næstsidste. For det var 24-24-opgøret mod Ungarn i den anden gruppekamp, der kostede dem den videre deltagelse i slutrunden. Da de gik på banen til den sidste i Malmö Arena onsdag aften, var resultatet og sejren over Rusland ligegyldig, fordi Ungarn og Island havde delt avancementets rov i gruppen mellem sig.

Chok-exit

Onsdag aften var et af de tidspunkter, hvor overskriftsdramatikkens forslidte »chok-exit« gav god mening at viderekolportere, om end det i sidste ende blot var et enkelt mål, der skilte danskerne fra at gå videre til mellemrunden.

Det var i hvert fald den udlægning, landstræner Nikolaj Jacobsen lænede sig opad i den umiddelbare efteranalyse. Med god grund, for hvad skulle han ellers slå ned på? Sin egen uformåen? Den adresserede han sågar også i selvforsvarets navn – at han måske kunne have disponeret anderledes i tilspidsede situationer og derfor naturligvis i sidste ende bar ansvaret for, at EM-projektet mislykkedes.

»Mikkel Hansens til tider utilnærmelige facon var også et udtryk for, at alvoren gik for sent op for både ham og resten af holdet.«


Han pegede så også på forberedelsernes virak og skadessituationen som en stor del af forklaringen på, at det gik galt. At han måske havde gjort sig for afhængig af venstrefløjen Magnus Landins manglende tilstedeværelse, som gik ud over Mikkel Hansens arbejdsbetingelser defensivt.

At han måske havde for stor tiltro til en skadesrusten Rasmus Lauges forventede verdensklasseniveau.

At han måske nok kunne have taget en tidligere timeout mod Ungarn.

Og sådan vil man til enhver tid forsvare sit territorium og arbejdsrum, mens man lader andre om at sætte yderligere spørgsmålstegn ved det. Et af dem var opstået i Mikkel Hansens frustrerede udlægning på TV 2 af, at han ikke havde fået bolde nok at arbejde med i Ungarn-kampen, og at man i sammenhængen måtte spørge landstræneren om taktikken bag.

Den udtalelse opfattede ekspertpanelet som en decideret kritik af Nikolaj Jacobsen, og det var det da også. Da EM-farvellet var en kendsgerning forsøgte Mikkel Hansen at kaste bolden over i TV 2-lejren, som han mente at vide forsøgte at skabe splid imellem landstræneren og nøglespilleren over dem alle.

Sårede sportsdyr bider notorisk fra sig, og Mikkel Hansens til tider utilnærmelige facon var også et udtryk for, at alvoren gik for sent op for både ham og resten af holdet. At nervøsiteten fik lov til at sætte sig efter det knebne 31-30-nederlag i åbningskampen mod Island.

Selvransagelse

En fjerdeplads ved EM for to år siden, et historisk verdensmesterskab sidste år og fiasko-exit fra dette års EM-slutrunde lyder Nikolaj Jacobsens samlede generalieblad indtil videre i spidsen for landsholdet. Det levner ikke plads for spekulation af den kaliber, der i december kostede hans kollega på kvindesiden, Klavs Bruun Jørgensen, jobbet. Ikke tilnærmelsesvist.

Men en vis selvransagelse har også ret. Både hos træner og spillere.

At DHF-sportschef Morten Henriksen i evalueringens umiddelbare stund så kunne få sig selv til for rullende kamera at efterlyse ledertyper på banen, er nok det mest forvrøvlede defensorat af egen berettigelse i nyere tid.

Og som man så også kan sige i landsholdshåndbolden, der i et OL-år afvikler tre slutrunder i løbet af 13 måneder: Den næste slutrunde er altid den vigtigste.