Chefpsykolog efter flere sager om elevvold: Skoler bør indføre voldspolitik – ligesom med mobning

Chefpsykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen mener, at de danske folkeskoler bør være forpligtet til at udforme en politik for håndtering af vold mellem eleverne. Han påpeger, at vold mod lærerne tages mere alvorligt, end når det rammer børnene.

topfoto
»Vold mod lærerne har været et tema, der har været til stor debat, men vold mod børnene har ikke mødt samme opmærksomhed,« siger Kuno Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Alle skoler bør pålægges at udforme en fast politik for håndtering af vold mod eleverne, mener Kuno Sørensen, chefpsykolog og ekspert i vold og seksuelle overgreb mod børn hos Red Barnet.

»Der burde være krav om, at man har en politik på området – samt nogle standarder for, hvordan man bedst griber den slags an,« siger han.

Han mener, at skolerne bør have en politik for vold mod børnene – ligesom de er forpligtet til at udforme en mobbepolitik. Det sker, efter at Berlingske i en række artikler har beskrevet, hvordan slåskampe, dødstrusler, kast med sten, samt knive i skoletaskerne er den hverdag, som børnene lever med på flere skoler i hovedstadsområdet.

Kuno Sørensen undrer sig over, at den ikke eksisterer allerede.

»Vold mod skolens ansatte hører under arbejdsmiljøloven. Børnene tilbringer ligesom lærerne størstedelen af deres tid i skolen, derfor skal de selvfølgelig også være trygge og have det godt, mens de er der,« siger han.

Han fortæller, at de i Red Barnet gennem de senere år har brugt kræfter på oplysning om følgerne af vold og overgreb mod børn, men fokus har mest været på vold i familien.

»Jeg mener bestemt, at der kan være behov for, at man kigger mere systematisk på det her – i skoleregi.«

Brigitte Klintskov Jerkel, børne- og undervisningsordfører (K), er åben over for forslaget fra Kuno Sørensen.

»Jeg synes, det er en udmærket idé, at skoler forholder sig til vold mellem eleverne – mobning er alvorligt, men det er vold sandelig også,« siger hun.

Både Red Barnet og Børns Vilkår har tidligere fortalt til Berlingske, at de oplever en større tolerance over for voldelige episoder mellem børn end mellem voksne.

»Jeg er åben for at drøfte, hvorvidt det er noget, vi skal tage op på Christiansborg. Vold rettet mod både andre elever og lærere er noget, der skal gøres mere ved. Det er noget, som jeg er klar til at drøfte med undervisningsministeren,« siger Brigitte Klintskov Jerkel (K).

Der skal lyttes til bekymringer om børns trivsel

Et led i kravet om en politik for håndtering af vold kunne ifølge Kuno Sørensen også være en klageinstans på linje med den nuværende Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører (V), mener, at en politik for håndtering af vold bør hænge sammen med den i forvejen eksisterende mobbepolitik.

»Nogle gange kunne man også tænke tingene sammen. Det vil jeg bestemt ikke være afvisende over for. Jeg synes, at det ville være fornuftigt, hvis det blev tænkt sammen med mobbepolitikken,« siger hun.

Rasmus Edelberg, Landsformand for Skole og Forældre, siger, at de i Skole og Forældre altid er åbne for at lytte til gode råd fra Red Barnet.

»Det er en mærkesag for os, at forældre har et sted at henvende sig, hvis de er bekymrede for deres børns trivsel – uanset om det skyldes vold, mobning, digital billeddeling eller andre ting.«

Men han mener ikke nødvendigvis, at en instans i stil med Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som blev etableret i 2017, er en oplagt løsning.

»Det giver forældrene en mulighed for at appellere til en højere instans, hvis de føler, at skolen eller kommunen ikke er lydhøre, men jeg tror, det meste kunne løses bedre lokalt, da der typisk er ret lang sagsbehandlingstid,« siger Rasmus Edelberg.