Britisk Tour-stormagt rider mod de høje bjerge med taktisk og psykologisk overtag

Hvorfor lave det beskidte arbejde, hvis andre er klar i trædemøllen? Team Ineos har smart fundet alliancer, hvor andre ser modstandere.

Team Ineos og Egan Bernal har godt styr på Touren, og det vil sikkert vise sig udslagsgivende i de kommende dage. EPA/YOAN VALAT Fold sammen
Læs mere
Foto: YOAN VALAT

Cykelsport kan på mange måder være gådefuld og uigennemsigtig.

Det er et såre simpelt væddeløb om at komme først fra A til B. Men vejen dertil kan være en kompleks og kringlet affære.

Tour de France bliver selvklart afgjort på at have en mand i spidsen for et hold, der dels har et nær komplet register af tekniske og fysiske kompetencer, dels har evnen til at komme sig efter de daglige udladninger og holde hele vejen til Paris.

Når det er sagt, så er der også en anden form for krig at vinde på de franske landeveje.

Foreløbig er den britiske supermagt Team Ineos løbets helt store vinder. Og såvel den forsvarende Tour-konge Geraint Thomas som hans mahognifarvede superløjtnant, den bare 22-årige colombianer Egan Bernal, kunne ikke have forfattet en bedre drejebog.

Der er blevet skrevet og sagt meget om den sidevindsomsuste etape mandag, der med Team Ineos som skarprettere endte med at tildele Tour-udfordrere som Jakob Fuglsang, Rigoberto Uran, Richie Porte og ikke mindste den ellers overdådigt kørende franskmand Thibaut Pinot et voldsomt tidstab på et minut og 40 sekunder.

Hviledagen tirsdag blev brugt på at bappe kampmoralen op fra slap. Hvis ikke hovedet er »sat på plads« hos ridderne af de bristede illusioner, ender historien med at gentage sig selv. Nedturen ender som en fiaskospiral.

Set i det lys har Jakob Fuglsang bestemt været sin opgave som kaptajn voksen. Uden at feje den sportslige misere under gulvtæppet, men samtidig med et klarsyn og en vision om at tage ved lære, komme videre og kæmpe, som var der en fremtid og et håb tilbage i løbet.

Hos det franske hold Groupama-FDJ flager man også med det positive tankesæt på vegne af den ellers sensible kaptajn Thibaut Pinot, der har lignet bedste bud i årevis på at bryde 34 års tørke uden en fransk vinder af Le Tour.

»Han har enorm moral. Han er en fighter og finder mere styrke i modgang,« siger sportsdirektør Philippe Mauduit.

Køligt og kalkuleret overblik

Nøgternt konstateret har Team Ineos kørt med et køligt og kalkuleret overblik.

Man taler gerne om mere eller mindre dulgte alliancer i et løb som Tour de France.

Julian Alaphilippe og Quick-Step har i kraft af deres forsvar for den gule trøje været i front, de var indpiskere i sidevindskuppet mandag, og som sagerne står, må Team Ineos slikke sig om munden ved alt det gratis føringsarbejde og offensivt momentum, der er faldet deres kaptajners vej.

De næste par dage vil vise, hvad Julian Alaphilippe i den gule trøje er lavet af. Buddet herfra er, at den flamboyante franskmand falmer på de mest tænderskærende tinder, og at Team Ineos overtager både førerværdighed og sherifstjerne som løbets øverste ledelse, inden ugen er omme.

Spørgsmålet er, hvad reaktionen bliver. Vil og kan Fuglsang og de nærmeste udfordrere turde søge efter en eventuel svaghed hos Geraint Thomas og Egan Bernal?

Det er nemmere sagt end gjort at finde den slags alliancer, Team Ineos så dygtigt har kapitaliseret på. Der er også et element af del-og-hersk, når man er årtiets mest succesfulde mandskab i verdens største etapeløb.

Romantikerne vil råbe om maksimal risikovilje og angreb på langdistance.

Mulighederne er der på lørdagens etape med afslutning på mægtige Tourmalet.

Tour de France byder sjældent på mange oplagte chancer for at gøre en forskel i bjergene. Sidste udkald kan vise sig at være en postgang for sent. Der er ikke mange meter asfalt at spilde resten af vejen.