Bank of England-chef peger mod rentesænkning ved »no deal«-brexit

Foto: POOL New

Mark Carney, der er chef for Bank of England, gav onsdag udtryk for, at den britiske centralbank overvejer en rentesænkning i tilfælde af et hårdt brexit.

Det skriver The Telegraph.

Den enhed, der måler usikkerheden, er ifølge Mark Carney også steget en anelse.

»Forventningerne til et hårdt brexit er steget på markederne. Usikkerheden er der stadig for forretningen, og det påvirker det kortsigtede økonomiske resultat,« sagde Mark Carney foran det britiske Treasury Select-udvalg ifølge The Telegraph.

Han tilføjede, at den britiske centralbanks reaktion i tilfældet af et hårdt brexit ikke ville være »automatisk«, men at det er mere sandsynligt, at den vil øge stimuli, hvis brexit forlader EU uden en skilsmisseaftale.

Gentagne udskydelser af tidsfristen for skilsmissen mellem Storbritannien og EU har ifølge Mark Carney været særligt skadende for forretningstilliden. Dertil har handelskrigen svækket stemningen på tværs af de største økonomier.

Tidligere hævdede Bank of England, at renten kunne blive hævet i tilfælde af et hårdt brexit for at afbøde et »udbudschok«.

/ritzau/FINANS