Andrea mistrives under nedlukning og er derfor kommet i nødundervisning – men alt er alligevel ikke helt, som det skal være

14-årige Andrea Hansen var en velfungerende pige, indtil nedlukningen gav hende tanker om at hoppe ud ad vinduet. Nu er hun kommet i nødundervisning på skolen, men der er stadig en ting, der mangler i hendes hverdag.

 
Andrea på 14 år har fået nødundervisning i tre uger, fordi hun begyndte at få det dårligt af at være derhjemme. Se videoen, og hør hende fortælle, hvordan nedlukningen har påvirket hende og hendes skolegang. Produktion: Vera Rosenbeck Fold sammen
Læs mere

Andrea Hansen var en glad, velfungerende og pligtopfyldende elev i 8. klasse. Sådan en elev, som får ros til skole-hjem-samtalerne, og som de andre fra klassen betror deres dybeste hemmeligheder til. En pige med venner, fritidsaktiviteter og et godt skoleliv. Det var, indtil coronanedlukningen ramte.

For selvom Andrea er den eneste i familien, som har undgået smitte med covid-19, har virussen alligevel ramt hende hårdest.

I starten af januar begyndte hun at få det rigtig dårligt. På et tidspunkt havde hun slet ikke lyst til at stå op til onlineundervisning, fordi hun følte sig ensom, trist og demotiveret.

Da hun en dag spurgte sin mor, om det var mærkeligt at have tanker om at hoppe ud ad vinduet, reagerede hendes mor øjeblikkeligt ved at kontakte skolen. To dage efter fik Alberte lov til at deltage i nødundervisning på Gladsaxe Skole. Nu – en lille måneds tid efter – kan hun mærke, at hun har fået det bedre.

»Jeg føler, at jeg har en næsten normal hverdag. Bare det at stå op, få tøj på og komme ud ad døren hjælper rigtig meget,« fortæller hun.

Men selvom Andrea har fået det bedre, har hun ikke den hverdag, hun drømmer om. Hendes bedste veninde går på en anden skole, og da hendes forældre er meget forsigtige på grund af coronavirussen, har Andrea og hendes veninde ikke set hinanden i flere måneder. Andrea føler derfor, at hun ikke rigtig har nogen at snakke med, og der er særligt en ting, hun savner ved at gå i »normal skole«.

»Det, jeg savner allermest ved at gå i normal skole, det er fællesskabet i klassen og at se mine venner. Lige nu sidder vi kun tre fra hele årgangen. Hvis man kunne se bare nogle af sine venner, ville man måske ikke føle sig så ensom,« fortæller hun.

Læs hele Andreas historie her.