75 år: Hausgaards hyldestkoncert kunne have været hans mindekoncert

75 år lørdag. På sidste weekends Tønder Festival afslørede Niels Hausgaard, at en lungebetændelse i 2016 dækkede over et hjertestop, der kunne have kostet den vendelboske troubadour livet.

Niels Hausgaard Rundt portræt til bonusboks
Niels Hausgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Dette forår var Niels Hausgaard på endnu en af sine mange turneer rundt i landet.

58 solokoncerter – alle udsolgte – blev det til under titlen »Tryk min danske hånd«. Fra gymnasiet i Fjerritslev til DRs Koncerthus i København.

Og senest optrådte han forgangne weekend på Tønder Festivalen, som han har gjort stort set hvert år siden 1970erne.

Her skulle Hausgaards fødselsdag 31. august fejres med optræden af en stjernerække af kolleger som Allan Olsen, Steffen Brandt, Marie Key og makkeren gennem mange år, Christian Alvad.

Under hyldestkoncerten sprængte kunstneren en bombe: Han havde fået hjertestop på et hotelværelse i Aarhus for tre år siden.

Dengang hed det, at Hausgaard havde fået lungebetændelse, hvorfor han måtte aflyse en stribe optrædener på sin ellers tætpakkede turné.

Men i Tønder tog han bladet fra munden:

»Jeg er i dag blevet hyldet af en række af mine musikalske venner. Jeg vil gerne sige tak til min manager, Tess, der genoplivede mig, da jeg faldt død om for et par år siden. Hvis han ikke havde været der, så havde dagens koncert været en mindekoncert,« lød det tørt fra Niels Hausgaard.

B.T. talte efter koncerten med manager Tess Pedersen om hjertestoppet.

»Han ringede til mig inde fra sit hotelværelse og fortalte, at han ikke havde det så godt, og da jeg så gik ind til ham, faldt han om på gulvet. Jeg begyndte med det samme med hjertemassage. I hospitalsrapporten stod der, at jeg havde brækket otte af hans ribben under massagen,« fortæller manageren til B.T. og forklarer nødløgnen om lungebetændelsen:

»Vi gjorde det simpelthen for at give ham ro på, fordi vi vidste, at Niels meget gerne ville tilbage på scenen, hvis han kom igennem det her. Så det var bedst, hvis han ikke var ham, der lige havde haft et hjertestop.«

Ekstra Bladet mødte Hausgaard efter koncerten og spurgte, hvordan han har det i dag:

»Alt er godt. Min pacemaker, der faktisk ikke er en rigtig pacemaker, har ikke været på arbejde endnu. Det kan godt være, det sker igen, men det er en nådig måde at gå på. Det er fint nok,« svarede Hausgaard, der med afsløringen ville takke manageren i al offentlighed.

I 2016, da koncertafbuddet skyldtes en »lungebetændelse«, havde Hausgaard til Berlingske fortalt, at alvorlig sygdom ikke skræmmer ham: »Som en øvelse gennem mange, mange år, har jeg tænkt min død til ende. Hver dag.«

Troubadour og samfundsrevser

De mange år på scenen og på landevejen begyndte med, at Niels Hausgaard blev huspoet på regionalradioen i Aalborg i 1972, hvor produceren Palle Juul opfordrede ham til at indspille en plade med numrene fra radioen.

Allerede året efter debuterede han med LPen »Et portræt«, hvorfra sangen »Først en halv time på den ene side så en halv time på den anden« fik det halve Danmark op af sofaen og synge med på melodien om den magelige mand.

Men det blev ikke kun ved sangene fra dagligdagen. Hausgaard har også et budskab – eller rettere mange af dem. Troubadouren Hausgaard er lige så meget samfundsrevseren Hausgaard.

Sammen med ligesindede indklagede han først Fogh- og siden Thorning-regeringen for grundlovsbrud for at have tiltrådt EUs Lissabon-traktat uden folkeafstemning; et søgsmål, som Hausgaard og kompagni dog tabte i Højesteret 2013.

Odin var et gammelt svin

Flygtningedebatten har han også et godt – og skævt – øje til. Ifølge Hausgaard har danskere og nydanskere lige meget at lære om at leve sammen, men han vælger at gøre grin med de første.

»Flygtninge og indvandrere får rigtig mange tæsk i det virkelige liv, så de skal ikke have fra mig også,« som han sagde til Berlingskes Marianne Harbo tilbage i 2006.

Det var midt under Muhammed-krisen, hvor han prøvede at kaste sig over asadyrkerne. Bare lige for at se virkningen.

»Jeg prøvede at kalde Odin for et gammelt, fedt svin, men jeg har ikke hørt noget fra dem.«

Flygtningestrømmen på de danske motorveje i 2015 var på agendaen, da Berlingskes Kim Flyvbjerg året efter mødte Hausgaard efter en koncert i Esbjerg:

»Lige præcis dér synes jeg, vi bliver fattigere. Vi er et af verdens rigeste og mest privilegerede lande, og så tillader vi så tåbelig en debat. Det har jeg ikke ret meget forståelse for, det må jeg sige.«

Lyden af en kuttermotor

Hausgaard er opvokset i en indremissionsk fiskerfamilie i Hirtshals, blev erklæret adfærdsvanskelig og kom på opdragelsesanstalt i Ry ved Silkeborg.

»Der kan siges meget dårligt om Indre Mission, og det har skabt mange adfærdsvanskelige børn, men der kan også siges det, at der var tryghed i det. Og der var noget, der var rigtigt, og noget, der var forkert,« har han sagt til Berlingske.

Fra Ry gik det tilbage til Hirtshals, hvor han blev konfirmeret og kom ud at arbejde på landet, hvor han fik med heste at gøre – hvilket nok kunne bruges, da han som voksen blev hesteopdrætter på gården i Hundelev.

Efter at have været i lære som isenkræmmer og smed, tog han med sin far ud at fiske, inden han begyndte på maskinmesterskolen i Frederikshavn, som han aldrig fik gjort færdig. Der var for meget at læse. Derpå et smut på Kunstakademiet, før han kom på regionalradioen i Aalborg.

Om barndommen har han fortalt til Berlingske: »Nu voksede jeg jo op i Hirtshals. Jeg kunne godt lide at gå ned til havnen om morgenen for at høre de der encylindrede kuttermotorer, som havde hver sin rytme. Det gav mig meget. Dem kunne jeg godt gå og lytte til længe. Det kunne ikke bruges til en skid, men jeg kan stadigvæk høre det for mig i dag.«

Og til lyden af en fiskekutter tager vi lige »på ryggen en time til halvanden«.