500 dages tumult: Sådan gik Brøndby fra guldfavorit til metervare

Foto: Scanpix / Ritzau

Det er 500 dage siden, at Brøndby IF kunne have ladet sig krone som danske mestre, hvis altså ikke... ja, historien om Kjartan Finnbogassons sidste sekunds-udligning i maj 2018, som smadrede Brøndbys gulddrømme, er velkendt.

Siden er fulgt 500 tumultariske dage på Vestegnen – 507 for at være helt nøjagtig – hvor den ambitiøse klub er gået fra at være en klar guldkandidat til igen at være en rodebutik, som kæmper for at holde trit med FC København og FC Midtjylland.

Tre forskellige sportsdirektører har i denne periode stået i spidsen for Brøndby IF, som har haft lige så mange trænere på sidelinjen siden den skæbnesvangre maj-aften i Horsens.

B.T. Sport giver herunder et overblik over det kaotiske forløb, som har ført fyringer, for mange tabte kampe og blodrøde tal med sig i det seneste halvandet års tid, siden klubben var så tæt på det første guld siden 2005.

Foto: Liselotte Sabroe.

Den store profilflugt
Tømmermændene oven på det glippede guld fik ny næring i løbet af den efterfølgende sommer. Her oplevede Brøndby IF en sand åreladning af bærende profiler.

Topscorer Teemu Pukki, som var så vigtig en brik i Brøndbys offensiv både på målfronten og i pressspillet, ønskede ikke at forlænge med klubben og skiftede gratis til engelske Norwich, hvor han på øverste niveau har vist, hvor dygtig en angriber han er.

Derudover fik midtbanegeneral Christian Nørgaard et tilbud fra italienske Fiorentina, som han ikke kunne sige nej til, mens målmandsprofilen Frederik Rønnow, som havde udviklet sig til et stabilt landsholdsniveau, fik drømmen om et udlandsskifte opfyldt, da han tog til tyske Eintracht Frankfurt.

Siden smuttede anfører Johan Larsson fra klubben – også gratis – for at jagte fodboldlykken i udlandet (forgæves iøvrigt). De huller, som de fire store profilers afsked efterlod, kæmper klubben endnu med at lukke, hvilket tydeligt ses på banen og på pointkontoen.

Foto: Mads Claus Rasmussen.

Fejlkøb på fejlkøb
Forsvinder profiler fra et fodboldhold, skal de erstattes af dygtige nyindkøb. Samtidigt er det vigtigt med nyt blod, hvis et succeshold skal fortsætte sin udvikling. Den del har det haltet gevaldigt med i Brøndby IF i de seneste transfervinduer.

Som beskrevet herover var det nogle meget markante skikkelser, som forlod Vestegnen efter sølv-sæsonen. Men de spillere, som Zorniger, Troels Bech og siden Ebbe Sand har hentet ind, har ikke løftet opgaven.

Ante Erceg har været en dyr katastrofe som Pukkis afløser, mens Jens Martin Gammelby trods et prisskilt på 11 milioner kroner langtfra er fast mand på højrebackpladsen. Josip Radosevic, som er købt ind til at være den nye midtbanegeneral, har et drøn af et dommedagsskud, men hans overblik og pasningsspil er på sekunda-niveau.

Heller ikke det dyre norske midtbanetalent Tobias Børkeeit har slået til endnu, ligesom lejesvendene Nicolai Laursen, Uffe Bech og Bear Halimi ikke formåede at gøre en forskel i sidste sæson og for længst er sendt videre. Og så har vi ikke engang nævnt Benjamin Bellot, Luke Singh og Björn Kopplin.

Foto: Liselotte Sabroe.

Zorniger og hans afløser
I sekunderne før Kjartan Finnbogason udlignede i overtiden den 18. maj, var Alexander Zorniger Superligaens altoverskyggende succestræner. Han havde på rekordtid gjort Brøndby til en magtfaktor, til pokalvinder og mesterskabsfavorit. Men efter nedturen i Horsens brændte det hele ned.

Zorniger sled både truppen og klubben ned med sin bryske og konfronterende facon, og da resultaterne svigtede, var der ingen vej tilbage. Præcis ni måneder efter mesterskabet røg, røg Zorniger også.

Allerede flere måneder inden fyringen vidste Brøndby-ledelsen, at Zorniger levede på lånt tid. Jan Bech Andersen gik i dialog med manden, han ønskede skulle afløse tyskeren, FC Nordsjællands Kasper Hjulmand.

Dén flirt levede i mange, mange måneder, både før og efter Zorniger fik sparket, og Martin Retov i første omgang tog over. Men Brøndby var vildere med Hjulmand, end han var med dem. Træneransættelsen trak ud i tre en halv måned, mens Brøndby blandt andet ventede på Hjulmand. Flere andre trænere var til samtale, men da de blå-gule den 1. juni endelig kunne præsentere en cheftræner, var det U21-landstræner Niels Frederiksen, der trådte frem. Og Kasper Hjulmand … ja, han blev landstræner.

Foto: Liselotte Sabroe.

Da det hele løb ud i Sand'et…
Fra Troels Bech til Ebbe Sand til Carsten V. Jensen. På bare syv måneder. Tre forskellige sportsdirektører har – i hvert fald på papiret – stået med det overordnede sportslige ansvar, siden guldet glippede i fængselsbyen.

Allerede først i september sidste år fortalte Bech, at han fra årsskiftet ville stoppe i Brøndby. Han ville væk fra fodbolden for en tid. Jan Bech Andersen gik på jagt efter en afløser, og knap to måneder senere trykkede han hånd med Brøndby-ikonet Ebbe Sand.

Men, men, men… Ebbe Sand kunne ikke løfte opgaven og det store job, det er at være sportsdirektør i en af Danmarks største fodboldklubber. På et halvt år i jobbet nåede Sand at være budbringeren, da Alexander Zorniger blev fyret. Både over for tyskeren og pressen. Det var en presset Sand, der fortalte om bevæggrundene bag fyringen. Fire måneder senere følte han sig selv presset ud.

Det gjorde han, da Jan Bech Andersen og bestyrelsen – blandt andet på grund af Sands mangler på transfermarkedet – besluttede at hente Carsten V. Jensen ind til et job som fodbolddirektør. Tanken var at gøre Sand til talentansvarlig, men dén degradering ønskede den tidligere landsholdsangriber ikke. Han stoppede i Brøndby uden et ord.

Foto: HUGO DELGADO.

Den sportslige deroute
Tallene taler sit tydelige sprog om et Brøndby-mandskab, som er meget langt fra at være på guld-niveau. I 2018-sæsonen, hvor Brøndby IF var sekunder fra at snuppe mesterskabet, var holdets pointgennemsnit på 2,25 pr. kamp. Kigger man på sidste sæsons kampe og de kampe, der er spillet i denne sæson – ialt 47 kampe – er snittet helt nede på 1,45 point pr. kamp.

De blå-gule har i den periode faktisk tabt næsten lige så mange kampe, som de har vundet: Ud af de seneste 47 kampe er det blot blevet til 15 sejre, mens hele 14 kampe er endt i nederlag.

Det resulterede i en fjerdeplads i sidste sæson, hvor holdet havde hele 30 point op til FCK på førstepladsen, mens holdet før søndagens derby er nede på sjettepladsen med 10 point op til førerholdet, FC Midtjylland.

Samtidig har Brøndby IF i Europa ikke leveret resultater til et eventyr i gruppespillet, som klubbens fans ellers har hungret efter siden 2005. I sidste sæson blev Brøndby IF høvlet ud af Europa League-kval'en af Genk med samlet 9-4, mens endestationen i denne sæson blev Braga, som sejrede med samlet 7-3.

Foto: Claus Fisker.

De blødende millioner
Planen lød egentlig nem nok, da 'Strategi 6.4' blev præsenteret for år tilbage. Brøndby skulle være en troværdig fodboldklub og gå i nul i 2019. Nu skriver vi 2019 – og Brøndby bløder millioner.

Det gik ellers så godt. Succes-sæsonen 2017/18 resulterede i et overskud på 10 millioner kroner, og så var klubben jo på rette økonomiske vej. Desværre, nej.

Forventningerne til næste årsregnskab lyder på røde tal i størrelsesordenen 63-73 millioner kroner, efter at Brøndby ikke fik solgt de spillere i sommerens transfervindue, de ellers havde budgetteret med.

Nu er der langt til nul. Med den sportslige nedtur er der endnu længere. Gode resultater giver bedre sponsorater, flere tilskuere, større spillersalg og i sidste ende en stærk økonomi. Dårlige resultater giver af gode grunde det modsatte. Brøndby har derfor igen haft hatten i hånden foran ejer Jan Bech Andersen. Flere gange. Brøndby skylder nu mæcenen 60 millioner kroner.

Foto: Liselotte Sabroe.

Mæcenen, styrepinden og pengekassen
Siden april er der i Brøndby blevet skiftet ud på samtlige store poster i ledelsen. Ny bestyrelsesformand, ny direktør, ny sportsdirektør og ny træner. Manden bag alle de beslutninger er den samme: Jan Bech Andersen.

Brøndby-ejeren er tilbage som bestyrelsesformand, efter han tog et skridt tilbage i forbindelse med den famøse 'Oscar-gate'. Men Bech Andersen har hele tiden været manden med en hånd på både styrepinden og pengekassen.

Desværre har der både været ryk i den ene og den anden hånd. Mens mæcenen har uddelt penge med højre, har retningen været svær at holde med venstre. Derfor har der været flere trænere, endnu flere sportsdirektører og voldsomt mange modstridende udmeldinger.

Brøndby er og har været afhængig af Jan Bech Andersens penge og store kærlighed til den klub, han både ejer, finansierer, styrer og støtter. Han har indtil nu givet tilsagn til at stå bag Brøndby frem til september 2020. Så det næste års tid bliver endnu et vigtigt ét i Brøndbys historie.

Foto: Henning Bagger.

Lyset i mørket
Mens det har været 500 tumultariske dage for Brøndby IF, så er der også små sprækker, hvor lyset trænger ind i fodboldmørket, der hænger over Vestegnen.

På den sportslige front er det foreløbigt i denne sæson lykkedes for klubben at føre en række talenter af egen avl nærmere startopstillingen. Offensivspilleren Jesper Lindstrøm er tæt på at få et decideret gennembrud, mens også midtstopperen Anton Skipper har fået godt med spilletid.

Der er også tegn på, at flere af sommerens indkøb kan udvikle sig til at blive bærende profiler. I forsvaret ligner Sigurd Rosted og Andreas Maxsø eksempelvis et fornuftigt makkerpar. Samtidig har Dominik Kaiser endelig ramt det niveau, som var forventeligt af en dyr spiller med Bundesliga-erfaring.

De to forsvarere er håndplukket af sportsdirektør Carsten V. Jensen, som har givet den sportslige ledelse tiltrængt ro og erfaring i forhold til at udarbejde en holdbar sportslig strategi og købe fornuftigt ind.