Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hans anden store hobby er fotografi, hvor han netop nu er ved at gennemfotografere Københavns Havn.
Ingen af de to hobbyer kan Michael Parly Pedersen dog leve af, og han har ifølge eget udsagn »været inde og ude« af arbejdsløshedssystemet i mange år.
Det har ført Michael Parly Pedersen vidt rundt i systemet. Alligevel var han overrasket over at blive sendt til det samme kursus hos det private firma Plan og Handling to gange.
For et par år siden var han til et kursusforløb med Plan og Handling og derefter fulgte en periode med arbejdsprøvning som fotograf på Fagbladet Folkeskolen, da han har søgt om fleksjob. Det sluttede dog, og Michael Parly Pedersen blev sidste år sendt tilbage igen til Plan og Handling, hvor han skulle deltage i et fire ugers kursus.
»Vi var mange, der havde været der før. Da kurset starter, rejser jeg mig op og spørger: Hvor mange har været på kurset før. Vi var måske 30-40 mennesker, og 12-13 stykker rejser sig op og fortæller, at de har været der før. Vi får bare at vide, at sådan er det, og at der var en evaluering efter de fire uger, hvor man kunne klage,« siger Michael Parly Pedersen.
Det er ikke godt nok
Efterfølgende klager han i november 2009 over forløbet til kommunen. Dels over kurset dels over, at både han og flere andre var blevet sendt ud til samme forløb af kommunen. Og i et brev erkender kommunen, at det ikke har været godt nok.
»Jeg finder det derfor beklageligt, at Jobcenter København, Nyropsgade, ikke i tilstrækkelig grad har vurderet dine behov for konkret kompetencevurdering og opkvalificering i forbindelse med jobcenterets visitation til Plan og Handling,« skriver direktør Thomas Tellersen Børner fra Beskæftigelsesforvaltningen i et brev.
Selv om de ledige ikke havde nogen større glæde af at deltage i de samme CV-kurser igen og igen, så sikrer kommunen sig på denne måde, at de ledige er aktiverede. Dermed kan kommunen hjemtage den højeste refusion fra staten på 65 procent.
Københavns Kommune bekræfter, at kommunen får betalt 65 procent af udgifterne til tilbuddene i Plan og Handling af staten, der er for de allersvageste ledige. Kommunen afviser dog, at de ledige igen og igen bliver sendt til de samme kurser.
»En hurtig optælling i kommunens system viser, at cirka 15 procent af de ledige i Plan og Handling kommer i gentagne forløb,« skriver kommunen i et skriftligt svar.
Det kan dog være, at Michael Parly Pedersen bliver en af disse gengangere endnu en gang:
»Jeg har netop fået et brev fra en ny sagsbehandler om, at jeg skal til møde igen. De skriver, at jeg måske skal ud til Plan og Handling igen.«