Hvad der i maj begyndte som en gruppe miljøforkæmperes aktion imod et bygningsprojekt i en park, har udviklet sig til en protest imod Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdoğan. Aktivisterne blev, i forbindelse med aktionen, konfronteret med en ekstremt hårdhændet politiaktion og det vakte stor vrede blandt modstandere af landets islamistisk inspirerede AKP-regering. Tusinder mødte op på Taksim-pladsen i protest og det udviklede sig til ekstremt voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter.
I går stillede Erdem Gunduz sig op i en lydløs demonstration i protest imod, at demonstranter er blevet forbudt at være på Taksim-pladsen.